Bestil

Se pris & book
Kontakt
Har du spørgsmål, så kontakt vores dygtige rejsekonsulenter på tlf. 70 21 44 55.

Det Bedste af Rom - sommer 2012

6 dage

Oplev det bedste af Rom, på denne fantastiske rundrejse i Roms smukke gader, med dansktalende rejseleder. Mulighed for at deltage på rundvisning i Peterskirken og Vatikanmuseerne samt på turen til Sabinerbjergene, byen Tivoli og Hadrian’s Villa. Alle udflugter og rundvisninger er med dansk rejseleder.

NYHED! Vores hyggelige hotel i Rom bliver fast udgangspunkt for udforskning af den smukke hovedstad og omegn. Vi overnatter således her alle 5 nætter.

Dag 1
Umiddelbart efter ankomst vil der blive afholdt et informationsmøde, hvor der bl.a. vil være mulighed for at tilmelde sig de ekstra udflugter. Der vil blive arrangeret en velkomstmiddag på en hyggelig restaurant nær den Spanske Plads, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med det typiske italienske køkken. Middag (ikke inkl.).

Dag 2
Vi starter dagen med en byrundtur, Rom til Fods, ca. 3 timer (inkl.). Turen bringer os rundt i hjertet af det historiske Rom. Vi starter på Piazza Venezia, går videre til Campo dei Fiori, Piazza Navona, videre over til Pantheon, vi kommer forbi Trevifontænen. Turen sluttes af ved den Spanske trappe, hvor der er mulighed for at finde et hyggeligt sted at hvile fødderne og spise frokost. Eftermiddagen er på egen hånd, hvor man kan slentre tilbage til hotellet igennem de smalle gader og stræder, evt. shoppe undervejs eller bare sætte sig på en af de mange charmerende pladser og spise en is eller drikke en kop kaffe.

Dag 3
Efter morgenmaden tager vi på en rejse rundt i kejsernes Rom og verdens vugge, Forum Romanum (3 timer, inkl.). Du bliver ført igennem historien fra grundstenen til Rom blev lagt på Palatinerhøjen af Romulus i 753 f.kr. På Forum Romanum bliver man overvældet af hvor velbevarede de antikke ruiner er. Ruinerne vidner om den magt, storhed og rigdom som det romerske rige besad igennem mange århundreder. Triumfbuerne vidner om de mange og mægtige slag romerne vandt. Samtidig vidner ruinerne om at hele riget blev styret fra Rom, og man kan stadig se resterne af senatsbygning, retsbygning, bankbygning samt paladser og templer. Turen slutter ved frokosttid og resten af eftermiddagen er på egen hånd.

Dag 4
Efter morgenmaden skal vi besøge Peterskirken og Vatikanmuseerne (ikke inkl.). Man kan ikke undgå at blive overvældet af den storhed og den specielle stemning og ro der hersker i verdens største kirke. Vi skal bl.a. se dåbskapellet, bryllupskapellet, Bernini’s baldakin over højalteret, Sct. Peters Himmeltrone, Thorvaldsens pavemonument, og vi skal nyde synet af den verdensberømte skulptur, La Pietá, lavet af Michelangelo. Efter besøget i kirken fortsætter vi dagen med et besøg i Vatikanmuseerne. Paverne har samlet verdens største samling af kunst, og skulpturer, buster, malerier og gobeliner er udstillet i smukke sale og gallerier. Rundvisningen sluttes af med et besøg i det Sixtinske kapel, som er kendt verden over for de to frescomalerier lavet af selveste Michelangelo, ”Skabelseshistorien” og ”Dommedagsbilledet”.

Dag 5
Idag tager vi på en smuk og spændende tur til Sabinerbjergene, ca. 30 km øst for Rom. Vi besøger Kejser Hadrian’s pragtfulde landvilla (ikke inkl.), beliggende ved floden for foden af bjergene. De storslåede ruiner fra begyndelsen af 2. århundrede E. Kr. vidner om kejsertidens glansperiode. Turens højdepunkt er en af Italiens mest berømte renæssancevillaer, der ligger i Tivoli’s centrum, Villa d’Este (ikke inkl.). Villaen har altid vakt alverdens beundring på grund af sin stejlt beliggende park med hundredevis af sprudlende fontæner og springvand. Vi vender tilbage til Rom hen på eftermiddagen efter frokost.

Dag 6
Morgenen og dagen er til fri disposition. Det er oplagt at tage på Rom’s største udendørs loppemarked, Porta Porthese, der afholdes hver søndag formiddag. Der er også flere mindre markeder, mange shopping gader og masser af kirker og museer man kan bruge søndagen på at udforske. Først på eftermiddagen er der afgang til Fiumicino lufthavn.

Om rejsen

Inkluderet i prisen

Afrejse i perioden 1/4-12 til 31/10 12.

Denne rejse skal bestilles senest 61 dage før afrejse.

Transport:
Fly Danmark-Italien tur/retur.
Al øvrig transport på rejsen ifølge program.
Alle lufthavnsskatter og afgifter.
Adgang til lounge i Danmark på udrejsen.

Indkvartering og måltider:
Indkvartering 5 nætter på 4-stjernet hotel med morgenmad.

Udflugter:
- Inkluderet:
"Rom til fods", 3 timer.
"Forum Romanum", 3 timer.
- Ikke inkluderet:
"Peterskirken og Vatikanmuseerne", 5 timer. Pris pr. pers. 35 EUR, inkl. alle entréer.
"Tivoli og Hadrians villa", heldagsudflugt. Pris pr. pers. 25 EUR ekskl. entréer. Gæster der er fyldt 65 år har gratis entré begge steder.

Du får også:
Dansktalende rejseleder.
Entré til seværdigheder og muséer på inkluderede udflugter.
Mulighed for at købe et kort til ubegrænset brug af alle offentlige transportmidler i Rom, pris pr. pers. 16 EUR. Købes hos rejseleder.
Mulighed for optjening af Eurobonuspoint.

Rejsen gennemføres:
Minimum antal deltagere for at rejsen gennemføres er 15 personer.

Ikke inkluderet:
Turistskat på 15 EUR pr. pers, som skal betales til hotellet ved afrejse.
Mad og drikke på flyet.
Drikkevarer til måltiderne er generelt ikke inkluderet.
Drikkepenge på rejsen.
Afbestillingsforsikring 220 DKK.
Rejseforsikring: Hør nærmere hos rejserådgiveren.

Flyselskab:
SAS.

Info
Info

Rejselængde:
6 dage 

Afrejsedato:

25.09.0212

Højdepunkter:

  • Forum Romanum
  • Vatikanet
  • Hadrians villa
  • Tivoli

Frapris:
Kr. 6.998,-
pr person i delt dobbeltværelse

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |