Hotelinformation

Her finder du information omkring hotellet, som er inddelt i kategorier neden for. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på telefon 35201900 eller på mail på salg@apollorejser.dk

Afstand

Den angivne afstand er til den nærmeste badestrand og det nærmeste lokale centrum, ikke nødvendigvis det største eller bedste på rejsemålet. Afstand til strand er målt fra det område på hotellet, der ligger nærmest stranden. 

Faciliteter

Særlige hotelfaciliteter såsom f.eks. massage, spa, fitness og sauna er, hvis intet andet er anført, mod betaling. Det samme gælder de fleste former for vandsport samt adgang til tennisbane, minigolf m.v., der sædvanligvis heller ikke er inkluderet i rejsens pris, ligesom det også må påregnes, at der på visse hoteller opkræves for solstole, parasoller, deponering, aircondition, internetadgang m.v.

Visse faciliteter kan være lukkede eller utilgængelige pga. dårligt vejr eller andre forhold, som Apollo ikke har nogen indflydelse på.

Hotelklassificering

Apollo-sole er vores egen klassificering, som varierer mellem 2 til 6 sole. Et plus betyder bedre end gennemsnittet i sin kategori og gives til hoteller, hvis der f.eks. findes pool, have eller tennisbane. Vi har klassificeret hotellerne ud fra en samlet vurdering af standard, faciliteter, beliggenhed, service med mere. Et hotel med 3-sole, der er beliggende et stykke fra stranden, vil således være af en højere standard, end et strandhotel med 3-sole. Vores klassificering er ikke altid den samme, som hotellets ’officielle’ kategori.
Værelsesstandarden varierer mellem land/rejsemål, og den afspejler traditioner og kulturen i de enkelte lande. Kategorierne kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes mellem de forskellige lande: Tildeling af 3 sole betyder f.eks. én ting i Thailand og noget andet i Grækenland.

Højeste standard ******
Hoteller af absolut højeste klasse. Her bor du på rejsemålets ypperste hoteller.

Høj standard *****
Nye eller nyere hoteller, høj standard, højt serviceniveau og al tænkelig komfort. Ofte velkendte førsteklasses hoteller med mange faciliteter.

Bedre mellemklasse ****
Smagfuldt indrettede hoteller og lejlighedshoteller med f.eks. have, pool, restaurant og bar. God service og en del faciliteter. 

Mellemklasse ***
Populære hoteller/lejligheder i mellemklassen. Rimelige faciliteter og værelser/lejligheder, der dog kan forekomme lidt slidte. Som oftest findes her reception, pool og bar. Der er normalt en god og afslappet stemning og et venligt personale.

Lav standard **
Meget enkle hoteller/pensionater. Perfekt, hvis du ikke lægger vægt på komfort og faciliteter, men hellere vil prioritere oplevelser. Forekommer ofte slidte, og både service og rengøring kan være svingende. Aircondition kan ikke forventes.

Pension/måltider
Tilkøbte måltider modsvarer hotellets klassifikation

Uspecificeret
Standarden er lav, og indkvarteringsstedet kan være beliggende hvor som helst på rejsemålet. Flytning kan forekomme flere gange under et ophold. Pension og rengøring er ikke inkluderet.

Ændringer i klassificering
Enkelte hoteller kan ændre klassificering i løbet af sæsonen. På vores hjemmeside vil du ved hvert enkelt hotel finde den til enhver tid gældende klassificering. Prisen er altid tilpasset den aktuelle klassificering.

Læs om vores hotelkategorier her »

Hotelregler

Ind- og udcheckning

Ifølge internationale hotelregler, checker man ud af værelset kl 12.00 - nogle gange tidligere. Dette er for at rengøringen har mulighed for at klargøre værelset til de næste gæster. Dette er også gældende hvis du rejser sent på dagen eller om aftenen. På afrejsedagen stiller de fleste hoteller et værelse til rådighed til de afrejsende gæster, hvor man kan tage et bad og skifte tøj til rejsen. Dette er dog betinget af bookingsituationen på dagen. Man kan også komme ud for at man selv er ansvarlig for sin bagage på afrejsedagen.

Ovenstående betyder tillige at man på ankomstdagen ikke kan forvente at få sit værelse før kl 15. Dette gælder også for gæster, der ankommer til rejsemålet om natten eller tidlig morgen på ankomstdagen. Pensionen følger desuden altid indkvarteringen, dvs. at man ikke kan forvente at gøre brug af ens tilkøbte pension på hotellet, førend man er checket ind såvel som efter man er checket ud jf. overstående tidsrammer. 

Egen mad og drikkevarer

På mange hoteller er det ikke tilladt at indtage mad og drikkevarer købt uden for hotellets område. Er der minibar på værelset, kan du oftest ikke benytte den til egen mad og drikke.

Hotelregler

På de fleste hoteller findes ordensreglement med tider for hvornår, der skal være ro på hotellet. Ligeledes kan der være regler for besøgende, der ikke bor på hotellet.

Hotelværelser

Her har vi samlet en oversigt over hvad, der generelt gør sig gældende for de forskellige typer af hotelværelser. Fælles for alle værelsestyper herunder så henviser vi dog til de nærmere detaljer i den aktuelle beskrivelse på vores hjemmeside under det respektive hotel og fanen værelsestyper.

Enkeltværelser
Enkeltværelser er beregnet til en person, og er oftest mindre end et dobbeltværelse. Enkeltværelser kan nogle steder være af lavere standard, samt også have en mindre attraktiv beliggehed end dobbeltværelser. De fleste hoteller har bare få enkeltværelser til rådighed, og prisen for et enkeltværelse kan være forholdsmæssigt høj.

Dobbeltværelser
Et dobbeltværelse består af et rum beregnet til to personer, og værelset er som oftest udstyret med enten to enkeltsenge eller en dobbeltseng. I nogle dobbeltværelser er der mulighed for opredninger, dog kan pladsen så blive trang. Både størrelse og planløsning kan variere værelserne i mellem på samme hotel, og værelserne kan også have forskellig beliggenhed rundt på hotelområdet.

Familieværelser
Kan være et værelse med sovedel (i åben planløsning), et værelse og en sovealkove med for eksempel højesenge eller et værelse med hems. Kan også være to dobbeltværelser med dør i mellem (connecting doors).

Juniorsuite
Normalt et større værelse med både en sove- og en opholdsdel (i åben planløsning).

Suite
Består normalvis både af et soveværelse og et separat opholdsrum.

OBS! Vær opmærksom på, at udformning og værelses disposition kan variere kraftigt mellem de forskellige rejsemål. De interiørbilleder, der vises på vores hjemmeside, er typeeksempler. Både totalarealet og planløsningen kan variere hotelværelserne imellem på ét og samme hotel.

Badeværelset
Afløbsrør i badeværelserne er ofte meget smalle. Derfor bliver du på mange hoteller, især i Grækenland, bedt om at lægge papiret i en særlig beholder ved siden af ​​toilettet. Skridsikre måtter og brusebadsforhæng mangler generelt.

Værelsets beliggenhed på hotellet
Værelserne har forskellige placeringer rundt på hotellets område, og forhold såsom udsigt, sollys etc., kan ikke på forhånd oplyses, med mindre noget specifikt hjemmefra er tilkøbt. I det tilfælde vil det stå anført på ens bestilling under værelsestypen. Det er altid hotellerne, der selv står for fordelingen af værelser på området, og vi kan derfor ikke på forhånd oplyse, hvor på hotellet man kommer til at få anvist sit værelse. Det sker udelukkende ved check in i forbindelse med ens ankomst til hotellet.

Interiørbilleder af værelserne
De interiørbilleder du finder i vores hotelbeskrivelser, er eksempler. Både det samlede areal og grundplanet kan variere mellem lejlighederne i et og samme lejlighedshotel. Vær opmærksom på, at design og værelsesindretning kan variere meget mellem forskellige destinationer og komplekser, fra meget enkle til mere traditionelt udstyret. Hvis der er en minibar, kan du fx ikke forvente at bruge det som køleskab. Billederne tages undertiden med såkaldte vidvinkelobjektiver, hvilket betyder, at hoteller, pools og værelser kan forekomme større end i virkeligheden. Husk på, at hotellerne også har andre værelser end det, der er vist på billedet, og at alle værelser ikke ser ens ud eller har samme størrelse. Nogle hoteller har også flere bygninger end den / dem der vises på billedet. Hvis du har noget at påpege, eller hvis du har fundet en fejl på hjemmesiden, bedes du sende os en e-mail.

Indkvartering

Kun de rejsende, som har bestilt indkvartering på værelset/i lejligheden, har lov til at bo der. Selvom der er ekstra plads i rummet, må den rejsende ikke selv indkvartere en person her.

Hvis man rejser til et muslimsk land og rejser sammen med en muslimsk partner, skal man være opmærksom på, at det pågældende lands lov oftest ikke tillader, at man bor og sover sammen, før man er gift. Man skal derfor medbringe vielsesattest. Denne skal være oversat til engelsk, og oversættelsen skal være stemplet af enten den danske ambassade eller det pågældende lands ambassade.

På mange hoteller er det ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer, som er købt uden for hotelområdet. Hvis der er minibar på værelset/i lejligheden, kan man i udgangspunkt ikke benytte denne som køleskab til egne mad- og drikkevarer. Brug af minibar er som regel mod gebyr, også på hoteller med All Inclusive. Ligeledes er der mange steder regler for, hvornår der skal være ro på området, og der kan være særlige bestemmelser vedrørende besøg af gæster, som ikke bor på hotellet.

Vær opmærksom på, at udformning og værelsesdisposition kan variere kraftigt mellem de forskellige rejsemål. Både totalarealet og planløsningen kan variere værelserne/lejlighederne imellem på ét og samme hotel.
På storbyhoteller er det almindeligt forekommende at vinduerne på værelset ikke kan åbnes.

Vær opmærksom på, at sengenes madrasser ofte vil være hårdere, end vi er vant til i Skandinavien. På de mindre hoteller kan sengene ofte være kortere, end vi er vant til i Skandinavien.

Vær opmærksom på, at hotellerne kan have andre værelsestyper, end vi tilbyder. Bemærk også, at det samme værelse kan kaldes én ting på vores hjemmeside og noget andet på hotellets hjemmeside.

Bemærk: Billederne på vores hjemmeside er i visse tilfælde taget med et vidvinkelobjektiv, og det betyder, at hoteller, pools og værelser kan syne større, end de er. Nogle hoteller har flere bygninger end dem, man kan se på billederne. Tænk på, at hotellerne har værelser, der vender i andre retninger end vist på billederne. En bestemt udsigt (f.eks. hav- eller pooludsigt) er kun garanteret, hvis det fremgår under "Værelsestype" på bookingbekræftelsen.

Internet/wifi

På de hoteller, hvor der tilbydes internet, både via kabel og via wifi, kan det ikke forventes, at forbindelsen i udlandet er ligeså god, som de opkoblinger, man er vant til hjemmefra. Der er oftest mange på det samme netværk, og det skal dække et stort område.
Apollo kan ikke holdes ansvarlig for kvaliteten af hotellernes internet/wifi.

Søg efter hoteller med internet på fællesområder

Klimaanlæg/aircondition

Da energi er ved at være en mangelvare på nogle rejsemål, er det fra officiel side pålagt hotellerne kun at have tændt for varmen i specielle tidsrum, ligesom klimaanlægget først må tændes ved bestemte temperaturer og på bestemte tidspunkter.

Bemærk venligst, at aircondition-anlæg er beregnet til afkøling. Det kan kun benyttes til opvarmning, hvis det tydeligt fremgår af hotelbeskrivelsen.

Klimaanlæg/aircondition er sædvanligvis placeret i det største soveværelse og kan som oftest ikke afkøle hele lejligheden. På hoteller, som benytter solenergi, kan der i solfattige perioder være mangel på varmt vand. På nogle øer og områder bliver vandet rationeret ved langvarig tørke, og knapheden kan også mærkes blandt gæsterne.

Apollo Rejser kan derfor ikke påtage sig noget ansvar eller yde nogen erstatning, såfremt strømsvigt, olie- eller vandmangel opstår.

Lejligheder

Her har vi samlet en oversigt over hvad, der generelt gør sig gældende for de forskellige typer af lejligheder. Fælles for alle værelsestyper herunder så henviser vi dog til de nærmere detaljer i den aktuelle beskrivelse på vores hjemmeside under det respektive hotel og fanen værelsestyper.

Lejlighederne på vores hoteller er ikke så veludstyrede som permanente boliger herhjemme. De udstyres normalt efter antallet af ordinære senge, både hvad angår møblement og køkkenudstyr. Det er usædvanligt, at lejlighederne er udstyret med egentlige dagligstuemøbler.

Køkkenet egner sig i reglen bedst til lettere madlavning. Lejlighederne er som standard udstyret med enkelt køkkenudstyr, hvilket vil sige et glas, en kop, en tallerken, og et sæt bestik pr. person samt en kasserolle, og en stegepande. Forbrugsvarer som for eksempel toiletpapir, opvaskebørste og karklude, rengøringsmidler indgår ikke i rejsens pris. Vi anbefaler, at der medbringes viskestykker, proptrækker, dåseåbner og evt. kaffetragt/filter.

1-værelses lejligheder
Kombineret opholds- og soverum med køkkenniche. Spiseplads kan være på balkonen/terrassen. Lejlighederne er ofte små og nogle steder ikke større end et almindeligt hotelværelse. 1-værelses lejligheder betegnes også som studios.

2-værelses lejligheder
Varierer i udformningen. Oftest består lejligheden af enten ét soveværelse og køkken eller ét soveværelse samt kombineret opholdsrum og køkken. Spisepladsen kan være på balkonen/terrassen. Nogle 2-værelses lejligheder har to separate soverum, samt kombineret køkken og gang med spiseplads på balkonen/terrassen.

3-værelses lejligheder
Varierer ligeledes i størrelse og udformning. Den gængse type er to separate soveværelser, kombineret opholdsrum med ekstraseng og køkken. Andre løsninger kan dog forekomme.

Soveværelserne i alle lejlighedstyper består typisk af et rum beregnet til to personer, og værelset er udstyret med enten to enkeltsenge, en dobbeltseng eller mindre dobbeltseng. I nogle lejligheder er der mulighed for opredninger, dog kan pladsen da blive trang.

OBS! Vær opmærksom på, at udformning og værelses disposition kan variere kraftigt mellem de forskellige rejsemål. De interiørbilleder, der vises på vores hjemmeside, er typeeksempler. Både totalarealet og planløsningen kan variere lejlighederne imellem på ét og samme lejlighedshotel.

Badeværelset
Afløbsrør i badeværelserne er ofte meget smalle. Derfor bliver du på mange hoteller, især i Grækenland, bedt om at lægge papiret i en særlig beholder ved siden af ​​toilettet. Skridsikre måtter og brusebadsforhæng mangler generelt.

Lejlighedernes beliggenhed på hotellet
Lejlighederne har forskellige placeringer rundt på hotellets område, og forhold såsom udsigt, sollys etc., kan ikke på forhånd oplyses, med mindre noget specifikt hjemmefra er tilkøbt. I det tilfælde vil det stå anført på ens bestilling under værelsestypen. Det er altid hotellerne, der selv står for fordelingen af lejligheder på området, og vi kan derfor ikke på forhånd oplyse, hvor på hotellet man kommer til at få anvist sin lejlighed. Det sker udelukkende ved check in i forbindelse med ens ankomst til hotellet.

Interiørbilleder af værelserne
De interiørbilleder du finder i vores hotelbeskrivelser, er eksempler. Både det samlede areal og grundplanet kan variere mellem lejlighederne i et og samme lejlighedshotel. Vær opmærksom på, at design og værelsesindretning kan variere meget mellem forskellige destinationer og komplekser, fra meget enkle til mere traditionelt udstyret. Hvis der er en minibar, kan du fx ikke forvente at bruge det som køleskab. Billederne tages undertiden med såkaldte vidvinkelobjektiver, hvilket betyder, at hoteller, pools og værelser kan forekomme større end i virkeligheden. Husk på, at hotellerne også har andre værelser end det, der er vist på billedet, og at alle værelser ikke ser ens ud eller har samme størrelse. Nogle hoteller har også flere bygninger end den / dem der vises på billedet. Hvis du har noget at påpege, eller hvis du har fundet en fejl på hjemmesiden, bedes du sende os en e-mail.

Måltider på hotellet

Hotellets standard samt det land, der besøges, vil naturligvis afspejles i både udvalg og kvaliteten af den mad, der tilbydes i hotellernes måltidspakker. Det vil sige, at hvis du vælger et mellemklassehotel, vil maden svare til maden på en mellemklasserestaurant i det pågældende land.

Du kan læse mere om hvad, der normalt indgår i de forskellige måltidstyper på siden her.

Overbooking og opkøb

Overbooking

Trods faste kontrakter med vores hoteller, kan det ske, at hotellerne overbooker, altså har udlejet flere værelser, end de reelt har. Dette kan betyde, at vi må flytte dig til et andet hotel. Vores praksis i sådanne tilfælde er, at du bliver indkvarteret på hotel/lejlighedshotel af samme standard og beliggenhed, som dit oprindeligt bookede hotel, såfremt dette er muligt. Modtager vi informationen om overbooking inden rejsens start, får du besked på forhånd. Hvis overbookingen finder sted i sidste øjeblik, vil du blive informeret af vores rejseledere, når du ankommer til din destination.

Ændring af hotel/opkøb

Vælger du at skifte hotel eller værelse/lejlighed til et andet hotel/værelse/lejlighed under dit ophold, skal du normalt betale et afbestillingsgebyr for det hotel/værelse/lejlighed du flytter fra, samt prisforskellen for det nye hotel/ værelse/lejlighed. Dette betales direkte på destinationen. Det er ikke altid muligt at skifte hotel/værelse/lejlighed under dit ophold, da dette afhænger af ledig kapacitet.

Pool

Som udgangspunkt er der ikke livredder ved poolen. Børn skal holdes under opsyn af forældre. Vær opmærksom på at mange hoteller ikke tillader badedyr og luftmadrasser i poolen. Eventuelle drikkevarer ved poolområdet serveres af sikkerhedsmæssige grunde i plastik- eller papkrus.

Opvarmet pool
Poolen er sjældent opvarmet. I for- og eftersæsonen kan det forekomme, at poolen er lukket, specielt ved køligt vejr. Er poolen opvarmet, vil det stå i hotelbeskrivelsen, og temperaturen er da cirka 22 grader. Temperaturen kan falde få grader om aftenen og morgenen.

Hvis poolen er opvarmet på hotellet så er dette normalvis kun under vintermånederne, fra 01/11-31/03.

Børn i poolen
Apollo anbefaler alle familier at medbringe og bruge badebleer til babyer og små børn, som bader i poolen.

Rengøring

Rengøring kan foregå frem til sidst på dagen. Normal rengøring må du ikke betragte som hovedrengøring, oftest tømmes kun skraldespande, og sengene redes. Ankomstrengøring indgår i det totale antal rengøringsdage, og det gør sig også gældende for skift af håndklæder og sengetøj. Skift af linned to gange pr. uge betyder således, at der ud over rent linned ved ankomsten skiftes yderligere en gang. Almindeligvis skiftes sengetøj og håndklæder en eller to gange om ugen på middelklassehoteller. Bor du i lejlighed, står du selv for opvask og rengøring af køkkenudstyr. Nogle steder vil du komme ud for selv at skulle købe toiletpapir.

Rygning

Flere lande har indført rygeforbud, hvilket indebærer, at rygning på offentlige områder som restauranter, caféer og lign. ikke er tilladt eller er begrænset til bestemte områder. Langt de fleste hoteller tillader ikke rygning på værelset/lejligheden eller på andre indendørs områder på hotellet. På mange hoteller er balkon/terrasse undtaget for eventuelle rygeforbud. Der findes hoteller, som er helt røgfri, hvilket indebærer, at man skal forlade hotellets område før kan ryge. 

Hotellerne har forskellige regler når det gælder rygning indendørs og udendørs på hotellets område. Spørg derfor i receptionen, så du kender reglerne på dit hotel. Er man allergisk eller reagerer man kraftigt på røg, er man selv ansvarlig for at vælge et hotel, som er røgfrit. 

Senge

Størrelse på sengen 

De ordinære senge på værelset/i lejligheden er enten to senge, en dobbeltseng eller en grand-lit (smallere end en ordinær dobbeltseng).

Ekstraopredninger for børn og voksne

For det meste kan man sagtens placere en ekstraseng på værelset. En ekstraseng er ofte en sovesofa, som kan laves om til en seng, eller det kan være en sammenklappelig seng. Dette giver mindre komfort end en ordinær seng. I værelser/lejligheder med ekstraseng/ekstraopredning bør man regne med, at pladsen kan være meget trang. Derfor gives der ofte en ekstrasengsrabat, som er at betragte som en ulemperabat. Ekstrasengsrabatten kan bortfalde i løbet af sæsonen. Der gives ekstrasengsrabat efter børnetaksten til børn mellem 2-11 år, børn over 11 år får rabat efter voksentaksten.

Babysenge

Det forudsættes, at babyer ikke har egen seng, men deler ordinær seng med forældre. Det er ikke alle hoteller og lejlighedskomplekser, der har mulighed for at stille babysenge til rådighed, og såfremt det er muligt, vil der mange steder skulle betales et gebyr til hotellet for leje af babysengen. Apollos familiehoteller tilbyder ofte leje af babyseng hjemmefra. Læs mere på de respektive hotellers sider for booking af tremmesenge.

Solstole

På de fleste hoteller er solstole ved poolen inkluderet. På stranden (uanset om denne tilhører hotellet eller er offentlig) vil du i mange tilfælde skulle betale ekstra for solstole. Hvis der er solstole med i prisen her, vil dette normalt fremgå af hotelinformationen.

Støj og byggeri

Reparationer og byggearbejde

Vores kontrakter med vores hoteller indgås et år i forvejen, og det kan derfor ske, at der i mellemtiden påbegyndes bygge- og renoveringsarbejde på hotellerne. Dette vil hotellerne forsøge at regulere, så gæsterne påvirkes mindst muligt. Reparationer eller vedligeholdelse af f.eks. swimmingpool sker med jævne mellemrum. Byggearbejde er almindeligt i turistområder, og de rejsende skal til en vis grad være forberedt på at kunne blive ramt af dette. Graden af ​​støj vil variere med det arbejde der skal udføres. Arbejdet kan omfatte alle dele af en byggeproces såsom grundarbejde med pilotering i klippen, trafik til/fra byggepladsen, opførelse af nybyggeri samt indretning og færdiggørelse. Er vi bekendt med byggestøj, vil vi informere om det under beskrivelsen af hotellet og/eller området på vores hjemmeside. Byggearbejde, der foregår uden for hotellet eller i privatejede lejligheder, er svært for hotelledelsen eller rejsearrangøren at styre.

Øvrige forstyrrelser

Mange af vores hoteller ligger i populære ferieområder med mange mennesker, og livet går sin gang, også i turistsæsonen. Støjniveauet og eventuelle forstyrrelser uden for hotellet reguleres af de lokale myndigheder og de kan være svære at påvirke. På de hoteller, der har bar, må man forvente , at nogle lejligheder/værelser kan blive forstyrret af musik eller støj fra andre gæster. Vælger du et større hotel med aktiviteter og underholdning, skal du være indstillet på, at dette kan opleves som forstyrrende, uden at dette giver grundlag for prisnedslag. Levering af varer og renovation foregår normalt tidligt om morgenen, og kan være forstyrrende for nogle lejligheder/værelser. I muslimske lande kan man opleve at høre kald til bøn fra moskeer, på de fleste hoteller. Mange steder kan man blive forstyrret af haner og gøende hunde.

De fleste hoteller har ordensregler, så alle gæster kan hygge sig, men nogle gange kan andre hotelgæster være til gene. Kontakt Apollos rejseledere, så kontakter de hotellet eller de larmende gæster.

Turist-, miljø- og overnatningsafgift

Disse typer afgifter er uundgåelige for besøgende og bestemmes af nogle lande af forskellige årsager. Gebyret opkræves af lokale myndigheder, er personligt og betales altid på destinationen i forbindelse med opholdet. Skatten er personlig og varierer afhængigt af faktorer som antal hotelovernatninger, standarden på indkvartering og destination. Vigtigt at bemærke er, at transaktionen ikke på nogen måde kan gå gennem Apollo eller noget, der kan forhandles væk. Afgifterne kan ændres med kort varsel og uden varsel.

Vand, varme etc.

Det er normalt ikke en god idé at drikke vandet fra vandhanerne, idet vores maver ikke er vant til bakterieindholdet, og du derfor kan få problemer med maven.
Sydpå kan det ske, at der ikke er vand i hanerne hele dagen, da ferskvand nogle steder er en mangelvare. Mange hoteller og lejligheder vil være forsynet med solopvarmet vand. Dette kan medføre mangel på varmt vand, især på tidspunkter, hvor mange bader på samme tid, og i ydersæsonerne, hvor vejret er mere ustabilt.

El-afbrydelse, olie- og vandmangel kan ligeledes forekomme, og opvarmning af hoteller med centralvarme sker normalt efter behov, som ikke altid stemmer overens med vi nordboeres forventninger. 

Aircondition kan være begrænset til nogle perioder i løbet af dagen, ligesom der typisk ikke vil være tændt for anlægget i ydersæsoner. På mange hoteller er det ikke muligt at lade aircondition køre når værelset/lejligheden forlades. Dette for at mindske energiforbruget, og dermed skåne miljøet. Med mindre andet er oplyst i hotelbeskrivelsen, vil du skulle betale en afgift direkte til hotellet for brug af aircondition. Er der flere separate rum i lejligheden/værelset, så forekommer det, at der kun er installeret aircondition i det ene rum.

Bemærk venligst, at aircondition-anlæg er beregnet til afkøling. Det kan kun benyttes til opvarmning, hvis det tydeligt fremgår af hotelbeskrivelsen.

Opvarmning på hoteller med centralvarme sker normalt kun efter behov og normalt fra november til marts. Hvis hotellerne har centralvarme, vil dette fremgå af beskrivelsen. Til tider kan forsyningen af ​​elektricitet være begrænset, og korte strømafbrydelser er almindelige i nogle lande. Nogle hoteller har et begrænset antal varmeovne til udlån.

Disse forhold, ligesom tekniske mekaniske fejl, der kan opstå i enhver installation, er Apollo ikke herre over og kan ikke drages til ansvar for.

Værdigenstande

Vi gør opmærksom på, at du selv er ansvarlig for opbevaring af værdigenstande og penge. Det er en god idé ikke at tage ret mange smykker eller værdigenstande med på ferie, da de altid vil friste svage sjæle. Apollo kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for eventuelt tab eller tyveri, heller ikke fra hotellets deponeringsbokse. Det er dit eget ansvar at fremskaffe dokumentation for skade eller tyveri under ferien, og Apollo kan desværre ikke tage med på politistation eller fungere som tolk. Hvis du ønsker det, kan vore rejseledere normalt bestille en tolk på din regning. Apollo har ikke mulighed for at fremskaffe politirapporter eller lignende på dine vegne.