Jomtien Beach

Telefonservice

I Jomtien er der mere roligt, og stranden er en af de bedste i området. Her er der vandsportsaktiviteter af forskellig slags. Du kan f.eks. leje vandski, windsurfingudstyr, bananbbåde og sejlbåde. Det findes også en række dykkercentre. Desuden er der mange restauranter og barer i området. Her trives både børnefamilien, par og dem som vil kombinere fred og ro med et pulserende forlystelsesliv i Pattaya, ca. 4 km derfra, eller fantastiske seværdigheder og shopping i Bangkok, som man når med bil på ca. 1 time. Jomtien har både en turistside og en lokal side at tilbyde. Kryds hovedvejen og oplev det lokale liv på markederne, i templerne og på gaderne.

Alangkarn

Hele Thailand på én aften! De mere end 140 professionelle artister vil med garanti give dig en uforglemmelig oplevelse! Med hjælp fra elefanter, fyrværkeri, lysshow og fantastisk musik vil artisterne guide dig igennem hele den Thailandske historie på bare et par timer. Inden showet vil vi også nyde en lækker traditionel buffet.
Turen er på egen hånd.

Coral Island

Dette er en dejlig, afslappende oplevelse lige fra øjeblikket fiskebåden forlader Pattaya Bay og indtil den er i havn igen hen på eftermiddagen. Vi sejler over det krystalblå hav i Den Thailandske Golf, i over en time indtil vi kaster anker ud for Koh Larn (Koral Øen). Her, under de tropiske himmelstrøg har du mulighed for virkelig at slappe af, svømme eller måske dykke ned omkring koralrevet. Hele dagen er tilrettelagt så du virkelig kan fornemme at nu er du på ferie. Efter en lækker middag på øen, sejler vi tilbage til Pattaya igen. Turen køres med engelsktalende guide. 

Elefanternes verden

Pattaya's Elephant Camp er en af de mest populære attraktioner i området. Oplev hvordan indehaverne træner elefanterne og lærer dem nye tricks. Man får desuden chancen for at komme tæt på dyrene og fodre dem. Udflugten gennemføres med engelsktalende lokalguide.

Koh Samet

Paradis på Jorden er bare få timer herfra! Vi kan tilbyde dig en romantisk tur til den fantastiske ø, Koh Samet med dens flotte hvide sandstrande. Vi sejler til øen i en lille fiskerbåd og efter en dag på stranden og en middag på en hyggelig restaurant, vender vi tilbage til fastlandet. Entre til nationalparken er ikke inkluderet. Turen køres med engelsktalende guide.

Pattaya discovery tour

Hverdagsoplevelser som lokalbefolkningen ofte tager for givet, kan være en stor oplevelse for os, som er tilfældige besøgende. Følg med nordpå mod Chonburi, hvor vi besøger et lokalt marked. Vi vil også se "Marine Aquarium", hvor vi ser eksempler på nogle af de smukkeste fisk og andre havdyr, der lever langs med Thailands kyster. Vi har også tid til at se det såkaldte abebjerg (Khao Sam Muk), hvor vi vil træffe vilde aber. Turen gennemføres med engelsktalende lokal guide.

Områder Jomtien Beach

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |