Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Nessebar & Pomorie

Full service

Syd for Sunny Beach ligger de mindre byer Nessebar og Pomorie. Begge byer ligger på hver sin halvø og tilbyder lidt mere end bare dejlige strande og herligt forlystelsesliv. Byerne har bevaret charmen med en ældre del, som har hyggelige brostrensgader og traditionelle bygninger.

Hyggelige Nessebar
Nessebar er en af de ældste byer i Europa. Den gamle del af byen ligger på en halvø der nås via en bro fra fastlandet. Mange forskellige folkeslag har sat deres præg på bygningsværkerne, der med tiden er smeltet sammen til en naturlig helhed.

Om dagen fyldes de gamle, charmerende gader med liv; folkemusikanter, karikaturtegnere og souvenirsælgere. At spadsere rundt om aftenen på de brostensbelagte gader er en oplevelse der tager dig flere tusinde år tilbage i tiden. Om aftenen falder roen over byen, og du kan i stilhed nyde en dejlig fiskeret og lokale specialiteter på nogle af de små hyggelige restauranter der ligger her.

I Nessebar har Apollo hoteller i den nye og moderne del af Nessebar, som ligger nær den dejlige sandstrand. På hotellet Marina Panorama trives børnefamilien som fisk i vandet.

Bo luksuriøst i Pomorie
Pomorie er en hyggelig mindre by. I den gamle del findes restauranter og cafeer og en lille shoppinggade. Rundt i området ligger vingårde der producerer velsmagende vine.

Lidt udenfor Pomories centrum ligger Apollos hotel Sunset Resort. På hotelområdet finder du alt, du behøver for en afslappende ferie. Her kan du både spise godt, nyde solen og poolen eller være aktiv på stranden.

Nær Sunny Beach
Fra Nessebar er der ikke langt til Sunny Beach. her kan du tage til hvis du ønsker et større udbud af restauranter og butikker. Mange besøger også Sunny Beach for det sjove natteliv eller for at nyde den lange herlige sandstrand med dets folkeliv og mange vandsportsaktiviteter.

Fakta om Nessebar & Pomorie

Fakta om landet

Areal og befolkning

Nessebar består af 2 dele; i den nyere del bor ca. 10.000 indbyggere og i Pomorie bor ca. 14.500 inbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres normalt ikke. EUR, USD og skadinaviske sedler kan veksles. Det er forbudt at veksle penge på gaden.

Transport

Gode busforbindelser med Burgas og Sunny Beach. Taxi.

Værd at vide

- På hotellerne er det normalt, at man betaler for solstole og parasoller ved poolen.
- I de sidste to uger af maj kommer mange unge bulgarere til feriebyerne for at fejre skoleafslutning. Dette kan virke som forstyrrende.
- Fra slutningen af juni til starten af august kan der forekomme biller i store mængder. De er ganske ufarlige men kan virke generende.

Strande

Stranden i Nessebar er lavvandet med fint sand. Strandene er private og mod gebyr. Pomorie har også en dejlig sandstrand.

Restauranter

En 2-retters middag koster ca. 70 DKK. En øl ca. 8 DKK.

Underholdning

I middelalderbyen Nessebar findes mange hyggelige restauranter og cafeer. Pomorie har et mere begrænset udbud af restauranter og caféer. Sunny Beach har et ubegrænset antal af forlystelser, restauranter og barer.

Sport

Vandsportsaktiviteter på stranden.

Klima

Klima

Somrene er ofte varme og solrige. Sommervarmen kulminerer mellem juli og august med dagtemperaturer omkring 30 grader. Havbrisen ved kysten virker kølende, men nogle gange kan en høj fugtighed medføre en trykkende varme. Vejrskrift i den solrige sommervarme forekommer nu og da. Så bliver det en blanding af sol og lokale byger om eftermiddagen. Regn om dagen forekommer sjældent. I begyndelsen af efteråret er der en længere højtryksperiode med varmt og solrigt vejr. Vinteren er skyet og relativt kølig. I slutningen af april bliver det igen varmt og der er gode chancer for sol.

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen i Burgas til Pomorie ca. 20 min. Til Nessebar tager det ca. 30 min.

Apollo Cruise

Den solbrune farve får man bedst til havs, og ingen ferie er komplet uden en herlig dag på det store blå. Vi sejler ud med en typisk sortehavs-træbåd og sejler langs kysten. Hvis du har lyst, kan du tage en dukkert i det forfriskende vand. Drikkevarer og mad er inkluderet på turen. Apollo Cruise gennemføres afhængigt af vejr- og temperaturforholdende, særligt i begyndelsen og slutningen af sæsonen.

Det tidsløse Bulgarien

Vil du se det ægte Bulgarien, byder landsbyen Erkech på en oplevelse, som vil bringe dig tættere på hverdagslivet i de små bulgarske landsbyer. Erkech ligger ikke langt fra det hektiske Sunny Beach, men den er stadig ganske upåvirket at den moderne tids indtog i landet. Efter en lille rundtur med udsigt til solnedgang bag bjergryggene fortsætter vi til byens restaurant. Nyd her et herligt bulgarsk måltid med vin ad libitum og oplev bulgarsk musik og dine medrejsendes selskab. Aftenen afsluttes med traditionel folkedans, der viser vejen fra forelskelse til bryllup. Dans på glødende kul afslutter denne hyggelige aften.

Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.

Vin - smagen af Bulgarien

De mange bulgarske rød- og hvidvine er i verdensklasse, og vores besøg på fabrikken Black Sea Gold og vingården Izbata giver dig og dine sanser et indtryk af de gamle bulgarske traditioner, som er forbundet med vinproduktion.

Nessebar - en by med historie

Lad dig forføre af Nessebars charme. Det er ikke uden grund, at Nessebar i 1983 blev optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv. Beliggende på en lille halvø byder Nessebar velkommen med sine velbevarede ruiner, interessante kirker samt charmerende huse. Alt dette ser vi nærmere på under vores byvandring der tager os rundt i Nessebars stemningsfyldte brostensbelagte gader. En byvandring, der leder os ned til en lokal restaurant, hvor vi nyder en middag. Under middagen sænker mørket sig over Nessebar, hvilket giver os en fantastisk mulighed til at se de smukt oplyste kirker på vejen tilbage senere på aftenen.

Sozopol - Bulgariens idyl

Heldagstur inklusiv frokost.Dette er en dag, hvor vi kombinerer den skønne natur og de forskellige oplevelser med landets interessante historie. Vi starter med en rundtur i Sozopol, hvor vi får et indblik i historien og oplever lidt af det typiske Bulgarien. Efter frokost i Sozopol tager vi en afslappende bådtur på Ropotamofloden, også kaldet Bulgariens svar på Amazonas. Området har et spændende dyreliv, som vi lærer mere om i løbet af dagen.


Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.

Spa Paradise

Und dig lidt ekstra luksus på din ferie, noget som får dig til at glemme hverdagen og forsvinde ind i en anden verden. På Hotel Imperial i den sydlige del af Sunny Beach findes SPA Paradise, som tilbyder eksklusive spa-behandlinger for alle. Her mødes du af venligt og professionelt personale, som på bedste vis tager hånd om dig. Hele spa-afdelingen får dig til at føle absolut ro, og stemningen er eksotisk, behagelig og afslappende. Foruden alle de spa-oplevelser, vi tilbyder, finder du også pool, jacuzzi og en afdeling for skøn afslapning. Apollo har valgt sine favoritter - se mere i det udleverede velkomstmateriale på destinationen.

2-dagstur til Istanbul - Orientens Perle

En af verdens historisk mest betydningsfulde steder! Her mødes Øst og Vest på flere måder. Byen har været hovedstad i både det kristne bysantinske imperie og i det muslimske ottomanske rige og byder på en unik kulturarv. Byen ligger også i to verdensdele - Europa og Asien. Oplev den enorme Blå moské, Hippodromen og sultanens palads Top Kapi. Frokost er inkluderet dag 1, overnatning på hotel, samt frokost dag 2. Pas skal fremvises ved bestilling. Med engelsktalende guide.

Områder Nessebar & Pomor...

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |