• Billeder af Kas
  • Billeder af Kas
  • Billeder af Kas
  • Billeder af Kas
  • Billeder af Kas
  • Billede af 24

Kas

Lokal service

Apollo har fundet stedet, hvor tyrkerne selv rejser til, når de ferierer i deres eget land. Byen hedder Kaş og anses for at være Tyrkiets smukkeste sted.

Kaş er billedskøn med en bymidte, der består af små stræder, en havn, omgivet af lokale restauranter og barer og et turkisblåt hav, der står i skøn kontrast til de kalkhvide klipper, der omgiver byen. Lige ud for havnen kan man se den græske ø, Kastelorizo, hvor Kaş' græske befolkning flyttede til under den store folkeflytning i 1923.

Shopping og god mad
Selvom Kaş er en lille by, kan man tilbringe hele ferien her uden at mangle noget. I de små stræder kan man købe tæpper, tøj, keramik, smykker og andet håndværk. Ved havnen lige ovenfor fiskerbådene ligger flere gode restauranter, der alle serverer tyrkiske specialiteter.

Middagen nydes i langsomt tempo under stjernerne, med god tid til at være sammen og nyde den gode service. Næsten hele Kaş er bilfrit, så det er behageligt at slentre rundt i de små gader mellem gamle restaurerede sten- og træhuse i hvide og lilla farver. Vil du feste hele natten, findes der også barer og diskoteker.

Klippebad, badebugter of sandstrande
Til venstre for havnen ligger en lille rullestensstrand, men badning foregår mest fra klipper. På klipperne er der solstole, parasoller og trapper ned til vandet. Fra underjordiske kilder løber der iskoldt vand ud i det solvarme vand er forfriskende svalt på de hede sommerdage.

Vil du på stranden, ligger Kaputasstranden med grovkornet sand kun ca. 20 minutters bustur herfra. Ca. 1 time vestpå ligger Patara med det som mange mener er Tyrkiets bedste strand!

Mange foretrækker at tage på dagudflugt på en gammel fiskerbåd til skjulte bugte i Tyrkiets smukkeste skærgård, hvor vandet er krystalklart og turkisfarvet. Med nogle af byens dykkerklubber kan du også udforske hvad der gemmer sig under havets overflade i det, der måske er Tyrkiets allerbedste dykker område.

Mange historiske seværdigheder
I området omkring Kaş - både til lands og til vands - er der et væld af historiske seværdigheder. Uden for Kaş ligger bl.a. den antikke by, Kekova, delvist under havoverfladen. Der findes desuden et antikt teater og nogle klippegrave.

Rejselederservice

Apollo har intet personale i Kaş. Du kan altid kontakte skandinavisktalende rejseledere pr. telefon, og opstår et nødsituation, kan personalet komme til området. Aktuelt telefonnummer står på billetten og udleveres ved ankomst til Tyrkiet.

Fakta om Kas

Fakta om landet

Areal og befolkning

Kaş har ca. 8.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres i stor udstrækning. Hæveautomat findes.

Transport

Ved indkørsel til byen ligger busstationen med minibusser (dolmus) og langtursbusser. Bil og scooter kan lejes.

Strande

I Kaş bader man fra klipperne. Ca. 20 minutters kørsel fra Kaş ligger badebugten, Kaputas, og ca. 1 times kørsel fra Kaş ligger den kilometerlange sandstrand, Patara.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag er ca. 85 DKK. En øl ca. 17 DKK.

Underholdning

Caféer, barer og nogle få diskoteker findes i Kaş centrum.

Sport

Perfekte muligheder for snorkling og dykning. Mulighed for paragliding.

Klima

Klima

Tyrkiet: Sydkysten har Middelhavsklima med tørre, varme somre. Varmen kulminerer i juli-august med dagstemperaturer på 30-35 grader, lokalt højere. Havbrisen giver til tider lidt kølig luft. Sensommeren er også solrig med enkelte byger. Om vinteren og foråret er vejret mere ustadigt og køligt, sommetider med skyer og regn flere dage i træk, men til tider med solperioder. Nogle gange kan kold vinterluft nå sydkysten og give temperaturer under 10 grader, om natten under frysepunktet. Tyrkiet har et meget solrigt klima. Soltimerne pr. dag varierer fra 12-13 midt på sommeren til 3-6 timer midt på vinteren. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra Dalamans lufthavn til Kaş, ca. 3 timer med bus. Apollos personale hjælper ved ankomst, og vores agenter kan være behjælpelige ved ankomst og afrejse.

Gömbe

Vi tager op i bjergene til en charmerende by, hvor vi oplever den tyrkiske hverdag og traditionerne på nært hold. Vi nyder den smukke natur og besøger byens moské. Engelsktalende guide.

Jeepsafari

Tag med på en tur til bjergene gennem en uforglemmelig, smuk natur. Medbring badehåndklæde, da der bliver mulighed for en dejlig svømmetur. En god måde at nyde naturen på tæt hold. Engelsktalende guide.

Kekova

Vi tager til Kekova for at sole og bade. Vi stopper ved flere badebugte og bader i det krystalklare vand. Vores båd har glas-bund, så man kan se på livet under vandet. Vi sejler bl.a. over den sunkne by. Engelsktalende guide.

Områder Kas

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |