Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Los Gigantes & Playa de la Arena

Full service

Rolige omgivelser og gode udflugtsmuligheder beskriver Los Gigantes på Tenerifes sydvestkyst. Her kan du både slappe af og samle ny energi ved hjælp af fascinerende naturoplevelser. Du bor i den hyggelige fiskerby, Puerto de Santiago, og direkte ved stranden, Playa de la Arena, der har en unik og afslappet stemning.

Byerne Los Gigantes og Playa de la Arena er i dag vokset sammen. Navnet Los Gigantes, "jætterne", har byen fået på grund af de 450 meter høje klippevægge, som rejser sig fra havet. Dette giver byen en meget speciel karakter. Bygningerne klamrer sig fast på de frodige bjergsider, og terrænet er kuperet med mange bakker.

En by med charme
Det dramatiske landskab bidrager til Los Gigantes/Playa de la Arenas charme, såvel som den pittoreske lille havn ved vandet. Herfra kan du tage på fisketur og opleve klipperne fra havets side. Ovenfor havnen ligger et hyggeligt område med restauranter, barer, butikker og bygninger i kanarisk stil. Her spiser du frokost eller middag, drikker en kold øl og nyder maden længe.

Sol og strand ved Puerto de Santiago
Playa de la Arena, den sorte lavastrand ved havnen i Puerto de Santiago, er stedet man bader. Slå dig ned i en solstol og slap af med en god bog. Los Gigantes/Playa de la Arena er kendt for at være en af Tenerifes solsikreste byer.

Romantisk natteliv
De romantiske solnedgange er blandt de bedste ved Playa de la Arena. Det er dejligt afslappende at sidde på en hyggelig restaurant nede ved vandet om aftenen og se den glødende sol sænke sig ned i vandet. Nattelivet er roligt.

Udflugter og kombinationer
Hvis du kan lide at vandre, er Playa de la Arena perfekt! Området nord for byen byder på en vidunderlig natur med mange gode vandrestier. Hvis du hellere vil leje en bil og køre rundt, kan du tage til Spaniens højeste bjerg, vulkanen Teide. Oppe ved kraterne breder et specielt månelandskab sig, med spor af lavamasser, som Teide har spyttet ud. I nærheden ligger den lille afsides by, Masca, med en forførende udsigt. Børnene kan få gode og sjove oplevelser i dyre- og naturparkerne. Du kan også vælge at kombinere en uge her med en uge på den unikke naboø La Gomera.

Fakta om Los Gigantes & Playa de la Arena

Fakta om landet

Areal og befolkning

Tenerife har ca. 692.370 indbyggere og et areal på 2.032 km2.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres i stor udstrækning. Hæveautomater findes.

Transport

Gode lokale busforbindelser på øen. Relativt billigt at køre i taxi. Mulighed for leje af bil og scooter.

Strande

En lille lavastrand med sort, fint sand i Los Gigantes/Playa de la Arena.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag ekskl. drikkevarer er ca. 180 DKK pr. person.

Underholdning

Playa de las Americas har masser af restauranter, barer, diskoteker og dansesteder. Los Gigantes/Playa de la Arena er lidt mere rolige, men selv her findes restauranter, barer og caféer.

Sport

En bred vifte af sportsmuligheder f.eks. tennis, squash, dykning, ridning, golf, vandski, windsurfing, parasailing m.m.

Klima

Klima

Vejret på De Kanariske Øer: Sommeren er domineret af højtryk. I løbet af vinterhalvåret er der derimod en vis lavtryksaktivitet. Om sommeren er dagstemperaturerne nær 30 grader, og for det meste uden regn. I vintertiden er dagstemperaturerne lige over 20 grader med regn, mest i form af kortvarige byger. Der kan også forekomme overskyede dage i løbet af vinteren, måske helt op til en uge. På den sydlige del af Gran Canaria er der så meget som ca. 300 soldage pr. år og det sydlige Tenerife ligger ikke langt fra. Tenerife er lidt mere regnfuld end Gran Canaria, men dog også mere grøn og frodig. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen Reina Sofia til vores hoteller i Los Gigantes/Playa de la Arena ca. 1 time.

La Gomera med jeep

La Gomera har en helt fantastisk og meget særpræget natur med dramatiske bjergformationer. Selv på de mest solrige dage er toppene dækket af tåge, der ligger i kontrast til de skarpe bjergkonturer, og giver det hele et magisk skær. På øen lever man livet, som man altid har gjort. Vi tager rundt i jeep i den spændende nationalpark Garajonay, og på turen får du det meste at vide om La Gomera.

Loro Parque

Loro Parque på Kanarieøerne er verdensberømt og beundres af mange dyreelskere. En fantastisk park hvor dyrene vil give dig en mindeværdig oplevelse. Spækhuggere, gorillaer, tigre, delfiner, søløver, papegøjer – alle med sine egne personligheder og måder at charmere dig på.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Tenerifes hemmeligheder

Vi starter dagen med en rejse tilbage i tiden, hvor vi går i Thor Heyerdahls fodspor og skal høre om øens oprindelige beboere – guancherna. Derefter begiver vi os til pyramiderne i Güimar og skal lære charmerende Puerto de la Cruz at kende,der er en ægte kanarisk by med gode shoppingmujligheder. Vi besøger også Icod de los Vinos hvor vi skal beundre det urgamle, kæmpestore drageblodstræ og San Marcus-kirkens smukke altertavler. Gå ikke glip af denne oplevelsesrige heldagsudflugt !

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Must Cat - bådudflugt

Nyd solen og havet fra katamaranen Must Cat. Havet udenfor Tenerifes vestkyst er et populært tilholdssted for hvaler og delfiner, som ligger og venter på os i det krystalklare vand, når vi ankommer efter den 3 timer lange tur. Skandinavisktalende rejseleder følger med. Inkl. frokost.

Udflugten kan forudbestilles fra Los Cristianos, Playa de las Americas, Callao Savaje/Playa Paraiso, Los Gigantes og Playa de la Arena. Læs mere her.

Submarine safari

Fra de store vinduer på en ubåd får vi chancen for at opleve Atlanterhavets undervandsverden på nært hold uden at blive våde. Under den timelange tur fascineres vi af rokker og andre fisk. En uforglemmelig oplevelse for hele familien. Skandinavisktalende rejseleder følger med.

Teide - Teneriffes stolthed

Vulkanen og nationalparken Teide er Spaniens højeste punkt og er en af Teneriffes smukkeste seværdigheder. For at komme hertil,  kører vi gennnem små byer og frodige landskab. Når vi ankommer føles det som at lande på månen og det fascinerende vulkanlandskab skaber en smuk kontrast til de grønne marker vi passerer på vejen op. I klart vejr kan man også se flere af de omkringliggende kanarieøer.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Vandring i Masca

Under denne vandretur kan du nyde den smukke natur på Tenerife. Turen afsluttes med en picnic ved havet i bunden af dalen. Derefter tager vi båden, så du kan opleve Masca fra havsiden også. Turen gennemføres med engelsktalende guide.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |