Ca'n Pastilla

Full service

Ønsker du at have en afslappende ferie med sol og badning på en af ​​Palma-bugtens bedste strande, skal du tage til Ca'n Pastilla. Det populære feriested ligger ikke langt fra indkøbsmuligheder og byens liv i Palma og er et godt udgangspunkt for en spadseretur.

Den bedste strand i Palma-bugten
Charmerende og populære Ca'n Pastilla, der siges at have den bedste sandstrand i hele Palmabugten, ligger kun 10 km øst for
Palma by. Her kan du sidde på en restaurant ved den hyggelige havn eller på strandpromenaden og nyde udsigten over Middelhavet. Atmosfæren er rolig og afslappende, men der er også gang i nattelivet. Hvis du vil opleve storbyens puls, ligger Palma mindre end en halv time derfra i bil.

Strandbarer og fiskerestauranter
På den anden side af havnen ligger Cala Estancia med trendy strandbarer langs Puro Beach. På kysten halvvejs mod
Palma finder du Ciudad Jardin, som er kendt for de gode fiskerestauranter. Her er der stille og roligt. Der findes et par strandcaféer, men det meste af forlystelseslivet foregår på hotellerne. Hvis du vil, er det muligt at gå til Palma herfra.

Fakta om Ca'n Pastilla

Fakta om landet

Areal og befolkning

Ca'n Pastilla har ca. 8.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres i vid udstrlkning. Hæveautomater findes i Palma og alle turistområder.

Værd at vide

Ekstra bagage, såsom cykel, golfbag, surfbræt el.lign., koster 22 EUR at få med transferbussen t/r. Betales til vores rejseledere i lufthavnen.

Strande

Lang, bred og børnevenlig strand og gode muligheder for vandsportsaktiviteter.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag er ca. 200 DKK pr. person. En øl koster ca. 25 DKK.

Underholdning

Ca'n Pastilla har et godt forlystelsesliv med barer, diskoteker og restauranter.

Sport

Mallorca har meget at tilbyde for den sportsinteresserede. Stort udbud af vandsport, f.eks. windsurfing, paragliding, vandski og dykning. Tennis, golf, ridning, cykling og vandring.

Klima

Klima

Sommeren er dejlig og solrig. Havet køler og giver kysten en behagelig temperatur mellem 25 og 30 grader. Øens midterste del er dog nogle grader varmere. Forsommeren er noget svalere og for mange mere behagelig. Varmen kan toppe på 35 grader om sommeren, men det er sjældent. Efteråret er i starten meget solrig. I løbet af september er der mange smukke dage med op til 25 grader. I oktober er vejret mere vekslende - solrige perioder blandet med skyer og byger, men det er stadig varmt. I løbet af efteråret og vinteren er det mildt og i gennemsnit 15 grader om dagen, men skyer og regnbyger forekommer. Om foråret bliver vejret mere stabilt og allerede i marts er der længere solperioder og kortvarige byger, men havet køler, så sommervarmen kommer langsomt. I starten af maj er det op til 25 grader varmt. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til Apollos hoteller i Ca'n Pastilla tager det kun ca. 15 minutter med bus.

BBQ på Casablanca

Hvad ville sommeren være uden herlig grillmad? På Casablanca spiser og drikker hele familien godt i en hyggelig atmosfære.

Come fly with me - Casino show

Broadway er kommet til Mallorca! Come Fly with Me er et show på et højt professionelt niveau med live musik til tonerne af Sinatra og betagende opførelser af dans og akrobatik. Det er Mallorcas store nyhed, som du ikke burde gå glip af.

Dragegrotterne i Porto Cristo

Se Mallorcas smukke drypstenshuler med stalagmitter og stalaktitter, som er formet gennem flere århundreder. Her findes også underjordiske søer, hvor der bliver spillet klassisk musik fra både. En helt fortryllende oplevelse.

En fornemmelse for Mallorca

En uforglemmelig dag hvor vi tager til nogle af Mallorcas smukkeste steder på vestkysten. Vores første mål er den lille, idylliske havneby, Sa Calobra, hvor vi med båd sejler langs kysten i det krystalklare vand mod havnen i Puerto Sóller. Her er der tid på egen hånd til at nyde den lokale, spanske stemning. Til slut stiger vi på "Appelsin-expressen", det lille tog i Puerto Sóller, som kører os en tur blandt appelsinlunde og smukke landskaber.

House of Katmandu

Det fantastiske House of Katmandu er fuld af overraskelser med en spektakulær 4D biograf som en af højdepunkterne. På husets bagside findes også en minigolfbane, som er noget ud over det sædvanlige.

Palma akvarium

En dejlig dag for hele familien hvor vi besøger et af Europas største akvarier med bl.a. hajer, skildpadder og en tropisk regnskov.

Områder Ca'n Pastilla

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |