Klassiske Thailand - vinter 2012/13
15 eller 22 dage
Unik rundrejse hvor du oplever det bedste af hvad Thailand har at byde på. Tag med til Kanchanaburi og den historiske bro over floden Kwai, og tag med til flere af landets spændende og historiske templer, denne rundrejse går også til landets nordligste områder omkring Chiang Mai og Chiang Rai, hvor vi oplever det livlige grænseliv i Den Gyldne Trekant.
Bangkok - Damnoen Saduak - Kanchanaburi - Suphanburi - Ayutthaya - Lopburi - Uthai Thani - Sukhotai - Phrae - Phrayao - Chiang Rai - Mae Sai - Thathorn - Chiang Mai - Bangkok/valgt badeferiedestination
Dag 1-2 Danmark - Bangkok
Vi lander i Thailands hovedstad Bangkok. Dagen tilbringes på egen hånd, så du har mulighed for at opleve denne enorme by. Vores kyndige rejseledere giver gerne tips om udflugter og andet. Overnatning i Bangkok.
Samlet transporttid i bus: ca. 1 time afhængig af trafikken.
Dag 3 Bangkok - Damnoen Saduak - Kanchanaburi
Dagen begynder i de tidlige morgentimer, hvor vi bliver hentet på hotellet i Bangkok. Herfra kører vi langs vandet mod Kanchanaburi og gør undervejs holdt i Damnoen Saduak, hvor vi besøger de flydende markeder. Vi går på opdagelse i den farverige verden, hvor de handlende fragter deres varer rundt i små både i labyrinten af smalle kanaler.
Herefter fortsætter vi til Kanchanaburi, hvor vi besøger det smukke Sai Yok vandfald. Frokosten nyder vi på en lokal restaurant, inden vi kører til Namtok togstationen først på eftermiddagen, hvor vi stiger på et tog og rejser tilbage til Kanchanaburi af den berømte og berygtede ”Dødens Jernbane”, der blev bygget af krigsfanger under Anden Verdenskrig.
Efter ankomsten besøger vi den historiske bro over floden Kwai. Den robuste jernbro var et vigtigt element på jernbanestrækningen, som blev bygget på 16 måneder af allierede krigsfanger og asiatiske arbejdere. Broen blev ødelagt i de allieredes bombetogter mod slutningen af Anden Verdenskrig og blev senere genopbygget af japanerne som krigsskadeserstatning. Middag og indkvartering. Transport: 320 km.
Samlet transporttid: i bus ca. 5 timer og med tog ca. 1 time.
Dag 4 Kanchanaburi - Suphanburi - Ayutthaya
Efter morgenmad på hotellet begynder vi dagen med et besøg på krigskirkegården i Kanchanaburi (Don Rak), hvor de jordiske rester af 6.982 allierede krigsfanger, der omkom under byggeriet af ”Dødens Jernbane”, er stedt til hvile. En tankevækkende oplevelse, der giver et stort indtryk af krigen og dens konsekvenser.
Herefter forlader vi Kanchanaburi og kører til Supanburi, hvor vi besøger et lokalt tempel. Læg også mærke til træerne i nærheden, som er hjemsted for en stor bestand af kæmpeflagermus.
Vi fortsætter til Ayuttahaya, hvor vi spiser frokost på en lokal restaurant. Derefter besøger vi Wat Phra Sri San Phet, som blev bygget under kong Boromtrilokanaths styre. Dengang var templet det største i området og har stor historisk betydning. Templet ligger i et sammenhængende område (på samme måde som Grand Palace i Bangkok) og var hjemsted for flere konger under Ayutthaya perioden, hvis asker også er opbevaret her.
Middag og indkvartering. Transport: 284 km.
Samlet transporttid i bus: ca. 6 timer.
Dag 5 Ayutthaya - Lopburi - Uthai Thani - Sukhothai
Dagen begynder med morgenmad på hotellet, hvorefter vi sætter kursen mod Lopburi for at besøge Prang Sam Yod, den hellige trespirede pagode, og abetemplet, inden vi fortsætter mod Uthai Thani provinsen. Undervejs besøger vi den gamle bymidte og det lokale marked ved Sakae Krang floden, hvor vi stiger ombord på en gammel rispram, hvor der også bliver serveret frokost. Turen på floden er en spændende rejse i den traditionelle levevis, som næsten synes uændret gennem århundreder. Her lever de lokale på små bambustømmerflåder med flydende haver og dambrug.
Efter oplevelserne på floden er næste stop Sukhothai Treasure Resort & Spa, som ligger på en menneskeskabt ø mellem floderne Sakae Krang og Choa Praya, hvor vi skal overnatte. Transport: 447 km.
Samlet transporttid i bus: ca. 6 timer.
Dag 6 Sukhothai - Phrae - Phayao - Chiang Rai
Efter morgenmad på hotellet er der afgang mod Sukhothai, hvor vi skal udforske Sukhothai Historical Park. Den befæstede by fra det 13. århundrede med de smukke monumenter og templer er blevet nænsomt restaureret og har fået plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Herfra går turen til Phrae for at besøge Wat Phra That Suthon Mongkhon Khiri, som er et relativt moderne tempel med iøjnefaldende strukturer. Især Ubosot’en er kendt for sine fine skulpturer med elegante mønstre. Der er også den gyldne teakbygning i Lannastil, som huser værdifulde relikvier som Buddhastatuer, lakarbejder, gamle våben og historiske billeder.
Vi spiser frokost på en lokal restaurant og fortsætter så til Chiang Rai via Phayao, hvor vi holder en kort pause ved Kwan Phayao søen, som er det største levested for ferskvandsfisk i den nordlige del af landet og levegrundlag for mange af områdets lokale. Det omkringliggende landskab er fantastisk, især i skumringen.
Om aftenen ankommer vi til Chiang Rai, hvor vi bliver indkvarteret og spiser middag på hotellet. Transport: 168 km.
Samlet transporttid i bus: ca. 6 timer.

Dag 7 Chiang Rai - Mae Sai - Thathorn
Vi spiser morgenmad og forlader hotellet i bus, og derefter skal vi ud og sejle. Med en klassisk longtail båd tager vi på en spændende tur langs grænsen til Laos til den gamle hovedstad Chiang Saen, der ligger på bredden af den mægtige Mekongflod. Herfra fortsætter vi med bus for at besøge Opium House, som er et ganske lille museum.
Dernæst går turen til Mae Sai, som er Thailands nordligste distrikt, hvor vi skal opleve
Mae Sai markedet og opleve handlen på tværs af grænsen mellem Thailand og Burma.
Frokosten spiser vi på en lokal restaurant, og bagefter kører vi til Thathorn. Undervejs nyder vi den spektakulære natur med smukke appelsinplantager, for dette område er det sted i Thailand, hvor der dyrkes flest appelsiner.
Middag og indkvartering. Transport: 168 km.
Samlet transporttid: i bus ca. 3 timer og med båd ca. 40 min.
Dag 8 Thatorn - Chiang Mai
Morgenmad på hotellet. Herefter kører vi til elefantlejren Mae Ping Elephant Village, hvor vi oplever de mange opgaver, elefanter udfører i Thailand. Her kan vi se elefanterne bade, flytte træstammer og udføre andre opgaver. Deres styrke og gode samarbejdsevner er imponerende.
Der kan desuden være mulighed for en times ridetur på elefantryg i det nærliggende skovområde (ikke inkluderet).
Vi besøger også en orkidefarm, som har et af områdets bedste og smukkeste udvalg af orkideer, og et lille sommerfuglereservat.
Frokost på en lokal restaurant, og herefter venter en rundtur på San Kamphaeng centret for kunsthåndværk, hvor håndværkere fremstiller og sælger paraplyer, sølvtøj, smykker, lakarbejder, træskærerkunst, bomuld og silke.
Om aftenen kan vi se frem til en Kantoke middag med typisk thailandske retter, som bliver serveret med optrædener af gamle danse fra det nordlige Thailand samt sange og danse fra forskellige lokale stammer. Transport: 120 km.
Samlet transporttid i bus: ca. 4 timer.
Dag 9-10 Chiang Mai - Bangkok
Dagen begynder tidligt, for vi skal opleve de thailandske munkes levemåde. Thailandske buddhister tror på at ved at gøre gode gerninger, gør de sig fortjent til lykke og fred i livet og en chance for at opnå et bedre stadie i livet.
Dem, der vil, kan give donationer til munkene, som er en dejlig måde at begynde dagen.
Vi vender tilbage til hotellet og spiser morgenmad og besøger derefter Wat Suan Dok templet, som blev bygget af kong Keu Na af Lanna, til ære for en anerkendt præst, som var på besøg fra Sukhothai. Templets navn kan cirka oversættes til ”blomstermark”.
Herefter besøger vi Waroros markedet, som er Chiang Mais shoppingcentrum. Et stort kompleks af boder, hvor man kan finde så godt som alt, hvad hjertet kan begære.
Komplekset ligger på bredden af Pingfloden og strækker sig mod voldgraven og inkluderer også China Town.
Herefter kører vi op til Doi Suthep, som ligger i en højde af 1.056 meter, hvorfra en 309 trin høj trappe fører op til det meget populære sted for pilgrimme på bjergsiden, som desuden byder på en smuk udsigt over byen og det omkringliggende landskab.
Vi spiser frokost på en lokal restaurant, og derefter er eftermiddagen til fri afbenyttelse.
Om eftermiddagen går turen til togstationen, hvorfra vi tager nattoget fra Chiang Mai til Bangkok. Vi får aftensmad på toget, hvor vi også overnatter. Transport 740 km.
Samlet transporttid: i bus ca. 2 timer og med tog ca. 12 timer.
Dag 10-14 Bangkok - Valgte badeferiedestination
Ophold på et af vores hoteller på den valgte badeferiedestination. Dagene er til fri disposition, men der vil i løbet af opholdet være mulighed for at købe udflugter gennem vores rejseledere.
Dag 14-15 Valgt badedestination - Bangkok - Danmark
Vi forlader Thailand på dag 14 og lander i Danmark om morgenen på dag 15. Du kan vælge at tilkøbe en ekstra uges badeferie hjemmefra. Gør du det vil hjemrejsen være på dag 21 med hjemkomst dag 22.