Forplejning
Forplejning er som udgangspunkt ikke inkluderet i rejsens pris, med mindre det er nævnt på billetten. Hvis morgenmad er inkluderet, er det normalt “continental breakfast” - dvs. 1 bolle/skive brød, 1 kop kaffe/te, 1 pk. smør/margarine og 1 pk. marmelade pr. person.
De lokale madtraditioner er ofte anderledes, end man kender dem hjemmefra, og udbuddet vil bære præg heraf. Mange hoteller tilbyder en menu, der har et internationalt præg. Ønsker du at smage lokale specialiteter, henviser vi til lokale restauranter uden for hotelområderne. Hotellernes krav til hygiejne lever op til de lokale regler, men kan dog ikke sammenlignes med danske krav.
På hoteller med All Inclusive indgår alle måltider. Serveringen kan være begrænset til bestemte restauranter samt barer og til bestemte tidspunkter på dagen, ligesom der ofte ikke er udskænkning efter kl. 22.00. All Inclusive varierer fra hotel til hotel og omfatter normalt kun lokale drikkevarer. Minibar og visse motoriserede aktiviteter er normalt mod gebyr.
På hoteller med Semi Inclusive er meget inkluderet - men ikke alt! Du får måltider og drikkevarer med i prisen. Men der kan være begrænsninger i udvalg og serveringstider. Nærmere oplysninger ved ankomst til hotellet eller læs mere under det enkelte hotel.
Er der bestilt halv-/helpension på hotellet, eller bor du på et hotel med All Inclusive eller Semi Inclusive, skal du være opmærksom på, at der efter kl. 12.00 på hjemrejsedagen ikke længere er adgang til All Inclusive eller halv-/helpension.
Halvpension inkluderer morgenmad og aftensmad.
Helpension inkluderer morgenmad, frokost og aftensmad.
I nogle tilfælde indgår også drikkevarer til måltiderne, dette dog i et begrænset omfang som f.eks. 1 øl eller 1 glas vin eller 1 sodavand.