Moraitika

Moraitika er en lille og hyggelig havne- og fiskerby beliggende på det sydøstlige Korfu. Byen har gamle aner, men domineres mere og mere af det moderne ferieliv.
Her findes restauranter, shoppinggader, vandsportsaktiviteter, aftenliv m.m. Stranden, som ligger et par hundrede meter fra centrum, er lavvandet og børnevenlig med krystalklart vand. Her kan du tilbringe mange soltimer fyldt med sol, strand og vandsportsaktiviteter såsom vandski.
Bylivet i Moraitika
Langs med stranden og hovedgaden findes et godt udbud af hyggelige taverner, pubber og butikker. Slap af på en taverne og nyd dejlig, græsk mad. Oven for centrum ligger den gamle by med små, hvidkalkede huse og smuk udsigt. Hvis du vil more dig, så findes der både barer og natklubber. Bemærk dog at nattelivet først starter efter midnat.