Poros

Lokal service

Ønsker du en unik atmosfære på en græsk ø og samtidig være nær hovedstaden Athen og interessante seværdigheder, så skal du rejse til Poros. Takket være øens beskyttede beliggenhed, bliver bølgerne sjældent høje, og strandende er børnevenlige og dejlige.

Poros hører til De Saroniske Øer, som ligger spredt rundt omkring Argolis-landskabet på Peloponnés-halvøen. Øen er adskilt fra fastlandet af et kun 370 meter bredt sund, som også har givet øen sit navn - Poros, der betyder smal passage. I hovedstaden, Poros by, ligger den beskyttede havn og den idylliske by, som klatrer op mod klokketårnet på en af byens bakker.

Apollos hoteller og lejligheder ligger fredfyldt indrammet af frodige omgivelser. Større børn og voksne med legebarnet i behold, kan more sig i en af de to vandsportsklubber.

Romantik og charme
Allerede i den græske mytologi blev Poros sat i forbindelse med antikkens heltes kærlighedsaffærer. Og den dag i dag er Poros som skabt til romantiske stunder ved de beskyttede og hyggelige små badebugter, den lange havnepromenade med sine indbydende caféer og restauranter eller på bakketoppen over byen, hvor der er en betagende udsigt over Det Ægæiske Hav og Peloponnés. Langs Askeli-stranden ligger mange hyggelige musikbarer, caféer og taverner.

Forlystelsesliv og kultur

På Poros findes ruinerne af et Poseidon-tempel fra 500-tallet f.Kr., fundet og udgravet af svenske arkæologer. Det smukke 1700-tals kloster, Zoodochos Pigi, "Gudemoderens kloster", er også et besøg værd. Det er let at komme rundt på Poros. Lej en bil og udforsk området på egen hånd - måske finder du din helt private badebugt.

Rejselederservice

Apollo har ikke rejselederservice på Poros, men vi repræsenteres af vores lokale, engelsktalende samabejdspartner. Aktuelt telefonnummer står på billetten.

Fakta om Poros

Fakta om landet

Areal og befolkning

Poros har et areal på ca. 30 km2, og der er ca. 4.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres kun som betalingsmiddel i begrænset omfang. Der kan hæves kontanter i banker med Mastercard, Eurocard og Visakort. Hæveautomat findes kun i Poros by.

Transport

På Poros findes taxier og 2 buslinjer. Cykler og knallerter kan lejes. Flyvebåde og færger forbinder øen med Athen/Pireus (ca. 1 henholdsvis 2,5 times rejse) og med De Saroniske Øer, Egina, Hydra og Spetses. Det er også muligt at tage til Galatas på fastlandet med færge eller taxibåd.

Værd at vide

Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet. Aircondition koster ca. 40-60 kr. pr. dag. Bemærk at prisen gælder pr. værelse. Dvs. at prisen for aircondition er dobbelt op i en 2-værelses lejlighed, frem for en 1-værelses lejlighed. I nogle etagelejligheder kræves også betaling for 2 værelser.

Strande

Strandene på Poros består af rullesten og sand og ligger på sydkysten af Kalávria-øen. På fastlandet, syd for Galatas, findes også en lavvandet strand.

Restauranter

En 2-retters middag ekskl. drikkevarer koster ca. 200 DKK pr. person. En øl ca. 25 DKK.

Underholdning

Forlystelseslivet er mest koncentreret omkring Poros by, hvor der findes barer og caféer.

Sport

Poros har to vandsportsklubber. I Askeli er der fitness-faciliteter.

Klima

Klima

Grækenland: Solrigt og meget varmt sommervejr med temperaturer mellem 30 og 35 grader. Tordenbyger kan sommetider medføre lidt lavere temperaturer. Desuden giver havbrisen langs kysten en noget lavere temperatur. I indlandet er der også varmt i starten af september, men senere mere behageligt med temperaturer mellem 25 og 30 grader. Desuden dominerer det solrige vejr med få eftermiddagsbyger. I oktober-november bliver det mere køligt og ustadigt vintervejr. Generelt er vintrene milde i Grækenland, men kold luftstrøm fra nord forekommer, sommetider med sne. Vejret stabiliseres hurtigt om foråret og fra april er det mest solrigt med få lokale byger. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Bustransfer fra Athens lufthavn, via Galatas til Poros tager ca. 4 timer.

Områder Poros

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |