Vision og målsætning

Hvilken type virksomhed er Kuoni Scandinavia? Og hvordan er Apollo en del heraf?  

I begyndelsen af forrige århundrede åbnede schweizeren Alfred Kuoni et lille rejsebureau i Zürich. Den første grupperejse gik til Egyptens magiske pyramider. Siden dengang har Kuoni udvidet sin virksomhed og er nu en af verdens største rejsekoncerner med 8000 medarbejdere i alt og ca. 100 destinationskontorer globalt.

Kuoni er – netop - for niende gang kåret som verdens bedste rejseselskab. Kuonis speciale er den eventyrlige rejse i form af længere og meget indholdsrige rundrejser til alle dele af verden.

Apollo har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til Kuoni og er et anerkendt varemærke i Skandinavien. Apollo tilbyder klassiske charterrejser til varmere himmelstrøg.

Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair.

Kuoni og Apollo har samlet set rejser til det meste af verden!

Vision  

Kvalitet, effektivitet, sikkerhed og professionalisme er vore kernekompetencer og det, vi leverer. Også i fremtiden.

-  Discover by Apollo er meget populært - vi tilbyder fleksible, førsteklasses rundrejser til det publikum, som ønsker meget indholdsrige rejser. Her rejses til de fjerneste egne af verden som Australien, Galapagos, Argentina, Cambodja, Thailand, Vietnam, Cuba, etc.
Herudover tilbyder vi storbyferier og fleksible rejser, hvor du kan skabe din egen rejse sammen med en af Apollos erfarne rejsekonsulenter.

-  Apollo varemærket udbyder konkurrencedygtige rejser til det brede chartermarked. Charterrejserne produceres gennem en effektiv organisation og har kunden i fokus.

De to varemærker er verden rundt anerkendt som pålidelige, troværdige og bæredygtige.

Målsætning  

Vores mål er at være den mest innovative virksomhed i rejsebranchen. Strategien for at nå målet er at opbygge og fastholde et virksomhedsklima, som fremskynder nytænkning og innovationer.

Målet er også, at alle, der arbejder i Kuoni Scandinavia, skal besidde et stort kendskab til og forståelse for virksomhedens overordnede mål og strategier. På forskellig vis informeres og kommunikeres løbende om virksomhedens mål og strategier, og afdelings- og gruppechefer arbejder tillige konkret med det i det daglige arbejde.

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |