Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Kata Noi Beach

Full service

Mod syd på Phukets vestkyst ligger strandene Kata Beach og lille Kata Noi Beach. Omgivet af rig vegetation og i behagelig afstand til havet ligger store og små hoteller. Perfekt for dig, som længes efter en afslappende ferie nær stranden

Her er der mere stille men der findes stadig et godt udbud af butikker, restauranter og barer, hvoraf de fleste ligger i Kata beach. Patong og Phuket by ligger også i nærheden, hvis man ønsker et endnu større udvalg af shopping og forlystelser. Strandene er hvide med finkornet sand. Kata Noi er noget mindre men er meget hyggelig.

Fakta om Kata Noi Beach

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres i stor udstrækning. Hæveautomater findes i de større byer.

Klima

Klima

Her er et fugtigt og tropisk monsunklima. Fra midten af april og til og med september blæser sydvestmonsunen og medbringer meget fugt fra havet. Mest regnfuldt i maj med næsten 25 regndage. Fra oktober til og med marts blæser nordøstmonsunen og vejret bliver en del køligere og tørrere. Hele året er det dog varmt eller meget varmt med små forandringer i temperaturen (ikke under 30 grader om dagen). Når sydvestmonsunen blæser er dagene udholdelige, da de tunge skyer fra havet kommer først på eftermiddagen. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra Phukets lufthavn til Patong Beach, Karon Beach, Kata Beach og Kata Noi Harn Beach, Rawai beach og Nai Harn Beach ca. 1-1,5 time med bus. Til Kamala Beach og Surin Beach tager det ca. 45 minutter med bus.

Big Buddha og Talad Nad - Weekend marked

Højt oppe på Nakkerd Hill er Thailands største og mest betydningsfulde kulturelle seværdighed - Big Buddha - som vi skal besøge. Når aftenen nærmer sig stopper vi også ved det store lokale weekendmarked i Phuket by. Her findes alt mellem himmel og jord, til lave priser! Husk at medbringe passende tøj til templet besøg.

Coral Island

Tag med til Coral Island som ligger 9 km syd for Phuket. Øen tilbyder kridhvide strande og smukke, farverige koralrev. På Coral Island findes to lange, hvide sandstrande samt rolige badebugter. Vælg selv hvordan du vil bruge dagen, med snorkling eller bare nyde solen og bade på stranden. Der er mulighed for vandsportsaktiviteter på stranden.

James Bond Island

En spændende dag med mange interessante stop. Vi besøger en gummiplantage og et tempelområde og sejler derefter med båd i den fantastiske Phang Nga bugt. Her skal vi se nærmere på mangrove skoven og de smukke kalkstensformationer. I løbet af dagen besøger vi også en muslimsk fiskerby og den spændende James Bond Island.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Khao Sok - i et med naturen

Tag med på en 2-dages udflugt til en af Thailands største nationalparker, Khao Sak. Her venter storslået natur med smukke regnskove. Du kommer frem til fods, i kano og på elefantryg. Vi overnatter i små bungalower placerede i junglens trætoppe, side om side med nysgerrige gibbonaber. Bemærk at en del af udflugten indeholder hård vandring gennem junglen. Prisen inkluderer måltider og vand. Min. antal deltagere er 4 personer og max. 8 personer.

Denne udflugt gennemføres kun i vintersæsonen.

Krydstogt

Vi sejler stille langs Phukets vestkyst og passerer små bugter som kun kan ses fra havet. Vi passerer populære strande som Kata-, Karon- og Patong Beach og også mindre strande som beskyttes af de stejle bjerge. På den lille strand, Ya nui, snorkler vi og nyder en vandmelon-shake. En thaibuffet serveres om bord. Ved øen, Koh Pu, og Freedom Beach nyder vi mere af havet og det afslappende miljø. Prisen inkluderer: Forsikring, let morgenmad, frokost, snacks og frugt, pandekager, kaffe og te, sodavand, snorkeludstyr og entre til marineparken.

Denne udflugt gennemføres kun i vintersæsonen.

Ukendte Phuket

Dette er en dag, hvor du oplever meget af Phuket og den thailandske hverdag. Dagen står i kulturens og religionens tegn. Vi besøger et thailandsk og et kinesisk tempel, og lærer mere om buddhismen, som er landets hovedreligion. Vi skal også besøge en gummiplantage, for at se hvordan man tapper træerne for latex og producerer gummi samt en cashewnøddefabrik, hvor vi får mere forståelse for hvorfor disse lækkerier er så dyre i Danmark. Naturligvis skal vi også hilse på vores venner elefanterne, prøve at ridde på dem og made dem med bananer. For at tage del af Phukets spændende historie besøger vi et berømt kinesisk adelshus, hvor scener fra film som "Mellem himmel og jord" og "Killing Fields" er indspillet. Denne herlige dag afsluttes med et besøg på en gård, hvor vi ser hvordan man lever og arbejder ude på landet. Frokost nydes i en nationalpark.

Denne udflugt gennemføres kun i vintersæsonen.

Phi Phi Islands

Kridhvide strande, turkisfarvet vand og svajende palmer er paradis for mange. At ligge på en af disse strande med sand mellem tæerne, samtidig med at man ser ud over det uendelige hav, er en fantastisk følelse. Tag med os til Phi Phi-øerne med træbåden La Moet. Nyd sol, svømmeture eller snorkling. Vi tager forbi Maya Bay og ser stedet, hvor man indspillede "The Beach" med Leonardo De Caprio. Senere på dagen nyder vi en frokost sammen.

Denne udflugt gennemføres kun i vintersæsonen.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Phuket FantaSea

En aften du ikke må gå glip af. Et stortslået show i en smuk park lige udenfor Kamala, nord for Patong. Vi sætter os til bords for at spise så meget vi orker af den store buffet med alt fra lækre thailandske retter til international mad. Efter middagen skal vi opleve et fantastisk show med dans, musik og lyseffekter og fremfor alt alle dyrene, som deltager i denne storslåede forestilling. Bemærk venligst at man ikke må medbringe kamera ind i salen under showet. Der findes dog en deponeringsboks udenfor.

Similan Islands

Besøg Thailands stolthed når det kommer til natur og miljø under havets overflade. Her kan man opleve uberørt natur, kridhvide strande, krystalklart vand og fisk i alle regnbuens farver. Dragefisk, trompetfisk, muræner er nogle af de fisk vi kan se, og hvis vi er heldige, får vi skildpadder at se. Frokost serveres på stranden i skyggen af palmerne.

Denne udflugt gennemføres kun i vintersæsonen.

Thailandsk madlavningskursus

Tag chancen og lær dig selv, hemmelighederne bag thailandsk madlavning. Hver dag er der forskellige retter på skemaet. Hvis du følger med på en fredag eller en lørdag, starter dagen med et oplevelsesrigt besøg på et lokalt marked, hvor vi køber råvarerne, der skal anvendes. Engelsktalende guide.

Tropiske perler - 2 dages udflugt

På disse 2 dage besøger vi 4 forskellige øer; Phi Phi, Bamboo Island og Koh Hong. Oplev hvide strande, fisk i alle regnbuens farver, vilde aber og varaner samt en spektakulær natur i den smukke skærgård som anses for at være Thailands smukkeste. Vi overnatter i bungalower med aircondition på Railey Beach i Krabi. Prisen inkluderer: Forsikring, let morgenmad, frokost, snacks og frugt, pandekager, kaffe og te, sodavand, snorkeludstyr og entré til marineparken. Middag på førstedagen er ikke inkluderet.

Denne udflugt gennemføres kun i vintersæsonen.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |