Hotel, Apartment
Hilton Hurghada Resort
Klassificering: 4
Dobbeltværelser for 2-4 personer, heraf 2 børn. Deluxe-værelser for 2 personer.
Smagfuldt hotel beliggende direkte på den private sandstrand. Hotellet består af en hovedbygning, hvor alle faciliteter findes, samt 6 bygninger, hvor værelserne er placeret. Hotellet er opdelt i 2, adskilt af en vej. Flot poolområde med 2 pools, børnesektion i begge. Den ene pool er opvarmet. Separat børnepool, solstole, parasoller og poolhåndklæder. Poolbar. Her findes 3 restauranter, heraf en buffet-restaurant, en med servering af italiensk mad samt en fiske- og skaldyrsrestaurant, som ligger på stranden. Skaldyrsrestauranten er ikke inkluderet i All Inclusive, men alle gæster får en kupon til en værdi af 50 egyptiske pund, som kan benyttes som delbetaling for måltider på restauranten. Natklub, lobbybar, pub, butikker og frisør. Trådløst internet i fællesområder mod betaling, medbring egen laptop. Tennis, billard, bordtennis, diverse vandsportsaktiviteter og dykkercenter. Helsecenter med indendørs pool, sauna og massage. Helsecentret ligger ikke på hotellet, vej skal krydses for at komme dertil. Alle hotellets faciliteter er mod betaling. 2 km til New Hurghada og 8 km til Sekalla. Lokaltrafik.
VærelserneLyse dobbeltværelser og deluxe-værelser. Deluxe-værelserne ligger på 2. sal og har kaffe-/tefaciliteter. Alle værelsestyper har tv, telefon, minibar og hårtørrer. Gratis aircondition og deponering. Nogle værelser har connecting doors. Trådløst internet mod betaling, medbring egen laptop. Bad/brus og toilet. Dobbeltværelserne har balkon eller terrasse. Deluxe-værelser har balkon, visse med begrænset havudsigt.
Måltider All Inclusive. Nytårsmiddag.
- Morgenmad, kl. 06.30-11.00
- Frokost, kl. 13.00-15.00
- Middag, kl. 18.30-23.00
- Snacks, kl. 11.00-01.00
- Is, kl. 15.00-17.00
- 1 stor flaske mineralvand pr. værelse pr. dag
- Forfriskninger, lokale drinks/øl og vin ad libitum til måltiderne (øvrige tider drikkevarer ad libitum fra en speciel menu, kl. 10.00-23.00)
Ændringer kan forekomme. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd.