Apollo Cruise
Den solbrune farve får man bedst til havs, og ingen ferie er komplet uden en herlig dag på det store blå. Vi sejler ud med en typisk sortehavs-træbåd og sejler langs kysten. Hvis du har lyst, kan du tage en dukkert i det forfriskende vand. Drikkevarer og mad er inkluderet på turen. Apollo Cruise gennemføres afhængigt af vejr- og temperaturforholdende, særligt i begyndelsen og slutningen af sæsonen.
Det tidsløse Bulgarien
Vil du se det ægte Bulgarien, byder landsbyen Erkech på en oplevelse, som vil bringe dig tættere på hverdagslivet i de små bulgarske landsbyer. Erkech ligger ikke langt fra det hektiske Sunny Beach, men den er stadig ganske upåvirket at den moderne tids indtog i landet. Efter en lille rundtur med udsigt til solnedgang bag bjergryggene fortsætter vi til byens restaurant. Nyd her et herligt bulgarsk måltid med vin ad libitum og oplev bulgarsk musik og dine medrejsendes selskab. Aftenen afsluttes med traditionel folkedans, der viser vejen fra forelskelse til bryllup. Dans på glødende kul afslutter denne hyggelige aften.
Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.
Vin - smagen af Bulgarien
De mange bulgarske rød- og hvidvine er i verdensklasse, og vores besøg på fabrikken Black Sea Gold og vingården Izbata giver dig og dine sanser et indtryk af de gamle bulgarske traditioner, som er forbundet med vinproduktion.
Nessebar - en by med historie
Lad dig forføre af Nessebars charme. Det er ikke uden grund, at Nessebar i 1983 blev optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv. Beliggende på en lille halvø byder Nessebar velkommen med sine velbevarede ruiner, interessante kirker samt charmerende huse. Alt dette ser vi nærmere på under vores byvandring der tager os rundt i Nessebars stemningsfyldte brostensbelagte gader. En byvandring, der leder os ned til en lokal restaurant, hvor vi nyder en middag. Under middagen sænker mørket sig over Nessebar, hvilket giver os en fantastisk mulighed til at se de smukt oplyste kirker på vejen tilbage senere på aftenen.
Sozopol - Bulgariens idyl
Heldagstur inklusiv frokost.Dette er en dag, hvor vi kombinerer den skønne natur og de forskellige oplevelser med landets interessante historie. Vi starter med en rundtur i Sozopol, hvor vi får et indblik i historien og oplever lidt af det typiske Bulgarien. Efter frokost i Sozopol tager vi en afslappende bådtur på Ropotamofloden, også kaldet Bulgariens svar på Amazonas. Området har et spændende dyreliv, som vi lærer mere om i løbet af dagen.
Udflugten kan bestilles inden afrejse. Se mere under Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.
Spa Paradise
Und dig lidt ekstra luksus på din ferie, noget som får dig til at glemme hverdagen og forsvinde ind i en anden verden. På Hotel Imperial i den sydlige del af Sunny Beach findes SPA Paradise, som tilbyder eksklusive spa-behandlinger for alle. Her mødes du af venligt og professionelt personale, som på bedste vis tager hånd om dig. Hele spa-afdelingen får dig til at føle absolut ro, og stemningen er eksotisk, behagelig og afslappende. Foruden alle de spa-oplevelser, vi tilbyder, finder du også pool, jacuzzi og en afdeling for skøn afslapning. Apollo har valgt sine favoritter - se mere i det udleverede velkomstmateriale på destinationen.
2-dagstur til Istanbul - Orientens Perle
En af verdens historisk mest betydningsfulde steder! Her mødes Øst og Vest på flere måder. Byen har været hovedstad i både det kristne bysantinske imperie og i det muslimske ottomanske rige og byder på en unik kulturarv. Byen ligger også i to verdensdele - Europa og Asien. Oplev den enorme Blå moské, Hippodromen og sultanens palads Top Kapi. Frokost er inkluderet dag 1, overnatning på hotel, samt frokost dag 2. Pas skal fremvises ved bestilling. Med engelsktalende guide.