Betaling/Depositum
For rejser inden for Europa (herunder lande ved Middelhavet samt De Kanariske Øer) udgør depositum kr. 1.200 pr. rejsende samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer. For oversøiske rejser udgør depositum kr. 2.000 pr. rejsende samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer.
Depositum forfalder 7 dage efter bestilling. Betaling af restbeløbet for rejser skal være rejsebureauet i hænde senest 60 dage før afrejse.
Ved indtegning senere end 60 dage før afrejsedag skal hele rejsens pris være rejsebureauet i hænde senest 48 timer efter indtegning.
Ved indtegning via internettet senere end 60 dage før afrejse skal hele rejsens pris betales straks, medmindre andet er aftalt.
Overholdes betalingsbetingelserne ikke, har rejsebureauet ret til at annullere rejsen uden varsel.