Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Obzor

Full service

I Obzor kan I kan vælge at bo på et af vores All-Inclusive hoteller med aktiviteter fra morgen til aften - eller vores lejlighedshotel Obzor Beach Resort med store rummelige lejligheder. Lige meget hvad I vælger, bor I ud til kystens længste sandstrand, og kan vælge at være aktive eller bare slappe af under en parasol på den skønen strand.

Stranden er i centrum når du bor i Obzor. Det er den længste strand langs hele kysten og kantes af en vej. Her kan du tilbringe mange skønne timer med at bade og sole dig.

Obzor - en turistby der vokser
Obzor er en lidt mere rolig by der de seneste år har tiltrukket turister. Flere store hoteller har bygget langs den ti kilometer lange sandstrand og i højsæsonen, i slutningen af sommeren er her et godt udbud af restauranter, barer og caféer. Der er også få diskoteker hvor man kan more sig i juli og august. I de andre sommermåneder er her mere roligt og fredfyldt.

I Obzor ligger vores lejlighedshotel, Obzor Beach Resort. Dette dejlige og velholdte hotelanlæg tilbyder gode faciliteter for hele familien, og i vores rummelige lejligheder kan der bo helt op til otte personer.

Udflugter
Obzor er perfekt udgangspunkt for spændende udflugter. Herfra er der udflugter til Varna, Burgas og Sunny Beach, hvor du finder et stort udbud indenfor forlystelser og shopping.

Fakta om Obzor

Fakta om landet

Areal og befolkning

Obzor har ca. 2.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres ikke generelt. EUR, USD og skadinaviske sedler kan veksles. Det er forbudt at veksle penge på gaden.

Transport

Lokalbusser kører langs med hele kysten. Taxi findes.

Værd at vide

Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet.

- På hotellerne er det normalt, at man betaler for solstole og parasoller ved poolen.
- I de sidste to uger af maj kommer mange unge bulgarere til feriebyerne for at fejre skoleafslutning. Dette kan virke som forstyrrende.
- Fra slutningen af juni til starten af august kan der forekomme biller i store mængder. De er ganske ufarlige men kan virke generende.

Strande

Stranden er en dejlig bred sandstrand, som visse steder har vandsportsaktiviteter. Andre dele er mere rolige.

Restauranter

En 2-retters middag koster ca. 60 DKK. En øl ca. 8 DKK.

Underholdning

Obzor har et par diskoteker, som har åben i juli/august. Ellers er forlystelseslivet begrænset med få restauranter og pubber.

Sport

Vandsportsaktiviteter findes.

Klima

Klima

Sommeren er ofte varm og solrig. Sommervarmen kulminerer mellem juli og august med dagtemperaturer omkring 30 grader. Havbrisen ved kysten virker kølende, men nogle gange kan en høj fugtighed medføre en trykkende varme. Vejrskrift i den solrige sommervarme forekommer nu og da. Så bliver det en blanding af sol og lokale byger om eftermiddagen. Regn om dagen forekommer sjældent. I begyndelsen af efteråret er der en længere højtryksperiode med varmt og solrigt vejr. Vinteren er skyet og relativt kølig. I slutningen af april bliver det igen varmt og der er gode chancer for sol.

Kultur

Transfer

Til Obzor tager det ca. 1 time og 30 min.

Apollo Cruise

Den solbrune farve får man bedst til havs, og ingen ferie er komplet uden en herlig dag på det store blå. Vi sejler ud med en typisk sortehavs-træbåd og sejler langs kysten. Hvis du har lyst, kan du tage en dukkert i det forfriskende vand. Drikkevarer og mad er inkluderet på turen. Apollo Cruise gennemføres afhængigt af vejr- og temperaturforholdende, særligt i begyndelsen og slutningen af sæsonen.

Det tidsløse Bulgarien

Vil du se det ægte Bulgarien, byder landsbyen Erkech på en oplevelse, som vil bringe dig tættere på hverdagslivet i de små bulgarske landsbyer. Erkech ligger ikke langt fra det hektiske Sunny Beach, men den er stadig ganske upåvirket at den moderne tids indtog i landet. Efter en lille rundtur med udsigt til solnedgang bag bjergryggene fortsætter vi til byens restaurant. Nyd her et herligt bulgarsk måltid med vin ad libitum og oplev bulgarsk musik og dine medrejsendes selskab. Aftenen afsluttes med traditionel folkedans, der viser vejen fra forelskelse til bryllup. Dans på glødende kul afslutter denne hyggelige aften.

Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.

Vin - smagen af Bulgarien

De mange bulgarske rød- og hvidvine er i verdensklasse, og vores besøg på fabrikken Black Sea Gold og vingården Izbata giver dig og dine sanser et indtryk af de gamle bulgarske traditioner, som er forbundet med vinproduktion.

Nessebar - en by med historie

Lad dig forføre af Nessebars charme. Det er ikke uden grund, at Nessebar i 1983 blev optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv. Beliggende på en lille halvø byder Nessebar velkommen med sine velbevarede ruiner, interessante kirker samt charmerende huse. Alt dette ser vi nærmere på under vores byvandring der tager os rundt i Nessebars stemningsfyldte brostensbelagte gader. En byvandring, der leder os ned til en lokal restaurant, hvor vi nyder en middag. Under middagen sænker mørket sig over Nessebar, hvilket giver os en fantastisk mulighed til at se de smukt oplyste kirker på vejen tilbage senere på aftenen.

Sozopol - Bulgariens idyl

Heldagstur inklusiv frokost.Dette er en dag, hvor vi kombinerer den skønne natur og de forskellige oplevelser med landets interessante historie. Vi starter med en rundtur i Sozopol, hvor vi får et indblik i historien og oplever lidt af det typiske Bulgarien. Efter frokost i Sozopol tager vi en afslappende bådtur på Ropotamofloden, også kaldet Bulgariens svar på Amazonas. Området har et spændende dyreliv, som vi lærer mere om i løbet af dagen.

Udflugten forudbestilles (dog ikke fra Obzor og Pomorie).
Læs mere her.

2-dagstur til Istanbul - Orientens Perle

En af verdens historisk mest betydningsfulde steder! Her mødes Øst og Vest på flere måder. Byen har været hovedstad i både det kristne bysantinske imperie og i det muslimske ottomanske rige og byder på en unik kulturarv. Byen ligger også i to verdensdele - Europa og Asien. Oplev den enorme Blå moské, Hippodromen og sultanens palads Top Kapi. Frokost er inkluderet dag 1, overnatning på hotel, samt frokost dag 2. Pas skal fremvises ved bestilling. Med engelsktalende guide.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |