Fakta om rundrejsen
Her kan du se fakta om rundrejsen.
Rundrejsens program
Klik her for at læse rundrejsens dag til dag program.

Kina - Legendernes Land - sommer 2010

Til dig der skal afsted på rundrejsen
”Kina - Legendernes Land”!
Nu er det snart tid til at tage på nye spændende eventyr. For at gøre det lettere for dig, har vi sammensat lidt nyttig information. God rejse!

PROGRAM
Dag 1-2 Danmark - Beijing
Dag 2 Beijing
Dag 3 Beijing
Dag 4 Beijing
Dag 5 Beijing - Xian
Dag 6 Xian
Dag 7 Xian - Lhasa (Tibet)
Dag 8 Lhasa
Dag 9 Lhasa
Dag 10 Lhasa - Yamdroksøen
Dag 11 Yamdroksøen - Lhasa 
Dag 12 Lhasa
Dag 13 Lhasa - Zhongdian (Shangri-La)
Dag 14 Napa naturreservat
Dag 15 Zhongdian (Shangri-La) - Tigerspringskløften -
              Lijiang
Dag 16 Lijiang
Dag 17 Lijiang
Dag 18 Lijiang - Shanghai 
Dag 19 Shanghai 
Dag 20 Shanghai
Dag 21 Shanghai
Dag 22 Shanghai - Beijing - Danmark

FLYBILLETTER
Venligst kontroller at alle navne på billetten stemmer overens med navnet dit pas. Hvis der er fejl i dit navn, bedes du umiddelbart tage kontakt med vores kontor på tlf. 70214455.
Alle billetter til indenrigsfly bookes og udleveres på rejsemålet, og for at kunne booke disse, skal vi have information om alle rejsendes fødselsdato og pasnr. hurtigst muligt efter bestilling af rejsen.

FLYSELSKAB
SAS direkte till Beijing.

INDCHECKNING
I Københavns lufthavn skal du checke ind i terminal 3.
Du skal møde i lufthavnen senest 2 timer før afrejse.

PAS
Kontroller at dit pas er gyldigt min. 6 måneder efter planlagt hjemkomst. Der skal være min. 2 blanke sider i dit pas.

VISUM
For danske statsborgere kræves der visum til Kina og særlig indrejsetilladelse til Tibet. Visum og indrejsetilladelse er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan bestilles hos Discover by Apollo.
Øvrige rejsende, der ikke har dansk pas, bedes selv undersøge hvilke visumkrav der gælder.

BAGAGE
Du kan medbringe op til 20 kg. bagage samt 8 kg. ikke omfangsrig håndbagage.
Dog er det kun tilladt at medbringe 5 kg. håndbagage på indenrigsfly. Eftersom bagagen skal med på hele rundrejsen er det vigtigt at al bagage er påført navneskilte. 

VED ANKOMST
Før ankomsten til Beijing får du en sundhedsformular og indrejsepapirer, som skal udfyldes. Kabinepersonalet er behjælpelig hvis der skulle være spørgsmål til disse.
Sundhedsformularen afleveres lige inden paskontrollen. Indrejsepapirerne afleveres ved selve paskontrollen. Vær forberedt på at ventetid kan forekomme.
Følg herefter vejen til bagageudleveringen. Det kan ske, at en vagt ønsker at se dine bagagekvitteringer, før bagageområdet må forlades - kvitteringerne fik du ved indcheckningen af bagagen.
Når du har hentet din bagage går du ud gennem tolden, her møder du en repræsentant for Discover by Apollo.

VALUTA
Valutaen i Kina hedder yuan (CNY) - 100 CNY er ca. 75 DKK. Apollos udflugter, der købes på destinationen, betales i CNY eller med Visa, Dankort, Eurocard eller Mastercard. Ved betaling med kort opkræves et gebyr på 25 DKK.
DKK, USD og EUR kan veksles på hotellerne i Beijing og Shanghai, og på hotellerne i de større byer undervejs kan du også veksle USD og EUR, men det kan være svært at veksle DKK undervejs, du kan dog bruge Visa og Mastercard på de fleste hoteller og i banker.

STRØMSTYRKE
220 V.
Der benyttes forskellige stik, men som regel har hotellerne altid en, eller flere, stikkontakter, der passer til vores.

KLIMA OG PÅKLÆDNING
På denne rundrejse vil du opleve at temperaturene og vejret skifter ofte og med meget kort varsel.
Specielt i Tibet oplever du disse store temperaturskift i løbet af dagen, hvor det kan blive meget varmt i solen, men hvis solen forsvinder bliver det til gengæld også hurtigt koldt.
Vi anbefaler derfor, at du pakker tøj til alle slags vejr, og gerne tager lidt ekstra med, så du kan klæde dig i lag.

Beijing, Xian og Shanghai:
I sommerperioden, april til oktober/november er det generelt varmt.
Varmest er det i midt på sommeren, hvor temperaturer op til 30 grader i juli ikke er usædvanligt, mens det i maj og september er lidt mere tempereret. Det regner mest i de varmeste måneder, og her er luftfugtigheden naturligt nok også højest.
Lhasa og Zhongdian:
Her er det genrelt noget køligere med gennemsnitstemperaturer omkring 15 grader, køligst i maj, men på trods af dette kan temperaturen midt på sommeren faktisk svinge sig op over 30 grader i solen midt på dagen, og under 10 grader om natten.
Under overnatningen i telt ved Yamdroksøen kan det således være meget køligt.
Lijiang:
Temperaturene er rimeligt konstante over hele sommeren, med gennemsnitstemperaturer omkring 15-18 grader, luftfugtigheden er højest i juli og september, og især i juli måned kan der komme en del byger.

Ovenstående er generelle retningslinier baseret på statistikker. Vær opmærksom på at vejret (som overalt i verden) gennem de senere år, er blevet mere og mere uforudsigeligt.

Der er ingen specielle krav til påklædning til nogen af aftenarrangementerne, og heller ikke nogen regler mht. beklædning ved besøg i templer og andre seværdigheder i Kina.
Ved besøg i templer i Tibet derimod, er det, af respekt for lokalbefolkningen, vigtigt at være tækkeligt klædt - dvs. ben og skuldre skal være dækkede.

Især på udflugterne i Beijing går vi meget, så godt fodtøj er vigtigt at have med.
Medbring gode lukkede sko, gerne vandtætte, behagelige sanddaler der sidder godt fast på fødderne og kan tåle at blive våde, og evt. paraply og regntøj og gerne en ekstra trøje/jakke, som er god at have på flyvninger og i busser pga. aircondition.
Husk badetøj idet flere af hotellerne undervejs har pool. Medbring også solhat/kasket.

ØVRIG PAKNING
I Lhasa er det muligt at få vasket tøj til rimelige penge.
Dog skal du ikke sende dit pæneste tøj til vask, idet vasken kan være ret effektiv og dermed ikke skånsom for tøjet.
Medbring vådservietter og evt. papirlommetørklæder samt en pude til nakken og lommelygte - og glem ikke film og/eller evt. ekstra hukommelseskort til dit kamera.
Desinficeringsmiddel til hænderne og myggespray kan købes undervejs, men medbring gerne receptfri medicin til forebyggelse af maveproblemer.
Husk solcreme med høj faktor samt læbepomade, da solen er stærk i højderne, og det er også en god idé at tage en lille kikkert med.
Al bagage skal medbringes på hele rundrejsen, så det er vigtigt den er tydeligt navnemærket.

MAD OG DRIKKE
I det nordlige Kina spiser man meget kød og nudler - maden er ret ukrydret.
I den sydlige del af landet derimod bruger man flere urter og krydderier i maden.
Måltidet består ofte af flere retter og man sidder som regel omkring runde borde, hvor alle deler retterne – og selvfølgelig spises der med pinde. Til maden drikker man enten sodavand, te eller den gode lokale øl.
En middag på en finere restaurant koster i gennemsnit ca. 80 DKK.
Du vil ikke få meget vesterlandsk mad i løbet af rundrejsen, så du får rig lejlighed til at prøve regionernes forskellige køkkener.
I Tibet er maden oftest inspireret af det nepalesiske køkken, og pindende er skiftet ud med det mere familiære bestik med kniv, gaffel og ske.

DRIKKEPENGE
Det er ikke obligatorisk at give drikkepenge i Kina, men i takt med at turismen i Kina er øget er lønnen for de der arbejder med turister blevet mere baseret på drikkepenge. Så har du fået en god service af f.eks. hotelpersonalet, tjeneren, lokalguiden eller chaufføren påskønnes det, hvis du giver en skilling.
Som tommelfingerregel kan du regne med at give i alt ca. 400 DKK pr. rejsende i drikkepenge på hele rundrejsen.

LOKAL TID
Dansk sommertid +6 timer. Kina skifter ikke mellem sommertid og vintertid.

FYSIK OG HELBRED
Rundrejsen er lang og til dels fysisk krævende. Nogle vil føle lettere symptomer på højdesyge såsom træthed, hovedpine, søvnløshed og manglende appetit.
Ilt kan købes på dåse i Lhasa og rejselederen medbringer ilt på turen i bjergene, hvor vi kommer op i ca. 5 km´s højde over havet. Dette er dog kun til nødstilfælde. Bruger man nogen former for medicin, skal man tage ekstra med, da der er meget lille chance for at finde medikamentet i Tibet. Det er desuden en god idé at tage alm. rejsemedicin med, såsom smertestillende piller og middel mod diarré.
I bjergene, hvor vi både kører i bus og i jeeps, udsættes man lettere end normalt for køresyge pga. højden og den tynde luft.
Toiletforholdene i Tibet varierer fra ringe til fraværende, så man skal være forberedt på at kunne klare sine fornødenheder ”bag en busk”, og ved overnatningen i telt, er der ingen badefasciliteter.

ØVRIGT
Ændringer i program og rejserute i løbet af turen kan forekomme og derfor udleveres det endelige detaljerede program på destinationen. Ændringer kan bero på uforudsete eller pludselige hændelser som vejret, strejke, flyforsinkelser, ændringer i åbningstider eller andre lokale forhold.
I perioder er der ikke noget varmt vand på hotellerne i Tibet.
Ved Yamdroksøen overnatter vi i 2 mands telte, og der bliver udleveret soveposer, vattæppe og liggeunderlag. Om morgenen i ved Yamdrok søen er der ikke mulighed for at tage bad.
Det er forbudt at medbringe alkoholiske drikkevarer i håndbagagen på indenrigsfly i Kina/Tibet, og samme må heller ikke indføres i Tibet.

HJEMREJSE
Nærmere information angående hjemrejse får du på rejsemålet.

HJEMKOMST
Information om ankomsttider til dem derhjemme:
Københavns lufthavn: www.cph.dk
DR1 tekst-tv side 484.

DISCOVER BY APOLLO PÅ DESTINATIONEN
Kuoni Scandinavia - Destination Kina
Hotel Courtyard by Marriott
Office no. 623 - 6th floor
3C Chong Wen Men Wai Dajie
100062 Beijing
Kina
Tlf: +86-010 6708 1188 ext 623
Mobil: +86 139 164 174 79
Fax: +86-1067081 808 (Att: #623 Apollo/Kuoni office)

HOTELLISTE (MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER)
Beijing:
Courtyard by Marriott
3-18 Chong Wen Men Wai Street
Chongwen District
100062 Beijing
Kina
Tlf: +86 010 67081188
Fax: +86 010 67081808

Xian:
Xian Hotel
58 North Chang’an Road
710061, Xian
Kina
Tlf: +86 29 87666666
Fax: +86 29 87666555

Lhasa:
Dhoodgu Hotel
19 Shasarsu Road
Trom Si Khang
Lhasa
Tibet
Tlf: +86 89 1633 3593
Fax: +86 89 1632 3555

eller

Kailash Hotel
143 East Beijing Road
Lhasa
Tibet
Tlf: +86 89 1630 6999
Fax: +86 89 1633 7776

Zhongdian/Shangri-La:
Zhongdian Guan Guang Hotel
Heping Road
674400 Zhongdian
Kina
Tlf: +86 88 7823 0698
Fax: +86 88 7823 2857

Lijiang:
Lijiang Grand Hotel
Xinyi Street
674100 Dayan Town
Lijiang
Kina
Tlf: +86 88 8512 8888
Fax: +86 88 8512 7878

Shanghai:
Pacific Luck Hotel
299 Wu Song Road,
200080 Shanghai
Kina
Tlf: +86 21 6532 9800
Fax: +86 21 6325 709

Discover by Apollo ønsker dig en god rejse!
Tlf: 70 21 44 55

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |