Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Marmaris

Full service

Marmaris er et fantastisk syn med tusindvis af træbåde på rad og række i Tyrkiets største havn, som er fyldt med restauranter og barer. Her findes altid noget nyt at opleve!

Marmaris er en smuk, gammel by med et stort udbud af forlystelser. Ved den førsteklasses marina, som er Tyrkiets største og regnes for Middelhavets sjette bedste, lægger tusindvis af både til hver sommer. Dermed forvandles den lille by med sine 30.000 indbyggere til et internationalt turistmål.

Dejlige gåture

I Mamaris slentrer man langs den smukke strand eller på den hyggelige havnepromenade med restauranter, caféer og barer på den ene side og de farvestrålende både på den anden. Eller man går en tur i den gamle bydel, trygt bevogtet af sultanen Süleymans middelalderborg. Ved siden af ligger basaren med sine arkader og et mylder af butikker og små restauranter.

Et livligt forlystelsesliv

Marmaris har fuld fart på forlystelseslivet, og både den gamle bydel og bargaden udgør et naturligt centrum i området. Byen har også et stort udbud af restauranter og gode shoppingmuligheder. I basarer og butikker er det fordelagtigt at købe lædervarer, tæpper og smykker. Der er rig mulighed for diverse sportsaktiviteter.

Kombinér flere rejsemål
Oplev andre dele af Tyrkiet eller et helt andet land på din ferie. Ring til os for at høre om mulighederne.

Fakta om Marmaris

Fakta om landet

Areal og befolkning

Marmaris har ca. 30.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres mange steder. Hæveautomater findes i Marmaris.

Transport

Mange lokalbusser (dolmus) og taxier. Mulighed for at leje bil og scooter. Gode busforbindelser til andre dele af Tyrkiet.

Værd at vide

Bemærk at overnatning på Rhodos kan forekomme på hjemrejsen ved kombinationsrejsen Rhodos/Marmaris.

Bemærk venligst, at vores personale på destinationen ikke har tilladelse til at vente udenfor ankomstområdet på grund af lokale regler. Ved udgangen skal man fortsætte lige ned af gangstien, forbi den lille café, og så findes guiderne for enden af den lille halvcirkel. Gå ikke direkte mod busparkeringen, men for enden af halvcirkelen under halvtaget.

Strande

Stranden i Marmaris er flere kilometer lang og har grovkornet sand og rullesten. Solstole er gratis på de offentlige strande, men det forventes at man køber frokost på den restaurant, som strandstykket tilhører. Parasoller er mod gebyr. Rundt omkring findes mange hyggelige badebugter og strande, som du kan komme til i lejet bil, taxi- eller badebåde.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters menu er ca. 130 DKK. En øl ca. 25 DKK.

Underholdning

Marmaris har meget at byde på, når det gælder forlystelser. Bargaden og strandpromenaden er populære om aftenen og der er ikke langt mellem barer og diskoteker. I den gamle bydel findes også en bargade, hvor mange af stederne ikke lukker før sent på aftenen.

Sport

Der findes et stort udbud af sportsaktiviteter langs strandene, bl.a. vandski, dykning, windsurfing og parasailing.

Klima

Klima

Tyrkiet: Sydkysten har Middelhavsklima med tørre, varme somre. Varmen kulminerer i juli-august med dagstemperaturer på 30-35 grader, lokalt højere. Havbrisen giver til tider lidt kølig luft. Sensommeren er også solrig med enkelte byger. Om vinteren og foråret er vejret mere ustadigt og køligt, sommetider med skyer og regn flere dage i træk, men til tider med solperioder. Nogle gange kan kold vinterluft nå sydkysten og give temperaturer under 10 grader, om natten under frysepunktet. Tyrkiet har et meget solrigt klima. Soltimerne pr. dag varierer fra 12-13 midt på sommeren til 3-6 timer midt på vinteren. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra Dalamans lufthavn til første hotel i Marmaris, ca. 1,5 time med bus.

Dalyan

Tag med på denne sejltur, der byder på en spændende kombination af historie, strandliv, potentielle møder med skildpadder og et forrygende mudderbad - alt sammen på samme dag. Vi tager ud på en dejlig tur gennem landskabet, til den lille by Dalyan. Herfra sejler vi ud og flyder langsomt på Dalyanfloden, omgivet af Tyrkiets fantastiske sceneri. Her venter den særlige oplevelse med mudderbadet, der siges at gøre dig 10 år yngre, inden vi passerer de mægtige kongegrave. Dagen afsluttes med afslapning på den dejlige skildpaddestrand. Frokost eksklusiv drikkevarer er inkluderet. Udflugten er med Apollo rejseleder.

Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under: Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.

Gökova

Tag med på en dejlig tur med afslapning og solbadning. Vi sejler med en charmerende tyrkisk båd, på det krystalklare vand. Vi sejler til forskellige flotte badebugter, og spiser en lækker barbecue om bord, mens vi nyder den smukke natur omkring os.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere under Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.

Hamam

Forkæl dig selv i en tyrkisk spa! Med et besøg i et ægte tyrkisk bad begynder du din ferie på den bedst tænkelige måde. Huden skrubbes ren og bruses over fra top til tå. Behandlingen afsluttes med en fantastisk oliemassage. Bagefter føler du dig som et helt nyt menneske, og du bliver desuden flottere solbrændt.

Marmaris - Bag om facaden

Tag med ud i naturen, hvor vi oplever hvad der sker bag om facaden i Marmaris og kommer tæt på den uspolerede natur. I løbet af denne dagsoplevelse, er det lokale i fokus, og vi gør et interessant besøg på en skole, en moske og en families hjem, der bor i nabolaget. Men der vil også være en del chancer for at bade - du kan både dyppe dig i vandfaldet eller bade i det krystalklare vand omkring Kizkumustranden. Frokost (ekskl. drikkevarer) er inkluderet. Udflugten er med Apollo rejseleder om onsdagen.

Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under: Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.

Områder Marmaris

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |