Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Puerto de la Cruz

Full service

Puerto de la Cruz er Tenerifes ældste turistby, men er dog ikke moderniseret endnu. Faktisk er byen den mest kanariske af turistbyerne på Tenerife, og anses af mange som den mest charmerende.

Ægte kanarisk atmosfære
Hvis man søger en ægte kanarisk by med en gammel bykerne af små, fine huse omgivet af blomster og buske, skal man vælge Puerto de la Cruz som feriested. I byen findes der en lille fiskerhavn og et hyggeligt torv, Plaza Charco. Torvet er byens mødested for både lokale og turister, og her finder man mange restauranter, barer og butikker. Slå dig ned og studér folkelivet eller nyd nogle af de kanariske specialiteter.

Flere af Tenerifes bedste restauranter finder du netop i Puerto de la Cruz. Du kan også udforske de mange indkøbsmuligheder. Omgivelserne er naturskønne, idet byen er omkranset af den frodige Orotava-dal. Puerto de la Cruz har i over hundrede år været kursted for velhavende europæere.

Store havbassiner
Et af verdens smukkeste poolområder - Lago Martiánez - er placeret på den nordligste spids af Puerto de la Cruz. Det er den kendte kanariske arkitekt, César Manrique, som har designet de store, smukke havbassiner og deres skønne omgivelser med springvand, tropiske laguner, solterrasser, blomster og flotte palmer. Det er en fantastisk oplevelse at bade i frisk havvand, selv om man ikke bader direkte i havet. Vil du alligevel til en rigtig strand, findes der 2 helt sorte lavastrande.

Udflugter og forlystelser i Puerto de la Cruz
Både i og udenfor Puerto de la Cruz findes der mange seværdigheder. Et besøg i papegøjeparken, Loro Parque, er en oplevelse for hele familien. I kan opleve delfiner, pingviner, søløver og papegøjer. I nærheden af byen findes der en botanisk have med planter fra verdens fem kontinenter. Stort udbud af forlystelser i form af pubber, diskoteker og et luksuøst kasino.

På opdagelse i nord
Puerto de la Cruz er et perfekt udgangspunkt, hvis man vil udforske den nordlige del af Tenerife. Følger man Orotava-dalen kommer man til vulkanen Teide, hvor der er spor af tidligere vulkanudbrud. Her kan du se ud over verdens største krater med 9 vulkaner dækket af forstenet lava, sand og vulkansk glas. Naturen her er et utroligt syn, og du vil næsten tro, at du befinder dig på månen.

Kombinér med La Gomera
Du kan også kombinere din rejse til Puerto de la Cruz med en ferieuge på den frodige naboø La Gomera, som lokker med smukke vandrestier og dejlige omgivelser.

Fakta om Puerto de la Cruz

Fakta om landet

Areal og befolkning

Tenerife har ca. 692.370 indbyggere og et areal på 2.032 km2.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres i stor udstrækning. Hæveautomater findes.

Transport

Gode lokale busforbindelser på øen. Relativt billigt at køre i taxa. Mulighed for leje af bil og scooter.

Strande

I Puerto de la Cruz findes der lavastrande med fint, sort sand.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag ekskl. drikkevarer er ca. 180 DKK pr. person.

Underholdning

Puerto de la Cruz byder bl.a. på nogle af Tenerifes bedste restauranter og den berømte botaniske have.

Sport

En bred vifte af sportsmuligheder f.eks. tennis, squash, dykning, ridning, golf, vandski, windsurfing, parasailing m.m.

Klima

Klima

Vejret på De Kanariske øer: Sommeren er domineret af højtryk. I løbet af vinterhalvåret er der derimod en vis lavtryksaktivitet. Om sommeren er dagstemperaturerne nær 30 grader, og for det meste uden regn. I vintertiden er dagstemperaturerne lige over 20 grader med regn, mest i form af kortvarige byger. Der kan også forekomme overskyede dage i løbet af vinteren, måske helt op til en uge. På den sydlige del af Gran Canaria er der så meget som ca. 300 soldage pr. år og det sydlige Tenerife ligger ikke langt fra. Tenerife er lidt mere regnfuld end Gran Canaria, men dog også mere grøn og frodig. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen Reina Sofia til vores hoteller i Puerto de la Cruz er der ca. 1,5 time med bus.

Tag med ud på havet udenfor Tenerifes sydkyst. Katamaranen Mustcat tager dig med på en bådtur, som varer i ca. tre timer. Vi sætter kurs mod Atlanten for at se hvaler og delfiner. En afslappende og behagelig sejltur med masser af mulighed for sol, badning og følelsen af absolut ferie. Efter denne enestående oplevelse får du ca. to timer på egen hånd i Las Galletas, hvor der er gode muligheder for at tage på stranden eller shoppe lidt.

Casa Pablo er en hyggelig restaurant, som har formået at beholde den kanariske charme. Her har du mulighed for at smage på noget af det bedste kanarieøerne kan tilbyde. I løbet af aftenen vil der blive serveret forskellige kanariske specialiteter, såsom Papas Arrugadas - de kendte saltvandskogte kartofler. I får endda ubegrænset drikke af husets egne vine: rød, hvid eller rosé. Produceret af druer fra de lokale vingårde i Icod de los Vinos.

Teide er noget af det mest storslåede, som findes på Tenerife. Som Spaniens største bjerg og den tredje største vulkan på jorden, rejser den sig majestætisk mod himlen. Du kommer til at opleve verdens største vulkankrater, Las Cañadas, med særprægede lava formationer og smukke farver. Gennem de store pinjetræsskove tager vi op i ca. 2300 meters højde, hvor vi ser nærmere på vulkanen Teide. Der er mulighed for at tage liften helt op til 3555 meters højde, som bare er 163 meter fra toppen. Udsigten er ganske enkelt enestående!

Oplev Tenerifes smukke landskab og det lokale hverdagsliv. Vi rejser gennem små kanariske landsbyer og landskaber. Vi besøger bl.a. Garachico, Masca og Icod de los Vinos, hvor vi hører historien om det berømte Drageblodstræ. Dagen byder desuden på flere stop ved smukke udsigtspladser. Vi spiser frokost i El Tanque, hvor der er mulighed for at ride på dromedarer. En hel dag med masser af indtryk og oplevelser.

La Gomera med jeep

La Gomera har en helt fantastisk og meget særpræget natur med dramatiske bjergformationer. Selv på de mest solrige dage er toppene dækket af tåge, der ligger i kontrast til de skarpe bjergkonturer, og giver det hele et magisk skær. På øen lever man livet, som man altid har gjort. Vi tager rundt i jeep i den spændende nationalpark Garajonay, og på turen får du det meste at vide om La Gomera.

Loro Parque

Loro Parque på Kanarieøerne er verdensberømt og beundres af mange dyreelskere. En fantastisk park hvor dyrene vil give dig en mindeværdig oplevelse. Spækhuggere, gorillaer, tigre, delfiner, søløver, papegøjer – alle med sine egne personligheder og måder at charmere dig på.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |