Dhowsejlads i solnedgangen
Tag med på en af vores mest populære aftenture, hvor vi sejler ud med en dhow - den traditionelle arabiske sejlbåd. Sæt dig ved et bord på dækket og nyd en 3-retters menu med skaldyr og fisk - alt sammen grillet på dækket. Nyd den smukke natur og seværdigheder såsom den gamle by, havnen og det oplyste fort. Aftenen afsluttes med dans til livemusik om bord. En magisk oplevelse! Turen gennemføres uden rejseleder.
Kano- og dhoweventyr
Vi starter dagen i en gammel fiskeby med lidt klassisk swahilisk morgenmad inden vi sejler til Funzi Island, hvor tiden syntes at stå stille. Vi skifter dhowen ud med en kano og forsætter med en spændende tur på Ramisifloden i den tætte mangrovesump. Her findes et rigt fugleliv, og du kan også se krokodiller og firben. Derefter tager dhowbådene os med til en hvid paradisstrand, hvor vi tager en forfriskende dukkert i det indiske ocean. Vi besøger også den ubeboede ø Kinazini, hvor vi nyder en god skaldyrsbarbeque. Med lidt held ser vi delfiner og store havskildpadder fra båden. Med engelsktalende lokalguide.
Bombolulu og Hallers Park
Bombolulu Workshops blev grundlagt i 1969 af en nordmand, som ville give de handicappede en bedre hverdag og mulighed for at få et job. I dag er Bombolulu Workshops Kenyas største center for landets handicappede. I de forskellige værksteder produceres alt fra cykler til smykker. Besøget byder på en stor portion livsglæde og efterlader ingen upåvirket. Efter turen begiver vi os til Haller Park, hvor vi vandrer omkring langs naturstierne og ser på giraffer, krokodiller, flodheste, skildpadder og andre dyr. Frokost er inkluderet. Halvdagstur med engelsktalende lokalguide.
Safari Tsavo/Amboseli 4 nætter
Dag 1: Mombasa - East Tsavo
Tidligt om morgenen forlader vi Mombasa, og kører nordpå til nationalparken East Tsavo for at opleve rejsens første game drive. Vi spiser frokost på lodgen, og har tid til at koble af ved poolen, inden vi tager ud på dagens anden safaritur. Middag og overnatning på Aruba Lodge(eller lignende lodge).
Dag 2: East Tsavo - Amboseli
Vi kører gennem East Tsavo til Voi Gate og forlader derefter parken for at fortsætte nordpå mod Amboseli. Parken er en af Kenyas mest velbesøgte, og er smukt beliggende ved foden af Kilimanjaro - Afrikas største bjerg. Vi spiser frokost ved lodgen og oplever derefter dyrelivet på en game drive i skyggerne af det mægtige Kilimanjaro. Middag og overnatning på Sentrum Camp(eller lignende lodge).
Dag 3: Amboseli - West Tsavo
I dag forlader vi Amboseli, og drager til West Tsavo, hvor vi tager på endnu en game drive på vejen til campen. West Tsavo danner sammen med søsterparken East Tsavo Kenyas største nationalpark. Her kan du nyde et fantastisk landskab bestående af vidtstrækkende savanner, bjerge, udslugte vulkaner, skove og floder. Foruden et stort antal dyrearter såsom løver, bøfler og leoparder finder du også Kenyas største antal elefanter her. Vi får tid til at slappe af før eftermiddagstéen, og når mørket falder på, begiver vi os ud på en spændende safaritur med sigtet indstillet på flere usædvanlige natdyr. Middag og overnatning på Voyager Ziwani Camp(eller lignende lodge).
Dag 4: West Tsavo - Taita Hills
Inden morgenmaden er det muligt at tage med på en gåtur i den smukke natur, for dem som ønsker det. Sidenhen tager vi videre til Taita Hills Wildlife Sanctuary, hvor der er et rigt dyreliv med elefanter, løver, bøfler og geparder. Efter vi har checket ind på vores lodge, er der tid til at køle af ved poolen inden vi tager på en game drive i løbet af eftermiddagen. Middag og overnatning på Sarova Taita Hills Game Lodge(eller ligende lodge).
Dag 5: Taita Hills
Vi tager på en tidlig game drive inden vi vender tilbage til lodgen for at spise morgenmad. Vi kører derefter gennem parken og videre til Mombasa og hotellet. Frokost på dag 5 er ikke inkluderet.
Spændende og kulturelle Mombasa
Dette er byrundturen for dig, som vil opleve de største seværdigheder i Mombasa og samtidigt opleve en anderledes kultur med farverige indslag. Dagen begynder med et besøg på Akamba, hvor man laver fascinerende håndværk i træ. Derefter tager vi ud til et hinduistisk tempel, hvor man får et indblik i en af landets mange religioner. Langs Mombasas livlige gader fortsætter vi mod det lokale marked, hvor vores sanser sættes på prøve blandt farver, smage og dufte. På en rundtur på Fort Jesus hører vi berettelsen om det 600 år gamle fort. Vi tager også en kort byrundtur og et besøg i den gamle havn. For dig som bestiller heldagsudflugten, vil der også være en 3-retters middag og et besøg i Haller Park, hvor du går rundt blandt flodheste, firben, aber, skildpadder og andre dyr. Med engelsktalende lokalguide.