Tag med til elefantridning- og show i nærheden af Hua Hin. Efter rideturen vil elefanterne lave en spektakulær opvisning, og inden dagen nærmer sig sin afslutning, er der mulighed for at tage billeder og købe noget frugt til din nyfundne favorit elefant. Derefter er dagen til fri disposition.
Bjergstammer og vandfald
På denne spændende tur inviterer vi dig indenfor i Thailands største nationalpark, Kaeng Krachan, hvor vi dels skal opleve det kendte Pala-U vandfald og dels får en unik mulighed for at besøge en Karen-bjergstamme i deres landsby. Her får vi et indblik i en hverdag, som ligger milevidt fra det, vi er vant til. Vi kører med pick-up trucks fra Hua Hin og går op til bjergstammen og vandfaldet. Husk praktisk fodtøj!
Kaeng Krachan og fuglekiggeri
Tag med os til Thailand's største nationalpark, Kaeng Krachan, der strækker sig langs den burmesiske grænse. Parken er kendt for sin rige flora og fauna. På vejen passerer vi plantager med mango, papaya og ananas. Vi tager ud med en båd på en sø og underholdes af aberne, der har slået sig ned på øen. Prisen inkluderer frokost. Med engelsktalende guide.
Det Flydende Marked
Følg med på en heldagstur, hvor vi bl.a. besøger det verdenskendte, flydende marked. Derefter tager vi til det livlige og farverige, flydende marked, hvor man kan købe bl.a. grøntsager, frugt og blomster. Vi fortsætter til King Rama II Memorial Park, som blev grundlagt til ære for Kong Rama II. Fra parken sejler vi med longtailbåde langs en kanal og ser lokalbefolkningen arbejde, thailandske huse, kokosplantager og tropiske frugthaver. Efter bådturen ankommer vi til en lokal restaurant, hvor vi spiser frokost. Herefter gør vi vores sidste stop på Amphawa natmarked. Her kan du smage billige desserter, kaffe, frugt og andre lokale produkter. Efter besøget går turen tilbage til Hua Hin. Udflugten foregår på lørdage, og frokost er inkluderet i prisen.
River Kwai - 2-dages udflugt
Mærk historiens vingesus på denne spændende udflugt til Kanchanaburi og en af Thailands største seværdigheder - Broen over floden Kwai. Gå en tur gennem Hellfire Pass og hør historien om krigsfangernes vilkår i junglen, besøg mindekirkegården, hvor veteranerne stadigvæk samles hvert år for at mindes deres mistede kammerater, kør med det lokale tog sammen med munke og skolebørn og nyd en tur med "speed longtailbåd" på Kwai-floden. Vi overnatter på et hyggeligt hotel uden for Kanchanaburi. Inkl. transport, måltider, lokalguide, alle entreer og overnatning i dobbeltværelser (singleværelse mod tillæg).
Udflugten kan forudbestilles. Læs mere under værd at vide/på rejsemålet/udflugter.
Sam Roi Yod - nationalpark og elefanter
Turen går sydpå mod en lille fiskerby, som ligger i naturreservatet Sam Roy Yod. Her stiger vi om bord på en båd, der tager os med til en fin strand, som bliver udgangspunktet for vores ekspedition op til den flotte Phraya Nakhorn-grotte. Her finder vi bl.a. en kongelig pavillion. Efter besøget serveres en god og velfortjent frokost på en restaurant på stranden. Det er en god oplevelse for vandre entusiasten, som er nysgerrig og vil se lidt af landets smukke natur. Sent på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet. Prisen inkluderer frokost. Udflugten foregår på mandage.
Snorkling på Talu Island
Tidligt om morgenen forlader vi Hua Hin og kører sydpå mod det uspolerede distrikt Bangsaphan Noi. Herfra fortsætter rejsen ca. 20 min. med båd til Talu Island. Øen er kendt for at være omgivet af krystalklart vand og smukke koralrev, hvilket gør det til det perfekte sted for snorkling. Her kan du dykke ned og se på de farvestrålende fisk og de fantastiske rev. Frokosten serveres på stranden, hvor du kan slappe af efter snorklingen. Efter frokost tager vi båden til Singha Island, hvor vi facineres af de eksotiske fisk. Ved 15-tiden sejler vi tilbage til Bangsaphan Noi, hvor minibusser venter på at køre os tilbage til Hua Hin.