Hotel, Strandhotel, Apartment
Geraniotis Beach
Klassificering: 4
Dobbeltværelser for 2-3 personer. 1-værelses lejligheder for 2-3 personer. 2-værelses lejligheder for 2-4 personer.
Hotel med frodige omgivelser, beliggende direkte på stranden. Hotellet er kendt for sin familiære atmosfære, gode service og lækre mad. 2 store poolområder med 3 pools, alle med separat børnesektion (henholdsvis 60, 70 og 75 cm dybe), samt solstole og parasoller. Poolbar og legeplads. Hotellets store restaurant ligger i forbindelse med receptionen. Gratis trådløst internet i hotellets fællesområder, medbring egen laptop. Stationære computere med internet findes i receptionen mod betaling. Billard mod betaling. Ca. 500 m til Platanias centrum.
VærelserneDejlige 1- og 2-værelses lejligheder med smuk indretning. 2-værelses lejlighederne med separat soveværelse og kombineret minikøkken/opholdsrum. Alle lejligheder har rummeligt køkken med køleskab, mikrobølgeovn, brødrister/toaster, kaffemaskine samt køkkenudstyr. Hårtørrer og satellit-tv. Loftvifte. Gratis aircondition og deponering. Bad/brus og toilet. Balkon eller terrasse.
Pænt indrettede dobbeltværelser med telefon og satellit-tv. El-kedel og køleskab. Gratis aircondition og deponering. Bad/brus og toilet. Balkon med delvis havudsigt eller terrasse.
MåltiderDobbeltværelserne: Nogle har morgenmadsbuffet, andre har All Inclusive.
Lejlighederne: Ingen. Morgenmadsbuffet eller All Inclusive mod tillæg.
- Morgenmadsbuffet, kl. 7.30-10.00
- Frokostbuffet, kl. 12.30-14.30
- Middagsbuffet, kl. 19.00-21.30
- Is, kl. 10.30-12.00
- Kager, kl. 16.00-17.30
- Forfriskninger, øl/vin og lokale drinks ad libitum, kl. 10.00-22.30
Ændringer kan forekomme. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd.