Burma/Myanmar
Apollo byder nu velkommen til en af de største rundrejsenyheder i mange år. Myanmar, der bl.a. grænser op til Thailand, er et enestående møde med en helt anderledes verden. Landet byder på ekstraordinær frodig vegetation, summende atmosfære, prangende buddhistiske pagoder og en historisk udvikling som sjældent er set magen til. Et billede som mange forbinder med Myanmar er kronragede munke som idyllisk præger det brogede gadebillede. Cykeltaxaer og andre forholdsmæssige simple transportmidler vrimler rundt mellem hinanden.
Vi begynder i landets største by Yangon, hvor vi første gang stifter bekendtskab med de guddommelige flotte pagoder. Mange mener, at et af verdens mest spektakulære monumenter ligger her, nemlig den højt placerede Shwedagon pagode, der guldbelagt er et perleeksempel på asiatisk bygningskunst. I Yangon møder vi også levn fra den britiske kolonitid i form af flotte bygninger.
Rejseeventyret fortsætter nordpå, hvor landsbyer og små landbrug skal besøges. Her findes ligeledes flere store te plantager. Bønderne har ikke mange moderne redskaber til rådighed og hovedparten af det hårde landbrugsarbejde foregår med håndkraft eller ved hjælp simple redskaber og oksekærrer. En skærende kontrast til den landbrugsverden vi kender fra den vestlige del af verden.
Vi når til landets sidste kongelige hovedstad Mandalay. Byen er i dag landets næststørste og indbyder til en stor mængde oplevelser. Vi fortsætter ad vandvejen til det enorme tempel og pagode område Bagan. Flere tusinde prægtige pagoder ligger spredt udover et område på mere end 40 km² og vidner om en storhedstid helt tilbage til det 11. århundrede, hvor den daværende konge introducerede buddhismen. Området ses som et af de vigtigste historiske monumenter i hele Sydøstasien.