Pilion

En rejse til Pilion er et møde med skøn natur, autentisk græske kultur, og charmerende byer langs kysten. Pilion er beliggende i det centrale Grækenland på en frodig halvø mellem Athen og Thessaloniki. Her holder grækerne selv ferie, og der er stadig få udenlandske rejsende, der har fundet vej hertil. Apollo er indtil videre det eneste skandinaviske rejsebureau i Pilion.
Hyggelige byer og flotte hoteller
Langs Pilions østkyst står klipperne lodret ned i Det Ægæiske Hav og på vestsiden er stigningen knapt så brat ned til den isolerede Pagasitikosbugt. Apollo har hoteller i flere små byer langs kysten: Áfissos, Kala Nera, Horto og Koropi. I Áfissos, er det oplagte samlingspunkt torvet, hvilende i skyggen af et stort platantræ. På stranden er der flere små restauranter. Hvis du gerne vil opleve storbyen, kan du tage på en udflugt til Volos, Grækenlands femte største by. I Volos findes der caféer, restauranter, museer og shopping.
Pilion byder på en herlig blanding af bjerge og hav. Her lever det traditionelle liv, på den samme jord, som har en spændene og mytologisk historie. Det var i Pilion de græske guder giftede sig og festede. Kentaurerne - væsener der var halvt menneske og halvt hest - holdt også til i området.
Lækker mad og vidunderlig kyst
Ved kysterne ligger der mange pittoriske fiskerbyer med bugter og strande. Her frister restauranterne med lækre fiskeretter. Olivenlunde, store lunde af æble, kirsebær og kastanjetræer vokser tæt langs med kysten. Længere oppe tager fyrretræerne fat, og spreder sin friske duft. I bjerglandsbyerne mødes du af snoede gader og maleriske torve med skyggende træer. På det lokale værtshus serveres spetsofai, som er en krydret pølseret.
OBS!
Rejsen til Pilion starter med at man lander på øen Skiathos, hvorefter man skal sejle til Pilion på fastlandet. Bemærk, at overnatning på Skiathos ved ankomst og afrejse kan forekomme. Læs mere om transporten til Pilion under Fakta.
RejselederserviceApollo har intet personale på Pilion. Du kan altid kontakte skandinavisktalende rejseledere via telefon. Hvis der opstår en akut situation, vil personalet ankomme snarest muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten samt fås ved ankomst.