Palma & Illietas

Full service

En rejse til Palma byder på mange små og store oplevelser. Shopping, storslåede bygninger og tæt på Palmabugtens fine sandstrande er en uovertruffen kombination. Hvis du bor i Illetas, er du også tæt på nogle af Mallorcas bedste golfbaner.

I Palma er der meget at se og gøre, og det er let at lade sig rive med af den særlige atmosfære, der hersker i byen. Ønsker du at være tæt på storbyen, men stadig nyde de rolige og smukke bugter, bør du rejse til Illetas på ferie.

Gode shoppemuligheder i Palma

I Palma kan du slentre rundt i den gamle bydels smalle gader og shoppe blandt de elegante butikker og stormagasiner. Sortimentet er stort og det er nemt at finde gode tilbud blandt de lækre skindprodukter. Mallorca er også kendt for sine smukke perlesmykker. Lidt uden for byen, på vej til Illetas, kan du besøge det store shoppingcenter Porti Pi med en række gode butikker.

Byens kendetegn

Palmas shoppingcentrum ligger i nærheden af den gamle bymidte, ovenfor Domkirken La Seo. Domkirken er en af ​​verdens største helligdomme og det imponerende syn efterlader ingen uberørt.

Et andet af ​​byens store kendetegn er den lange strandpromenade, hvor høje palmetræer beskytter mod den lette havbrise. Her kan du gå længe se på de store luksusyachter, der vugger stille i havnen.

Restauranter og barer i Palma

Madudbudet i Palma er et af ​​Europas bedste med mangfoldighed i det uendelige. Vil du prøve det velsmagende spanske og mallorcanske køkken, bør i undersøge Palmas smalle restaurantgader.

Tæt på golf fra Illetas

Illetas er blot syv km fra Palma, tæt på nogle af Mallorcas bedste golfbaner. Byen er omgivet af smukke naturlige omgivelser og er beliggende relativt højt med en fantastisk udsigt over Middelhavet og spektakulære solnedgange.

Bugter og sandstrande

I Illetas er der kun et par hoteller, restauranter og barer, men ikke mindre end tre smukke bugter med krystalklart vand og en lille havn. Hvis du tager lidt længere ind i bugten til Cala Major finder du en stor, fin sandstrand, hvor der er flere caféer og restauranter. Fra hotellerne i Illetas, er der også gode busforbindelser til Palma centrum og de fine sandstrande i Palma Nova og Magaluf.

Her kan du læse mere om alle vores rejser til Mallorca.

Fakta om Palma & Illietas

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres i stor udstrækning. Hæveautomater findes i Palma og på de større turiststeder.

Transport

Veludviklet bussystem på hele øen. Stort udbud af taxer og udlejningsbiler.

Værd at vide

Ekstra bagage, såsom cykling, golftaske, surfboard eller lignende, vil koste ca. 11 EUR pr. vej at tage med transferbussen, og man kan kun køre t/r. Beløbet bliver derfor 22 EUR der skal betales i lufthavnen til vores agenter.

Strande

Fine sandstrande i Palmabugten. I Illetas findes tre fine badebugter.

Underholdning

Stort udvalg af underholdning i Palma med mange restauranter, barer og natklubber. Illetas er roligere med et par restauranter og barer.

Sport

Mallorca har meget at tilbyde til de sportsglade. Stort udvlag af vandsportsaktiviteter såsom windsurfing, paragliding, vandski og dykning. Tennis, golf, ridning, cykling og vandreture.

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til vores hoteller i Palma ca. 15 min. og Illetas ca. 20 min.

BBQ på Casablanca

Hvad ville sommeren være uden herlig grillmad? På Casablanca spiser og drikker hele familien godt i en hyggelig atmosfære.

Come fly with me - Casino show

Broadway er kommet til Mallorca! Come Fly with Me er et show på et højt professionelt niveau med live musik til tonerne af Sinatra og betagende opførelser af dans og akrobatik. Det er Mallorcas store nyhed, som du ikke burde gå glip af.

Dragegrotterne i Porto Cristo

Se Mallorcas smukke drypstenshuler med stalagmitter og stalaktitter, som er formet gennem flere århundreder. Her findes også underjordiske søer, hvor der bliver spillet klassisk musik fra både. En helt fortryllende oplevelse.

En fornemmelse for Mallorca

En uforglemmelig dag hvor vi tager til nogle af Mallorcas smukkeste steder på vestkysten. Vores første mål er den lille, idylliske havneby, Sa Calobra, hvor vi med båd sejler langs kysten i det krystalklare vand mod havnen i Puerto Sóller. Her er der tid på egen hånd til at nyde den lokale, spanske stemning. Til slut stiger vi på "Appelsin-expressen", det lille tog i Puerto Sóller, som kører os en tur blandt appelsinlunde og smukke landskaber.

House of Katmandu

Det fantastiske House of Katmandu er fuld af overraskelser med en spektakulær 4D biograf som en af højdepunkterne. På husets bagside findes også en minigolfbane, som er noget ud over det sædvanlige.

Palma akvarium

En dejlig dag for hele familien hvor vi besøger et af Europas største akvarier med bl.a. hajer, skildpadder og en tropisk regnskov.

Områder Palma & Illietas

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |