El Quseir

Telefonservice

Syd for Hurghada ved Det Røde Havs kyst ligger den lille by El Quseir. Et stykke udenfor centrum ved de fantastiske strande ligger hotellerne. Du rejser til El Quseir for at slappe af, solbade og nyde den gode mad og drikke på hotellets restauranter.

En rejse til El Quseir byder på en næsten magisk atmosfære og nogle fantastiske udsigter. Her bor du som nabo til det fascinerende ørkenlandskab. Ved de lange strande ligger hotellerne i El Quseir. Her kan du uforstyrret nyde omgivelserne, og nyde din ferie i fred og ro. På hotellerne finder du alle bekvemmeligheder du kan tænke dig. Bade gør du ved den private strand eller i hotellets pool. Du kan benytte dig af diverse sportsaktiviteter - her er alt fra tennis og beach volley til billard og ridning.

Egyptisk hverdagsliv
I El Quseir findes et mindre centrum med få turistbutikker, minimarked, nogle banker og et postkontor. Stenhuse, bygget i karakteristisk egyptisk stil, indrammer de smalle gader og lokalbefolkningen sidder længe ude med deres te, ryger vandpibe og omgås hinanden på de små caféer. Her ligger også et ottomansk fort, som er spændende at besøge.

Livet under havets overflade
Foruden at nyde solen og bade ved de dejlige strande er dykning eller snorkling noget, man bare må prøve på sin ferie ved Det Røde Hav. Opdag en verden af fisk og koraller i alle former og farver. Du vil vende tilbage igen og igen.

Eventyr i ørkenen
Der findes mange måder at opleve ørkenens skønhed, og uanset om det sker fra kamelryg eller med jeep, får du med garanti et minde for livet.

Kombinér din rejse

Benyt muligheden for at kombinere din rejse til El Quseir med Hurghada eller Sahl Hasheesh.

Her kan du læse mere om alle vores rejser til Egypten.

Rejselederservice

Apollo har intet personale i El Quseir. Du kan altid komme i kontakt med skandinavisktalende rejseledere via telefon. Ved en akut situation kan personale ankomme hurtigst muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten og fås ved ankomst.

Fakta om El Quseir

Fakta om landet

Areal og befolkning

El Quseir har ca. 20.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres på hotellerne, men ikke i butikker eller på de lokale restauranter.

Transport

Minibus eller taxa.

Shopping

Der findes få små butikker i El Quseir. Visse hoteller har en lille basar, som sælger souvenirs og guld.

Værd at vide

- Det er forbudt at plukke koraler fra havet og tage dem med hjem.
- Det er heller ikke tilladt at medbringe egne indkøbte drikkevarer ind på hotellet.
- Drikkepenge er meget almindeligt i Egypten. F.eks. til chaufføren, på restauranten, i taxa mm.

Strande

I El Quseir bader man ved hotellets private sandstrand.

Underholdning

Underholdning på hotellerne nogle aftener om ugen.

Sport

Sportsaktiviteter som beach volley og tennis på hotellerne. Dykning og snorkling.

Klima

Klima

Vejret i Egypten: Landet kan groft deles op i to dele. Middelhavet køler landsdelen i nord, mens de sydlige dele har varmt ørkenklima. Hovedstaden Cairo ligger nær Middelhavet og har en sommertemperatur på ca. 35-40 grader om dagen. I starten af efteråret falder temperaturen lidt, men varmen holder helt ind i september. I oktober og november ligger temperaturen på 25-30 grader. I perioden december til marts holder dagtemperaturen sig på 17-23 grader. Nætterne kan være kolde om vinteren og foråret; nogle gange ned til 0 grader. Vejret er solrigt, men om vinteren kan skyer samt regn- og tordenbyger forekomme. Sandstorme (Khamsin) kan opstå og i disse tilfælde kan varmen virke generende. De sydlige dele er meget varme om sommeren, ca. 40 grader. Om efteråret ca. 35-40 grader og i november-marts ca. 25-30 grader. Kun få dage med skyer og byger.

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen i Hurghada til El Quseir tager det ca. 3 timer med bus eller minibus.

Områder El Quseir

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |