Bestil

Se pris & book
Kontakt
Har du spørgsmål, så kontakt vores dygtige rejsekonsulenter på tlf. 70 21 44 55.

Den Frodige Dourodal - sommer 2012

I det nordlige Portugal oplever vi kontrasten mellem bymiljøet og den smukke natur. Dourodalen har idylliske landsbyer og grønne frugtbare dale. Vindruer dyrkes så langt øjet rækker i stejle terrasser ned mod bredden af Dourofloden. På soldækket kan du lade roen sænke sig og nyde synet af frodigheden inde i "portvinens hjerte".

Porto - Regua - Barca d´Alva - Vega de Teron - Ferradosa - Pinhão - Porto

Dag 1 Danmark - Porto
Fly til Porto og transport til skibet, som ligger lidt udenfor centrum af Porto. Efter vi er kommet til rette i kahytterne, serveres der en velkomstdrink, og besætningen præsenterer sig for passagererne. Derefter serveres der middag, og senere arrangeres en valgfri aftenudflugt i Porto.

Dag 2 Porto
Om formiddagen er der en valgfri rundtur i Porto. Byen er kendt for sine smalle, stejle og brostensbelagte gader. Porto står desuden på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder og har en lang og interessant historie. I bydelen Vila Nova de Gaia ligger de omtalte portvinshuse. Vi besøger et af dem og ser, hvordan de velkendte, ædle dråber fremstilles og lagres efter kunstens regler. Tilbage om bord til frokost, og derefter er dagen fri til at udforske Porto. Retur til middag om bord samt fado aften.

Dag 3 Porto - Regua
Efter morgenmad er der mulighed for at tilbringe morgenen i Porto eller tage på udflugt til Braga også kaldet "Portugals Rom" med arkitektur af høj kvalitet. Retur om bord til frokost, hvor man kan nyde den smukke udsigt på sejlturen til Regua. Vi passerer sluserne Crestuma og Carrapatelo. Ankomst i Regila ca. kl. 20. Middag om bord samt dans eller nyd en aftentur i Regua.

Dag 4 Regua - Barca d' Alva
Besøg hyggelige Vila Real, en by med stor variation af religiøs arkitektur. Der vil være mulighed for at gå i den smukke have Solar de Mateus. Imens sejler skibet til Pinhao hvor vi går om bord til frokost, og fortsættelse af krydstogtet. Vi sejler i hjertet af vinmarkerne i Porto langs bjergsider med vinranker i terrasser op til 700 m over havets overflade. Vi passerer sluserne Valeira og Pocinto og når til Barca d'Alva om aftenen. Middag om bord på skibet samt flamencodans om aftenen.

Dag 5 Vega de Teron
Morgenbuffét om bord. Mulighed for udflugt til Salamanca, Fantastisk smuk by, på UNESCOS verdensarvliste, fyldt med arkitektoniske skatte. Frokost i Salamanca. Tilbage til skibet. Middag samt aften underholdning om bord i Vega de Teron.

Dag 6 Vega de Teron - Ferradosa - Pinhao
Skibet cruiser videre mod Ferradosa gennem sluserne i Pocinho og Valeria. Undervejs kan du nyde synet af Dourodalens frodighed, mens du tilbringer en rolig formiddag på båden og spiser morgenmad og frokost ombord. Ved 14-tiden ankommer vi til Ferradosa. Der bliver arrangeret en valgfri udflugt i området, og portvinen står igen på programmet. Vi besøger en lokal "quinta". Dette er en vingård, som viser dig vinens vej fra vinstokken til fad og flaske - og selvfølgelig står prøvesmagning på programmet! Alternativt kan du igen blive på skibet, og sejle videre til Pinhão, hvor turfølget kommer ombord igen ved 18-tiden. Før middagen kan du besøge stedets jernbanestation, som er udsmykket med smukke keramikfliser - såkaldte "azulejos". Denne aften kan du med fordel gøre lidt ekstra ud af dig selv, eftersom det er kaptajnens middag!

Dag 7 Pinhao - Porto
Efter morgenmad kan du komme med på endnu er flot udflugt. Denne gang går turen til byen Lamego, kirken Nossa Senhora Dos Remedios samt byens katedral. Skibet sejler videre til Regua og møder dem som har været på udflugt. Frokost spiser vi om bord, mens skibet sejler tilbage mod Porto gennem sluserne nok engang. Vi ankommer i Porto samme aften og hygger os med middag og underholdning om bord.

Dag 8 Porto - Danmark
Efter vi har pakket og spist morgenmad, tjekker vi ud fra skibet og drager mod lufthavnen for at vende hjem til Danmark.

Krydstogt varighed

8 dage

Den Frodige Dourodal - sommer 2012

Introduktion

Vi sejler med MS Infante don Henrique, som ejes af det franske rederi CroisiEurope, og er kendt for sit velsmagende køkken med et fransk touch. Skibet har plads til 142 passagerer fordelt på tre dæk, og der er en international stemning med passagerer fra flere lande. Fællesområderne har aircondition og er indrettet i lyse farver med klassiske skibsdetaljer og har en meget hyggelig atmosfære. Restauranten ligger på hoveddækket, og her serveres alle måltiderne. Salonen og baren, hvor underholdningen foregår, ligger på midterdækket. Receptionen har åben hele dagen, og der er elevator fra hoveddækket til øvre dæk. De fleste passagerer tilbringer en del tid på soldækket når skibet sejler, og her findes der en lille pool, stole og borde. Udflugterne, man kan vælge at deltage på, er med lokale engelsktalende guider, og Apollos rejseleder oversætter højdepunkterne ved behov. Apollos rejseleder følger også med på cruiset og hjælper til, hvor der er brug for det.

Kahytter

Alle kahytterne er udstyret med to senge, som kan sættes sammen til en dobbeltseng. Badeværelse med toilet og brus, tv, hårtørrer, aircondition, radio og saftyboks. Kahytterne er ca. 13 m2 og har store udsigtsvinduer (vinduerne på miderste dæk og øverste dæk kan åbnes).

Byggeår

2003

Bredde

11,40 meter

Længde

75 meter

Rederi

CroisiEurope

Inkluderet i prisen

Afrejse: 27/8 og 24/9-2012.
Dette krydstogt skal bestilles senest 35 dage før afrejse.

Transport:
Flyrejse tur/retur til Porto.
Al transport ifølge program.
Alle lufthavns- og krydstogtskatter.
Adgang til lounge i Danmark på udrejsen.

Indkvartering og måltider:
7 nætter på cruise i valgt kahytkategori.
Helpension f.o.m. middag dag 1 t.o.m. morgenmad dag 8.
Kaffe/te til morgenmad.
Drikkevarer til frokost og middag (juice/vand/øl/vin).
En kop kaffe/te efter frokost og middag.

Du får også:
Musik og underholdning om bord.
Dansktalende rejseleder.

Bemærk:
Vi henviser til pas- og visumreglerne der gælder for rejser til Portugal og Spanien.

Udflugter:
Aftenudflugt Porto by night, 21 EUR.
Byrundtur i Porto, 30 EUR.
Udflugt til Solar de Mateus, 30 EUR.
Udflugt til Salamanca (inkl. frokost), 53 EUR.
Udflugt til Sao Salvator do Mundo, 22 EUR.
Udflugt til middelalderbyen Lamego, 23 EUR.
Udflugt til byen Bragua, 20 EUR.
Udflugterne bestilles samlet som udflugtspakke senest 30 dage før afrejse, alternativt enkeltvis om bord.

Udflugtspakke:
Pris 1598 DKK pr. person.

Ikke inkluderet:
Drikkevarer udenfor måltiderne.
Beregn ca. 50 EUR i drikkepenge pr. person i løbet af hele rejsen.
Afbestillingsforsikring 220 DKK.
Rejseforsikring: Hør nærmere hos rejserådgiveren.

Flyselskab:
Brussels Airlines

Krydstogtskort

Info
Info

Rejselængde:
8 dage

Afrejsedato:

27.08.2012
24.09.2012

Højdepunkter:

  • Braga - portugals rom
  • Porto
  • Vila Real
  • Dourodalens frodighed

Frapris:
Kr. 10.598,-
pr person i delt dobbeltværelse

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |