Kemer

En rejse till Kemer har alle de rigtige ingredienser föor en perfekt ferie; skønt strandliv, hyggelige gåture i havnen og spændende udflugter for hele familien. Udviklingen fra fiskerby til børnevenlig badeby har været skånsom, og under overfladen er Kemer stadig den rolige småby den altid har været.
Kemer var engang en typisk fiskerby, men de seneste 30 år har byen udviklet sig i roligt tempo til en hyggelig og farverig ferieby. Dens naturlige skønhed med appelsinlunde, olivenplantager, turkistfarvet hav og pinjeklædte bjerge gør det til en meget populær ferieby.
Hyggelig marina
I Kemer er den moderne marina et naturligt samlingspunkt. Her ligger sejlbåde, luksusyachter og restauranter side om side, og her syder af liv. En gåtur i marinaen er en hyggelig fornøjelse om aftenen, for store og små.
Rolige stranddage i Kemer
På hver sin side avf havnen ligger byens 2 strande med parasoller og udeserveringer. Den ene er en rullestensstrand med meget klart vand mens den anden er en lavvandet sandstrand. I tilslutning til sandstranden ligger Moonlight Park, som er et hyggeligt grønt område med legepladser, vandpark, minigolfbane og et delfinarium.
Shopping og forlystelser
Den charmerende bydel med sine lave bygninger, kendetegnes af en velbesøgt gågade hvor pubberne, restauranterne og butikkerne ligger tæt. Gå ikke glip af mandagsmarkedet hvor du kan gøre gode fund!! I højsæsonen kan du danse under stjernerne, på et af byens udendørs diskoteker.
Udflugtsmål i nærheden
Fra Kemer kan du nemt tage til den antikke by Psaselis og bjerget Olympos hvor der brænder en evig ild. Der er blot ½ times busrejse til Antalyas pulserende storbyspuls; Gå på museum, besøg den charmerende havn og den gamle bydel, shop og spis godt
Her kan du læse mere om alle vores rejsemål i Tyrkiet.
RejselederserviceApollo har intet personale i Kemer. Du kan altid kontakte skandinavisktalende rejseledere via telefon. Hvis der opstår en akut situation, kan personalet ankomme på stedet hurtigst muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten samt fås ved ankomst i lufthavnen.