Bestil

Se pris & book
Kontakt
Har du spørgsmål, så kontakt vores dygtige rejsekonsulenter på tlf. 70 21 44 55.

Sawasdee Thailand - sommer 2012

7 Dage

“Uanset hvor jeg går, har jeg altid mit Thai smil med mig” Frem med kameraet, for her begynder et af dit livs smukkeste og mest sanselige  rundrejse oplevelser.Frodige bjerglandskaber, ældgamle tempelruiner, overdådige guldbelagte monumenter, stemningsfyldte natmarkeder, hyggelige landsbyer, og et udsøgt køkken tilberedt af verdens venlige mennesker.

Bangkok - Chiang Mai - Doi Suthep - Doi Inthanon - Chiang Rai & Doi Tung Royal Project - Lampang & Lampoon - Bangkok

Apollo rundrejsen gennem Nordthailand er en fryd for øjet, sjælen og smagsløgene. De brusende floder og ældgamle junglestier fortæller om verdens begyndelse og oldtidens mennesker som engang vandrede samme vej.

Fra vores base i den fortryllende gamle by Chiang Mai, i det smukke bjerglandskab ved foden af Himalaya bjergene, udforsker vi det bedste af Nordthailand, som siges at være det smukkeste sted i fjernøsten. Chiang Mai var i tidernes morgen hovedstad for Lanna kongeriget, og var indtil 1920erne uhyre vanskelig at nå. Den charmerende by har derfor på unik vis fået lov at leve videre i sine ældgamle gader, strøet med smukke templer.

I Chiang Mai finder vi også Thailands bedste og billigste shopping, og med kun få meter til en af landets mest berømte natbasarer, er der rig mulighed for at finde den rette souvenier. Med sit farverige lokale liv, lækre spisesteder, udsøgte traditionelle håndværk, og fantastisk velbevarede historie, er Chiang Mai i sig selv en utrolig spændende destination.

Dag 1-2 Fra Danmark til Chiang Mai
Vi snor os op ad det skovklædte bjerg med smukke udsigter, før vi når et af Thailands mest overdådige monumenter. Chiang Mais helligste og mest berømte tempel, Wat Phrathat Doi Suthep, skyder op mellem træerne på bjergtoppen som for at signalere sin betydning. Det er et et utroligt syn, for lige her, midt i den frodige grønne kulisse, er der mere guld end du nogensinde har set, og stedet er spækket med freskoer, malerier, statuer, og andet kunstværk. Vores næste stop er det livlige kaos af krydderier, fisk, blomster og handlende som hersker på et af byens største lokale markeder. Her er små gyder med dampende gadekøkkener hvor lokale sælger velduftende skåle med nudler, og for de eventyrlystne er der mulighed for at smage friturestegte kakerlakker og andre lokale delikatesser. Vi slutter indenfor Chiang Mais gamle bymure, som har en helt speciel stemming med sine mere end 30 gamle templer og ruiner. De mest berømte er Wat Chedi Luang og Wat Phra Sing, som står smukt med traditionelt udskåret træ fra det 14. århundrede. Her finder vi også de berømte ni meter høje stående og liggende buddhaer.

Dag 3 – Chiang Mai
I dag venter endnu en smuk køretur, denne gang op til toppen af landets højeste bjerg. Den klare luft, det smukke bjerglandskab, og den fantastiske udsigt over hele området, er alene turen værd. Men vores destination er to smukt dekorerede templer tilegnet dronningen og kongen på deres 60-års fødselsdage, og deres paradisiske blomsterhave er en fryd at vandre igennem. Vi stopper også ved det smukke Vachirathan vandfald, hvor lokale børn ofte leger under regnbuer som skinner gennem vandfaldets dis. Det er svært ikke at forlade stedet med et smil på læben. Vores næste stop er en fattig bjergstamme landsby, og her får vi et ærligt og sjældent indblik i hvor spartansk lokalbefolkningen bor. Træhusene er bygget på høje stolper som huser høns, kyllinger og andre husdyr i bunden. Der er mulighed for at se landsbyens folk lave deres traditionelle håndværk, såsom broderier og andre fine ting, og også for at købe det. Vores sidste stop er Templet med De Hellige Relikvier, som siges at huse et ægte relikvie fra Buddha.

Dag 4 – Chiang Mai
Gemt væk i den tropiske jungle med sine brusende floder, bor en stor familie af elefanter side om side. Her ligger Dronning Sirikits Botaniske Have og elefant lejr, som arbejder på at redde disse talentfulde og truede dyr. Som en del af deres konserveringsarbejde kan man komme tæt på elefanterne, se dem bade i floden, og få lov ride på ryggen af dem. Her ligger også Thailands første botaniske have, en orkidéplantage med en fantastisk variation af orkidéer som man kan købe med hjem. Dagens sidste stop er landsbyen Bo sang, berømt for sine farverige parasoller som generationer af familier har perfektioneret. Den hyggelige gamle landsby med sine frugtbare rismarker, smukke templer, og åbne værksteder er en dejlig oplevelse. Man kan se hvordan de laver parasoller og andet traditionelt håndværk, såsom træskæringer, smykker, keramik og meget andet. Vi får også lov at se den usædvanlige proces fra silkeorm til silkestof, og der vil være rig mulighed for både at købe silke og lokalt håndværk.

Dag 5 – Fra Chiang Mai til Chiang Rai og retur.
Vores første stop er et utroligt smukt og markeret landskab af bjerge og klipper, som i sin tid var rute for opium karavaner og traffikering af stoffer og våben. Her finder vi Doi Tung Kongelige Projekt, en landsby hvor opium marker, takket være den gamle dronnings projekt, er skiftet ud med marker af blomster, te, kaffe og grøntsager. Her besøger vi den den kongelige teaktræsvilla, og får et spændende indblik i livet som kongelig i Thailand. Vi stopper også ved Mae Kajan Hot Springs, for at opleve de varme og helende kilder, før vi fortsætter til den legendariske og verdensberømte gyldne trekant. Her er en storslået udsigt over bjergene i Burma, Laos og Thailand, som historisk har været et af de største opium producerende områder i verden. Derfra fortsætter vi til House of Opium Museet, hvor vi følger sporet af det narkotikum som bragte smuglere, krige, revolutioner, tragedier og rigdomme til området. Her ser vi blandt andet hvordan valmuerne koges ned til sort opium, og bliver til heroin.

Dag 6 – Fra Chiang Mai til Lampang til Lampoon til Chiang Mai
Vi starter dagen i Lampang, en gammel kongeby med nogle af de ældste og mest vidunderlige træbygninger i landet. Her går livet sin gang som i det gamle Thailand, og det siges af lokale at være landets sidste paradis. Her rider man stadig i traditionel hestevogn, hvilket vi også vil få lov at gøre. Herefter kommer vi endnu engang tæt på elefanter i det Nationale Elefant Institut, som arbejder på at redde elefanterne i asien, hvis bestand er faldet med 90 procent i de sidste 100 år. Vores næste stop er en hyggelig lille landsby hvor familier lever af at lave traditionel keramik. Man har mulighed for at købe deres håndværk, inden vi kører til vores sidste destination, det berømte og fæstningsagtige Wat Phrathat Lampang Luang Tempel. Templet, som er bygget i det 11. århundrede, er et af de helligste i nordthailand, og bliver med sin dramatiske kulisse ofte brugt som filmsæt. Templet er også berømt for at besidde en lok af Buddhas hår, som han siges at have givet templet under et besøg for 2500 år siden.

Dag 7 – Chiang Mai
Det siges at man ikke har oplevet Chiang Mai før man har set udsigten fra Doi Suthep, spist en skål Kao Soi, og købt en parasol i Bo Sang. Indtil videre har vi opfyldt mindst to af disse kulturelle højdepunkter, og idag er dagen fri til at prøve den tredje hvis man har lyst til det. Ellers har den smukke gamle by mange andre riger at byde på; om det er en vandretur gennem den stemningsfyldte gamle tempelby, endnu en tur gennem det livlige krydderimarked, eller en indkøbstur i den store natbasar. Man kan ofte finde en traditional Thai danseoptræden på det lokale teater, melde sig til en Thai madlavningsklasse, eller nyde en traditional Lanna middag. Chiang Mai er magisk og vidunderlig at vandre i på egen hånd, og en aften her er en perfekt afslutning på vores thailandske eventyr.

Dag 8 – Fra Chiang Mai til Badeferie i Hua Hin
Der er en enkelt oplevelse vi ikke har lagt vægt på, men som uden tvivl vil have gjort et stort indtryk på dig i den sidste uge, og det er Nordthailands befolkning. Menneskene her er blandt de varmeste og sødeste i verden, og deres grundlæggende livsglæde skinner igennem klasse og indkomst, til sjælden inspiration for de fleste. På travel markeder, i små landsbyer og i gamle gader, møder man en uskyldighed man sjældent glemmer. Disse venlige mennesker, kombineret med landets utrolige natur, gør rejsen til noget helt specielt. Det føles til tider som en rejse tilbage i tiden og ind i hjertet af mennesket, for her står det frodige landskab og befolkningen på mange måder som de gjorde for århundreder siden. Det er en forunderlig oplevelse, og hvad enten man er til sød kokosmælk, stærk chili, rustikke bjerglandskaber eller gyldne templer, fylder denne rundrejse hjertet og sjælen på selv den mest kræsne rejsende.

Dag 9 -13 Badeferie i Hua Hin

Dag 14-15 Hua Hin - Danmark 

Om rejsen

Inkluderet i prisen

Afrejse i perioden 01/04-12 til 31/3-12.

Denne rundrejse skal bestilles senest 45 dage før afrejse.


Transport:

Fly Danmark-Thailand tur/retur.

Al transport.

Alle lufthavnsskatter og afgifter.

Adgang til lounge i Kastrup Lufthavn på udrejsen.


Indkvartering og måltider:

Godt mellemklasse hotel i Chiang Mai inkl. morgenmad.

6 nætter i Chiang Mai.

6 nætters ophold på valgte badeferiedestination incl. morgenmad

I rejsefølgebrevet kan du se, hvilket hotel der benyttes i Chiang Mai.

Morgenmad alle dage.

Frokost dag 2 til 5.

Mad og drikke ombord på flyet (oversøiske fly).


Du får også:

Dansktalende rejseleder.

Oplevelser, entréer og udflugter iflg. program.


Bemærk:

Vi henviser til visumreglerne, som gælder for Thailand.

Programmets rækkefølge kan blive ændret undervejs.


Udflugter:

Der kan købes udflugter på badeferiedestinationen efter opholdet i Chiang Mai.

Rundrejsen gennemføres:

Ved minimum 15 deltagere.

Ikke inkluderet:

Drikkevarer til måltiderne er generelt ikke inkl.

Beregn ca. 200 DKK pr. person i drikkepenge i løbet af rundrejsen.

Afbestillingsforsikring 450 DKK.

Rejseforsikring: Hør nærmere hos rejserådgiveren.


Flyselskab:

Thai Airways.

Info
Info

Rejselængde:
15 dage inklusiv badeferie 

Afrejsedatoer:

18.09.2012
16.10.2012

Højdepunkter:

  • Bangkok
  • Chiang Mai
  • Chiang Rai
  • Lampang

Frapris:
Kr. 12.798,- 
pr person i delt dobbeltværelse 

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |