Hotel, City Hotel
DoubleTree by Hilton Aqaba
Klassificering: 4
Dobbeltværelser for 2-3 personer, heraf 1 barn.
Pænt og moderne hotel, beliggende i hjertet af Aqabas forretningskvarter. Poolområde med en flot udsigt over bugten. Gratis solstole, parasoller og poolhåndklæder. Poolbar, restaurant, bar og jazzbar. Sauna, hamam og fitness-faciliteter. Gratis hotelbus til en strandklub, som ligger ca. 7 km fra hotellet. På strandklubben har alle hotellets gæster gratis adgang til stranden, flere pools og strandhåndklæder. Vaskeservice mod betaling. Roomservice døgnet rundt mod betaling.
VærelsernePæne dobbeltværelser med LCD-tv, minibar og kaffe-/tefaciliteter. Gratis deponering og aircondition. Hårtørrer. Bad/brus og toilet. Nogle værelser har balkon.
Godt at videVær opmærksom på, at det i mange tilfælde ikke er tilladt at medbringe mad, købt uden for hotellet, med ind på hotellet. Spørg gerne i receptionen, hvad reglerne er. Gæster i lejligheder må naturligvis gerne medbringe mad på værelset, men skal informere hotellet.
Der er ca. 5-700 m til den offentlige strand. Samme afstand til de finere, private strande, som tilhører andre hoteller i Aqaba, og som er åbne for besøgende mod betaling. Man kan også bade gratis på Aqaba Visitor Center, som ligger 7-10 km væk.
MåltiderMorgenmad. Halvpension, Helpension eller All Inclusive mod tillæg.
Ved All Inclusive mod tillæg indgår:
- Morgenmadsbuffet, kl. 6.30-10.30
- Frokost, kl. 12.30-14.00
- Middagsbuffet, kl. 18.30-23.00. En gang pr. uge kan middagen foregå på a la carte-restaurant, mod reservation.
- Snacks, kl. 10.30-12.30, 15.00-17.00 og 22.00-24.00
- Forfriskninger, øl/vin og lokale drikkevarer ad libitum, kl. 8.00-2.00
Ændringer kan forekomme. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd.
Vigtig informationVinter 2011/12 er dobbeltværelser for 2-4 personer, heraf 1-2 børn.