Belek

Belek er rejsemålet for dig, som vil nyde dejlige dage ved golfbanen og en luksustilværelse med sol og bad ved det glitrende Middelhav.
Eksklusive Belek lokker med dejligt solskin og en næsten 12 km lang strand. Har kan du vælge mellem mange førsteklasses hoteller, som er omgivet af frodige pinjeskove. I Belek findes også en bymidte med posthus, hæveautomat, restauranter og en del shoppingmuligheder.
Mekka for golfentusiatser
Belek er specielt kendt for sine mange smukke golfbaner. Her kan du tilbringe dagene på naturskønne baner med Taurusbjerge i baggrunden. Den nyeste golfbane i Belek, designet af Nick Faldo, er en 27-hullers bane, som tilhører Apollos hotel Cornelia Diamond. Banen bugter sig smukt frem gennem landskabet og er en spændende udfordring for alle golfentusiaster.
Hvis du vil udvide din horisont og lære landets historie at kende, kan du tage på udflugter til historiske seværdigheder såsom Perge, Aspendos og Side. Eller hvorfor ikke tage lokalbussen til storbyen Antalya med den gamle bydel, et myldrende shoppingliv og en række spændende seværdigheder?
RejselederserviceApollo har intet personale i Belek. Du kan altid kontakte skandinavisktalende rejseledere via telefon. Hvis der opstår en akut situation, kan personalet ankomme hurtigst muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten samt fås ved ankomst i lufthavnen.