Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Playa de las Americas

Full service

Playa de las Americas er Tenerifes mest kendte og levende ferieby. Her findes alt du kan ønske dig for en herlig ferie. Tilbring dagene med sol og badning på de dejlige strande, som omgives en af lang og indbydende strandpromenade. Fortsæt med shopping og middag i centrum og afslut på nogle af de mange diskoteker og natklubber.

På Tenerifes varme, skønne og solsikre sydkyst ligger Playa de las Americas og Los Cristianos. De to feriebyer er med årene vokset sammen og man kan gå mellem dem langs strandpromenaden omgivet af palmer, som begynder i Los Cristianos og strækker sig helt til Adeje.

Strande og forlystelsesliv
Tenerifes største og mest velbesøgte turistby, Playa de las Americas, som inkluderer byerne Adeje og Fañabe, er mest populær for sine strande og forlystelseslivet. Her kan man finde Tenerifes bedste hoteller, gode restauranter og sport for enhver smag. Prøv f.eks. windsurfing, parasailing, vandcykel, tennis, squash og golf.

Forlystelseslivet er varierende og der findes noget for alle aldre. Vandparken, Aquapark, er lige noget for børnene med sine mange vandrutschebaner. For de voksne er der shopping og casino. Der findes også mange barer, pubber og diskoteker, hvor man kan blive revet med af den glade stemning og hygge sig natten lang.

Caféer og restauranter
Strandpromenaden, som er over 10 km lang, syder af liv og aktivitet og er et perfekt mødested. Her kan du slentre rundt og nyde det lokale folkeliv, eller sætte dig på en af de mange caféer, og nyde den smukke udsigt over havet. Når det bliver middagstid, er der mange spændende restauranter at vælge imellem.

Kombinér med La Gomera
Du kan også kombinere din ferieuge i Playa de las Americas med en uge på den frodige naboø La Gomera, som byder på dejlige vandreture i et unikt kanarisk miljø.

Fakta om Playa de las Americas

Fakta om landet

Areal og befolkning

Tenerife har ca. 692.370 indbyggere og et areal på 2.032 km2.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres i stor udstrækning. Hæveautomater findes.

Transport

Gode lokale busforbindelser på øen. Relativt billigt at køre i taxi. Mulighed for leje af bil og scooter.

Strande

I Playa de las Americas, Costa Fânabe, Adeje og Los Cristianos samt langs sydkysten findes flere anlagte sandstrande.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag inkl. vin er ca. 180 DKK pr. person.

Underholdning

Playa de las Americas har masser af restauranter, barer, diskoteker og dansesteder.

Sport

En bred vifte af sportsmuligheder f.eks. tennis, squash, dykning, ridning, golf, vandski, windsurfing, parasailing m.m.

Klima

Klima

Vejret på De Kanariske Øer: Sommeren er domineret af højtryk. I løbet af vinterhalvåret er der derimod en vis lavtryksaktivitet. Om sommeren er dagstemperaturerne nær 30 grader, og for det meste uden regn. I vintertiden er dagstemperaturerne lige over 20 grader med regn, mest i form af kortvarige byger. Der kan også forekomme overskyede dage i løbet af vinteren, måske helt op til en uge. På den sydlige del af Gran Canaria er der så meget som ca. 300 soldage pr. år og det sydlige Tenerife ligger ikke langt fra. Tenerife er lidt mere regnfuld end Gran Canaria, men dog også mere grøn og frodig. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen Reina Sofia til vores hoteller i Playa de las Americas er der ca. 30 min. med bus.

La Gomera med jeep

La Gomera har en helt fantastisk og meget særpræget natur med dramatiske bjergformationer. Selv på de mest solrige dage er toppene dækket af tåge, der ligger i kontrast til de skarpe bjergkonturer, og giver det hele et magisk skær. På øen lever man livet, som man altid har gjort. Vi tager rundt i jeep i den spændende nationalpark Garajonay, og på turen får du det meste at vide om La Gomera.

Loro Parque

Loro Parque på Kanarieøerne er verdensberømt og beundres af mange dyreelskere. En fantastisk park hvor dyrene vil give dig en mindeværdig oplevelse. Spækhuggere, gorillaer, tigre, delfiner, søløver, papegøjer – alle med sine egne personligheder og måder at charmere dig på.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Must Cat - bådudflugt

Nyd solen og havet fra katamaranen Must Cat. Havet udenfor Tenerifes vestkyst er et populært tilholdssted for hvaler og delfiner, som ligger og venter på os i det krystalklare vand, når vi ankommer efter den 3 timer lange tur. Skandinavisktalende rejseleder følger med. Inkl. frokost.

Udflugten kan forudbestilles fra Los Cristianos, Playa de las Americas, Callao Savaje/Playa Paraiso, Los Gigantes og Playa de la Arena. Læs mere her.

Tenerifes hemmeligheder

Vi starter dagen med en rejse tilbage i tiden, hvor vi går i Thor Heyerdahls fodspor og skal høre om øens oprindelige beboere – guancherna. Derefter begiver vi os til pyramiderne i Güimar og skal lære charmerende Puerto de la Cruz at kende,der er en ægte kanarisk by med gode shoppingmujligheder. Vi besøger også Icod de los Vinos hvor vi skal beundre det urgamle, kæmpestore drageblodstræ og San Marcus-kirkens smukke altertavler. Gå ikke glip af denne oplevelsesrige heldagsudflugt !

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Teide - Teneriffes stolthed

Vulkanen og nationalparken Teide er Spaniens højeste punkt og er en af Teneriffes smukkeste seværdigheder. For at komme hertil,  kører vi gennnem små byer og frodige landskab. Når vi ankommer føles det som at lande på månen og det fascinerende vulkanlandskab skaber en smuk kontrast til de grønne marker vi passerer på vejen op. I klart vejr kan man også se flere af de omkringliggende kanarieøer.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |