Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Unawatuna & Koggala

Lokal service

En rejse til sydkystens Unawatana og Koggala er det perfekte valg for dem, som elsker at dykke blandt koralrev i Det Indiske Oceans turkise vand. Det er let at kombinere interessante og kulturelle dagsture med mindeværdige dage ved de forførende strande.

Unawatuna - med en af verdens smukkeste strande
Unawatuna består af en strand med få hoteller og restauranter, der ligger få meter derfra. Stranden i Unawatuna regnes blandt de 12 bedste i verden. Takket være det beskyttende koralrev er vandet roligere her end andre steder på Sri Lanka. I Unawatuna tilbringes dagene med sol og strand samt smukke gåture langs stranden. Når du ikke slapper af, kan vi anbefale et besøg på en af restauranterne, som ligger helt ned til vandet, og som byder på fersk fisk og skaldyr til fornuftige priser.

Koggalas strande og seværdigheder
I nærheden af Sri Lankas største naturlige sø, Koggalasøen, ligger dette forførende dykkerparadis, kun 4 km fra Unawatuna Beach. Her venter en ferie med lokkende strande, et fascinerende liv under havets overflade og flere historiske seværdigheder. Kun 12 km herfra står ruinerne fra den 400 år gamle Galles fæstning, der er placeret på verdensarvslisten. Ud over at fæstningen er velbevaret, er den den største af sin slags, der står tilbage i Asien efter europæisk besættelse. En dagstur hertil er et must. Den lokale kunst indenfor håndværk er et af byens kendetegn, og under din rejse hertil har du desuden chancen for at se, hvordan det produceres fra første parket. Du kan f.eks. lære, hvordan spyd produceres eller se, hvordan man laver elfenbensfigurer.

Uanset hvilket af
vores hoteller Unawatuna og Koggala du vælger at bo på, så er du garanteret en vidunderlig ferie i tropiske omgivelser.

Kombinér en rejse

En rejse til Unawatuna og Koggala kan kombineres med paradisiske Maldiverne.

Rejselederservice

Apollo har ikke personale i Unawatuna og Koggala, men repræsenteres af vores lokale, engelsktalende agent. Aktuelt telefonnummer står på billetten.

Fakta om Unawatuna & Koggala

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Nærmeste hæveautomat findes i Galle, ca. 7 km fra Unawatuna.

Transport

Taxa og tuk-tuk.

Værd at vide

Koggala kan ikke bestilles for vinteren 2012/13.

Strande

Dejlig strand, som beskyttes af koralrev.

Restauranter

En 2-retters middag inkl. drikkevarer koster ca. 110 DKK pr. person.

Underholdning

Hotellerne arrangerer aftenunderholdning.

Sport

Dykning, snorkling og fiskeri.

Klima

Klima

Vejret på Sri Lanka: Tropisk klima. Varmt og regnfuldt året rundt. Gennemsnitstemperaturen ligger konstant omkring 25 grader. Dette indebærer dagtemperaturer på ca. 30 grader. Regnfordelingen mellem øst og vest varierer pga. vind og topografi. Først på året dominerer Nordøstmonsunen, som giver regn østpå. På det tidspunkt får Colombo ikke så meget regn. Fra april til midt juni blæser sydvestvinde, og dermed mest regnfuldt i vest. Om efteråret generelt ustadigt med mest regn i oktober-november. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til Unawatuna tager det ca. 6,5 timer. Rejsetiden kan variere afhængig af trafikken.

Rafting i Kitulgala

I dag bevæger vi os ind i landet til byen Kitulgala. Her venter en eller to travle timer (afhængig af vandstanden) på floden Kelani. Denne flod er berømt fra filmen "Broen over floden Kwai" af David Lean. Her har du chancen for at se både aber og nogle slanger der hænger fra træerne i junglen. Floden er klassificeret som "Niveau 3" og passer de fleste. Efter en både tempofyldt og afslappende tur i de grønne omgivelser langt fra travlhed og buldren, spiser vi en buffet i nærheden af floden og senere vil vi benytte lejligheden til at besøge en gummiplantage, hvor vi får en rundvisning. Med en lokalguide.

Naturens vidundere, 2 dage

Dag 1 Elefantbørnehjem

I Udawalawe ligger "The Elefant Transit Home", hvor elefanter, som har svært ved at klare sig, får en chance for at tilpasse sig et liv i junglen. Forældreløse og skadet elefanter fra hele landet transporteres herhen, hvor de mødes med omsorg og får den pleje de behøver. Når de bliver stærke nok, slippes de ud i junglen, så elefanterne kan få et frit liv igen. Kl. 12.00 lyder madsignalet på børnehjemmet og så kommer babyelefanterne løbende for at blive fodret. I løbet af dagen besøger vi også en gummiplantage og her lærer vi mere om hvordan man tapper gummi.

Dag 2 Yala Nationalpark

I Sri Lankas mest kendte nationalpark venter et fascinerende møde med den vilde natur. National Geographic har lavet flere reportager i det naturskønne område, hvor vi får chancen for at se en del spændende vilde dyr. Har du nogensinde set en vild leopard eller måske en fritgående elefant? I Yala har du store muligheder. Hjorte, vandbøfler, krokodiller, pelikaner, skildpadder og sjældne fuglearter er bare nogle af de dyr, der findes i området. Er du rigtig heldig får du måske et glimt af en bjørn. Vi stopper også ved Galle-fortet, der er på UNESCOs verdensarsliste. Da Sri Lanka er verdenskendt for sine smykker i høj kvalitet, benytter vi lejligheden på hjemvejen til at besøge en smykke- og ædelstensbutik med lokalt producerede juveler. Det bliver to dage, som du formentligt sent vil glemme - med en unik chance for at opleve Sri Lankas dyreliv fra første parket! Oplevelsen går en gang hver anden uge med skandinavisktalende rejseledere.


Udflugten kan forudbestilles. Læs mere
her.

Shopping i Colombo

Shoppemulighederne er uendelige i Colombo. På de fleste feriesteder er der en hel del souvenirs og lettere shoppingsteder, men i Colombo finder du butikker, der sælger tøj, sko og smykker til en tredjedel af prisen derhjemme. Vi benytter lejligheden til at besøge de fleste større butikker og giver dig mulighed for at se den by, der er Sri Lankas største. Vi stopper for frokost på restauranten, Park Street Mews. Her vil du blive tilbudt et udvalg af både lokale og internationale retter i moderne omgivelser.

Skab din egen oplevelse

Har du egne ønsker om steder du gerne vil se og opleve på Sri Lanka? Her får du mulighed for at planlægge din egen minirundrejse. Alt er muligt! Prisen afhænger af antal dage og køretid. Spørg dine Apollo Rejseledere på destinationen, som kan hjælpe dig med at skræddersy din egen oplevelse.

Sri Lankas Højdepunkter - 2 dage

Dag 1

Se Sri Lankas frodige, dramatisk skiftende og helt fantastiske landskab med os. Den mest magiske udsigt får du fra toget, når vi tager den smukke tur fra Colombo til Kandy. Den hellige by Kandy byder foruden åndelighed, på en stor botanisk have med orkidehus og en palme allé - en rolig oase midt i byen. Vi har god tid til at vandre rundt og nyde den fine flora og fauna. Har du nogensinde spekuleret over hvordan man laver te? Det kommer du til at opleve i bjergene udenfor Kandy. Henimod aftenen venter et levende show med traditionel dans og musik. Vi afslutter den spændende første dag med et besøg i Sri Lankas mest kendte tempel - det fascinerende Tandtempel, hvor Buddhas tand siges, at ligge godt bevaret i en guldkiste.

Dag 2

Sigiriya kaldes verdens ottende vidunder og udsigten, der venter når du har taget de 1200 trin op, er mildest talt betagende. Højest oppe på toppen af en enorm klippe blev der engang bygget et palads med en imponerende pool, eget vandsystem og mægtige indgange. For dig som ikke er til højder, er et besøg på det moderne museum en god idé at besøge mens de andre klatrer. Det giver et fint indblik i hvordan paladset blev bygget. I løbet af dagen får vi også mulighed for, at se hvordan man laver traditionel sri lankesisk batik. Det bliver to dage fyldt med spirituelle indblik, spændende kultur og betagende natur. Udflugten kører en gang hver anden uge med skandinavisktalende rejseledere.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |