Milos

Telefonservice

Vil du opleve et unikt og naturskønt Grækenland? Så skal du booke din næste rejse til Milos. Øen passer til både livsnyderen og eventyreren, idet øen både er omgivet af kridhvide strande og dramatiske klipper.

Milos er den vestligste ø i Kykladerne og ligger som en lykkebringende hestesko kastet i det turkisblå vand. Hertil rejser grækerne selv på ferie - noget der er let at forstå, strandene er nogle af Grækenlands fineste og maden er absolut rejsen værd.

Hvide strande og dramatiske naturfænomener
Der er omkring 70 strande langs kysterne, nogle består af kridhvid pimpsten, omgivet af det lækre turkisblå vand. Nogle steder ligner naturen næsten et månelandskab, mens der andre steder findes klipper og sandstrande og blå laguner.

Milos' meget specielle natur gør den til en ideel ø for oplevelser. Lej en scooter eller bil og kør ud på eventyr. Oplev øde strande, hvor du kan være helt for dig selv og nyd snorkling i det krystalklare vand. Men den bedste måde at opleve Milos er fra havet - lej en båd eller tag på en arrangeret udflugt til unikke badebugter og grotter, hvor snorkling er fantastisk.

Adamas og Pollonia
Apollos hoteller er beliggende i byerne Adamas og Pollonia. Pollonia er en lille fiskerby, der er bygget op omkring en dejlig lille strand med en mole med restauranter. Stemningen er rolig og fredelig og perfekt til total afslapning. Adamas er øens centrale turistby, og det er hertil du kommer med færgen fra Santorini. Langs den hyggelige strandpromenade vil du finde masser af restauranter og caféer. I Adamas er der også gode shoppingmuligheder og nogle natklubber. Lige uden for byen er en rigtig dejlig strand med sand og småsten.

Stille landsbyer og katakomber
På Milos er Grækenlands mest omfattende katakomber - store underjordiske systemer, der blev brugt som gravkamre. Ved katakomberne fandt man også den berømte statue af Venus, der nu kan opleves på Louvre museet i Paris. Øen byder også på mange charmerende landsbyer, hvor det er umuligt ikke at blive påvirket af den rolige og afslappende atmosfære. Sæt dig på en taverne på torvet og bestil den første ting, du ser på menuen - det smager garanteret himmelsk. Maden på Milos er kendt, og en af ​​de største årsager til, at så mange grækere vælger netop denne ø som ferieparadis.

Rejselederservice

Apollo har intet personale på Milos. Du kan altid komme i kontakt med skandinavisktalende rejseledere via telefon. Ved en akut situation kan personale ankomme hurtigst muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten samt fås ved ankomst.

Fakta om Milos

Fakta om landet

Areal og befolkning

Milos har ca. 5.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres på de fleste restauranter og i mange butikker. Hæveautomat findes i Adamas.

Transport

Lokalbus kører mellem de større byer på øen.

Strande

Der findes mange små og større strande langs Milos' kyst. Vandsportsaktiviteter findes på få af de større strande.

Restauranter

En 3-retters middag ekskl. drikkevarer koster ca. 180 DKK pr. pers.

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen på Santorini tager det først 20 min. til havnen og siden 2 timer og 30 min. med båd til Milos. Fra havnen til hotellerne tager det mellem 10-30 min. Bemærk at ventetid på havnen samt overnatning på Santorini ved både ud- og hjemrejse kan forekomme.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |