Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Los Cristianos

Full service

Den hyggelige ferieby Los Cristianos er perfekt for dig, som vil bo mere roligt men stadig have tilgang til et godt udbud af restauranter og butikker. Nyd solen fra solstolen eller gå en tur langs med strandpromenaden - du kan gå helt ind til Playa de las Americas.

Los Cristianos er i dag nærmest vokset sammen med Playa de las Americas. Los Cristianos var i starten en fiskerby, og har gennem årene beholdt meget af sin charme. Det er måske derfor at byen er så populær.

I havnen ligger fiskerbåde og i de ældre kvarterer inde i byen, findes charmerende små gader med bagerier og butikker med lokalt håndværk. Om aftenen findes der en bred vifte af restauranter der serverer alt lige fra tapas til frikadeller. I Los Christianos har den lange strandpromenade sin begyndelse og fortsætter da kilometer efter kilometer forbi Playa de las Americas og ender i Adeje.

Herlige strande
Længes du efter sol og strand, findes der to strande at vælge imellem: Dejlige Playa de los Cristianos eller den måske endnu pænere kunstigt anlagte strand, Playa de las Vistas. Eftersom byen ligger i en bugt, er den beskyttet fra kraftige vinde. Du kan dyrke alle former for vandsport.

På opdagelse
Fra havnen afgår færger til naboøen, La Gomera. Der er også mulighed for at komme på mange spændende udflugter på Tenerife, du kan f.eks. opleve Spaniens højeste bjerg, vulkanen Teide, eller tage en tur til den frugtbare og grønne del af øen i nord.

Du kan også kombinere en uge i Los Cristianos med en uge på den frodige naboø La Gomera.

Fakta om Los Cristianos

Fakta om landet

Areal og befolkning

Tenerife har ca. 692.370 indbyggere og et areal på 2.032 km2.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres i stor udstrækning. Hæveautomater findes.

Transport

Gode lokale busforbindelser på øen. Relativt billigt at køre i taxi. Mulighed for leje af bil og scooter.

Strande

I Playa de las Americas, Costa Fânabe, Adeje og Los Cristianos samt langs sydkysten findes flere anlagte sandstrande.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag inkl. drikkevarer (vin) er ca. 180 DKK pr. person.

Underholdning

Playa de las Americas har masser af restauranter, barer, diskoteker og dansesteder. Los Cristianos er lidt mere rolige, men selv her findes restauranter, barer og caféer.

Sport

En bred vifte af sportsmuligheder f.eks. tennis, squash, dykning, ridning, golf, vandski, windsurfing, parasailing m.m.

Klima

Klima

Vejret på De Kanariske Øer: Sommeren er domineret af højtryk. I løbet af vinterhalvåret er der derimod en vis lavtryksaktivitet. Om sommeren er dagstemperaturerne nær 30 grader, og for det meste uden regn. I vintertiden er dagstemperaturerne lige over 20 grader med regn, mest i form af kortvarige byger. Der kan også forekomme overskyede dage i løbet af vinteren, måske helt op til en uge. På den sydlige del af Gran Canaria er der så meget som ca. 300 soldage pr. år og det sydlige Tenerife ligger ikke langt fra. Tenerife er lidt mere regnfuld end Gran Canaria, men dog også mere grøn og frodig. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen Reina Sofia til vores hoteller i Los Cristianos er der ca. 20 minutter med bus.

La Gomera med jeep

La Gomera har en helt fantastisk og meget særpræget natur med dramatiske bjergformationer. Selv på de mest solrige dage er toppene dækket af tåge, der ligger i kontrast til de skarpe bjergkonturer, og giver det hele et magisk skær. På øen lever man livet, som man altid har gjort. Vi tager rundt i jeep i den spændende nationalpark Garajonay, og på turen får du det meste at vide om La Gomera.

Loro Parque

Loro Parque på Kanarieøerne er verdensberømt og beundres af mange dyreelskere. En fantastisk park hvor dyrene vil give dig en mindeværdig oplevelse. Spækhuggere, gorillaer, tigre, delfiner, søløver, papegøjer – alle med sine egne personligheder og måder at charmere dig på.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Tenerifes hemmeligheder

Vi starter dagen med en rejse tilbage i tiden, hvor vi går i Thor Heyerdahls fodspor og skal høre om øens oprindelige beboere – guancherna. Derefter begiver vi os til pyramiderne i Güimar og skal lære charmerende Puerto de la Cruz at kende,der er en ægte kanarisk by med gode shoppingmujligheder. Vi besøger også Icod de los Vinos hvor vi skal beundre det urgamle, kæmpestore drageblodstræ og San Marcus-kirkens smukke altertavler. Gå ikke glip af denne oplevelsesrige heldagsudflugt !

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Must Cat - bådudflugt

Nyd solen og havet fra katamaranen Must Cat. Havet udenfor Tenerifes vestkyst er et populært tilholdssted for hvaler og delfiner, som ligger og venter på os i det krystalklare vand, når vi ankommer efter den 3 timer lange tur. Skandinavisktalende rejseleder følger med. Inkl. frokost.

Udflugten kan forudbestilles fra Los Cristianos, Playa de las Americas, Callao Savaje/Playa Paraiso, Los Gigantes og Playa de la Arena. Læs mere her.

Submarine safari

Fra de store vinduer på en ubåd får vi chancen for at opleve Atlanterhavets undervandsverden på nært hold uden at blive våde. Under den timelange tur fascineres vi af rokker og andre fisk. En uforglemmelig oplevelse for hele familien. Skandinavisktalende rejseleder følger med.

Teide - Teneriffes stolthed

Vulkanen og nationalparken Teide er Spaniens højeste punkt og er en af Teneriffes smukkeste seværdigheder. For at komme hertil,  kører vi gennnem små byer og frodige landskab. Når vi ankommer føles det som at lande på månen og det fascinerende vulkanlandskab skaber en smuk kontrast til de grønne marker vi passerer på vejen op. I klart vejr kan man også se flere af de omkringliggende kanarieøer.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Vandring i Masca

Under denne vandretur kan du nyde den smukke natur på Tenerife. Turen afsluttes med en picnic ved havet i bunden af dalen. Derefter tager vi båden, så du kan opleve Masca fra havsiden også. Turen gennemføres med engelsktalende guide.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |