Khao Lak

Full service

Khao Lak er et vidunderligt nationalparksområde, som ligger på fastlandet nord for Phuket ca. en time fra lufthavnen. Du tilbringer skønne og afslappende dage ved stranden og spiser godt på de lokale restauranter. Når du vil være aktiv, kan du begive dig ud i junglen eller tage på en dykker- eller snorkeltur.

Apollos hoteller ligger både tæt på stranden samt de to centrale steder der udgør Khao Lak. Stranden er bred med fantastisk gyldent sand og indbyder både til sol og bad samt lange gåture. Hotellerne har oftest et antal solstole på sine egne strandområder.

Herlig madkultur
I Bang Niang ligger de fleste restauranter ved stranden og ned mod hovedvejen. Et par gange om ugen findes det lokale marked her. I Nang Thong er shoppingudbudet større og markedet er åbent dagligt. Restauranterne byder på et varieret køkken og det er muligt både at få herlige skaldyr, krydrede thairetter eller en mere international menu. Det er også her de fleste barer ligger, med en rolig og afslappende atmosfære. Leder du efter mere shopping og forlystelser findes
Phuket med bylivet i Patong indenfor en overkommelig afstand.

Bagved stranden og hotellerne går vejen mellem Nang Thong og Bang Niang. I dagtimerne kan man promenere langs med stranden eller hovedvejen. Under aftentimerne anbefales taxi eller lokalbus.

En aktiv ferie
Når du får lyst til at være mere aktiv, kan du med fordel gøre det med dykning og snorkling i f.eks. dykkerparadiset Similianøerne og Surinøerne, som ligger et par timers bådtur mod vest. Similianøerne regnes som et af de ti bedste dykkersteder i verden. Her kan man opleve uberørt natur, kridhvide strande og krystalklart vand med fisk i alle regnbuens farver. Surinøerne tilbyder en fantastisk mulighed for at studere koraller på nært hold, på visse steder bare nogle centimeter under vandoverfladen.

Nationalparken Khao Sok ligger 60 km nord for Khao Lak og kan prale med fantastiske oplevelser blandt tropiske planter og vilde dyr. Her kan du vandre, bade i vandfald, padle i kano og ride på elefant. Apollos udflugtsprogram er fyldt med spændende udflugter og eventyr. 

Kombinér flere rejsemål

Khao Lak kan kombineres med en eller flere af vores andre rejsemål i det sydlige Thailand eller en rundrejse.

Rejselederservice

I sommersæsonen har Apollo intet personale på Khao Lak. Du kan altid komme i kontakt med skandinavisktalende rejseledere via telefon. Ved en akut situation kan personale ankomme hurtigst muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten og fås ved ankomst.

Fakta om Khao Lak

Fakta om landet

Areal og befolkning

Phang Nga er en af de 76 provinser og har en størrelse på 4.170 km2 og ca. 240.560 indbyggere. Khao Lak har ca. 5.250 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort kan anvendes på visse vekslingskontorer. Hæveautomater findes i Bang Niang og Khao Lak centrum.

Transport

Busser kører dagligt til den nærmeste by Takua Pa, ca. 1 times rejse. Desuden kører en bus til Phuket, flere gange om dagen. Det tager ca. 1,5 time med lokalbussen. Scooter-taxi og taxi findes, men kun i begrænset omfang. Mange hoteller har egne minibusser med chauffør, som kan lejes.

Værd at vide

Khao Lak er et nationalparkområde og det er ikke tilladt at udleje solstole på stranden. Dog har hotellerne tilladelse til at have solstole på private dele af stranden.

Strande

Lange, dejlige sandstrande. Her skal man ikke bekymre sig om trængsel! I september-oktober kan det blæse meget, hvilket udelukker muligheden for dykning og badning. Brandmænd forekommer. Khao Lak er en nationalpark og det er sjældent muligt at leje solstole på strandene.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters menu på en thailandsk restaurant inkl. drikkevarer er ca. 40 kr. pr. person, på international restaurant koster det ca. 70-80 kr. pr. person.

Underholdning

Godt forlystelsesliv på restauranter og barer. I Bangniang kan man opleve et thailandsk "ladyboys" show.

Sport

Dykning og snorkling er den aktivitet, som er mest populær. To 18-hullers golfbaner i nærheden. Der er også gode trekkingmuligheder.

Klima

Klima

Phuketområdet: Her er et fugtigt og tropisk monsunklima. Fra midten af april og til og med september blæser sydvestmonsunen og medbringer meget fugt fra havet. Mest regnfuldt i maj med næsten 25 regndage. Fra oktober til og med marts blæser nordøstmonsunen og vejret bliver en del køligere og tørrere. Hele året er det dog varmt eller meget varmt med små forandringer i temperaturen (ikke under 30 grader om dagen). Når sydvestmonsunen blæser er dagene udholdelige, da de tunge skyer fra havet kommer først på eftermiddagen. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra Phukets lufthavn til Khao Lak ca. 1 time og 15 min. med bus. Fra Krabi til Khao Lak ca. 3 timer med bus.

Elefant-trekking

Nyd Thailands jungle! En halvdagstur i den tropiske natur sammen med Thailands nationalsymbol - elefanten. Vi rider gennem junglen med en fantastisk udsigt fra elefantryggen. Bagefter nyder vi en ægte thailandsk frokost ved områdets vandfald, hvor der også er mulighed for et afkølende dyp. En spændende udflugt for hele familien.

Khao Sok djungletrekking

Tag med os ud og oplev den ægte jungle, både fra elefantryggen og i kano. Nyd de frodige bjerge, når vi kører mod nationalparken Khao Sok. Vel fremme ved elefanterne i junglen, lærer vi mere om de imponerende dyr, og bagefter begynder en lang tur på elefantryggen. Vi ser bambustræer, snoede træstammer og lianer. Man plejer også at kunne høre cikaderne. Vi nyder en ægte thailandsk frokost, inden vi skal ud og opleve den eksotiske natur fra en kano, som stille glider frem gennem det fantastiske landskab. En rigtig spændende dag, hvor man kan se mere af hvad, Thailand har at tilbyde.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Phang Nga og James Bond Island

Med longtail-båd sejler vi ud i den thailandske skærgård i området Phang Nga. Vi besøger bl.a. den kendte James Bond Island, hvor dele af filmen "Manden med den gyldne pistol" blev indspillet. Derefter sejler vi i kano rundt blandt klippeformationerne i ca. 1 time. Derefter besøger vi en by, som er bygget på pæle. Når det er højvande, ser det ud som om, den flyder på vandet. I byen serveres en thailandsk frokost. Vi får også mulighed for at besøge Suwanekuha-templet, som er en grotte med en stor Buddha-statue.

Phi Phi Islands

Kridhvide strande, turkistfarvet vand og svajende palmer er paradis for mange. At ligge på en af disse strande med sand mellem tæerne, samtidig med at man ser ud over det uendelige hav, er en fantastisk følelse. Tag med os til Phi Phi-øerne med træbåden La Moet eller en stor speedbåd. Nyd sol, svømmeture eller snorkling. Vi tager forbi Maya Bay og ser stedet, hvor man indspillede "The Beach" med Leonardo De Caprio. Senere på dagen nyder vi en frokost sammen.

Phuket by night

Hvis du ønsker at tage en pause fra roen og opleve en spændende aften i Patong med shopping og underholdning. Vi arrangerer transport, som tager dig frem og tilbage om aftenen. Bussen kører tilbage til Khao Lak kl. 23.30. På egen hånd.

Phuket FantaSea

Følg med på en magisk aften, du ikke må gå glip af! Den fortryllende aften begynder med en stor thailandsk buffet og senere ser vi et stort show fyldt med dans, elefanter, teater, lyd og lyseffekter. Middagsbuffeten er inkluderet. På egen hånd.

Shopping i Phuket

Tag med på en heldagsudflugt til Phuket og fyld tasken med billigt tøj og masser af souvenirs. Vi besøger en cashewnøddefabrik, hvor man kan prøvesmage forskellige nødder, Gems Gallery, som er en af verdens største smykkebutikker og der kendte varehus Central Festival, hvor der findes noget for enhver smag. Sidste stop er Bangla Road, hvor der er mulighed for at gøre gode fund.

Similan Islands - et paradis på jorden

Besøg Thailands stolthed når det kommer til natur og miljø under havets overflade. Her kan man opleve uberørt natur, kridhvide strande, krystalklart vand og fisk i alle regnbuens farver. Dragefisk, trompetfisk, muræner er nogle af de fisk vi kan se, og hvis vi er heldige, får vi skildpadder at se. Om morgenen sætter båden kurs mod Similian Islands, og i løbet af dagen stopper vi minimum tre gange for at snorkle og gør et badestop ved stranden, Ko Miang. Her spiser vi frokost og nyder den fantastiske natur. Frokost serveres på stranden.

Surin Islands

En heldagstur som bringer os til dykker- og snorkelparadiset Surin Islands. En herlig dag med sol og strand samt fantastiske snorkeloplevelser. En verden under havets overflade åbner sig for os med farverige fisk, havskildpadder og fantastiske koraller. Dagen afsluttes med et besøg på Torina Island, som er en af de smukkeste øer i Surin. Frokost er inkl.

Områder Khao Lak

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |