• Billeder af Içmeler
  • Billeder af Içmeler
  • Billeder af Içmeler
  • Billeder af Içmeler
  • Billeder af Içmeler
  • Billede af 24

Içmeler

Full service

Børnefamiliens favorit! Her er stranden lavvandet og vandet er dejligt. Atmosfæren er rolig og udbudet er meget varierende med restauranter, barer, basarer og udflugtsmuligheder.

Içmeler er en relativt ny by, der har udvidet sig gennem årene og som i dag næsten er vokset sammen med Marmaris. Her er stranden lidt bredere end i Marmaris, og vandet er meget klart. Stranden er lavvandet og består mest af sand, blandet med småsten.

En vej, der løber langs stranden, indbyder til afslappende gåture om aftenen.
Der er generelt lidt roligere i Içmeler, og i området finder børnefamilierne let deres favoritter blandt de restauranter og caféer, der findes. Her er køkkenet mere internationalt med japanske, engelske, skandinaviske og koreanske retter, og der findes tillige lokale restauranter for dem, der vil smage de tyrkiske specialiteter som Izmir köfte" og "Biber dolmasi".

På onsdage findes en basar med små stande langs kanalen. Her sælges billige smykker, tøj og duftende æblete.

Fakta om Içmeler

Fakta om landet

Areal og befolkning

Içmeler har ca. 8.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres mange steder. Hæveautomater findes i Içmeler.

Transport

Mange lokalbusser (dolmus) og taxier. Mulighed for at leje bil og scooter. Gode busforbindelser til andre dele af Tyrkiet.

Værd at vide

Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet.

Strande

Stranden i Içmeler er 1,5 km lang og har grovkornet sand. Mulighed for at leje solstole og parasoller. Rundt omkring findes mange hyggelige badebugter med strande, som du kan komme til i lejet bil, taxi- eller badebåde.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters menu er ca. 130 DKK. En øl ca. 25 DKK.

Underholdning

Içmeler er roligere end nabobyen, Marmaris. Aftenerne tilbringes på restauranter eller de få barer som findes.

Sport

Der findes et stort udbud af sportsaktiviteter ved strandene, bl.a. vandski, dykning, windsurfing og parasailing.

Klima

Klima

Tyrkiet: Sydkysten har Middelhavsklima med tørre, varme somre. Varmen kulminerer i juli-august med dagstemperaturer på 30-35 grader, lokalt højere. Havbrisen giver til tider lidt kølig luft. Sensommeren er også solrig med enkelte byger. Om vinteren og foråret er vejret mere ustadigt og køligt, sommetider med skyer og regn flere dage i træk, men til tider med solperioder. Nogle gange kan kold vinterluft nå sydkysten og give temperaturer under 10 grader, om natten under frysepunktet. Tyrkiet har et meget solrigt klima. Soltimerne pr. dag varierer fra 12-13 midt på sommeren til 3-6 timer midt på vinteren. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra Dalamans lufthavn til Içmeler, ca. 2 timer med bus.

Dalyan Caunos

En fantastisk udflugt, hvor vi bader i ler, som gør at huden ser 10 år yngre ud. Efter vi har badet og soltørret, er det skønt at varme sig i det herlige svovlbad. Derefter tager en båd os langs Dalyanfloden mod Turtle Beach, hvor saltvandet møder ferskvandet. Her gør vi et stop, så vi kan bade og sole os. Hvis vi er heldige ser vi de store Carreta skildpadder.  

Gökova Breeze

Tag med på en dejlig tur med afslapning og solbadning. Vi sejler med en charmerende tyrkisk båd, på det krystalklare vand. Vi sejler til forskellige flotte badebugter, og spiser en lækker barbecue om bord, mens vi nyder den smukke natur omkring os.

Hamam

Forkæl dig selv i en tyrkisk spa! Med et besøg i et ægte tyrkisk bad begynder du din ferie på den bedst tænkelige måde. Huden skrubbes ren og bruses over fra top til tå. Behandlingen afsluttes med en fantastisk oliemassage. Bagefter føler du dig som et helt nyt menneske, og du bliver desuden flottere solbrændt.

Jeepsafari

En sjov og hyggelig dag, hvor vi kører i åbne jeeps i Mamaris' naturskønne omgivelser. Vi kører over stok og sten og gør flere stop undervejs, bl.a. for at bade og spise. Hvis man har lyst, er der mulighed for at bade i et vandfald. Frokost er inkluderet.

Sol og strand

En afslappende dag på havet. Vores båd sejler ud til skærgården udenfor kysten ved Marmaris. Vi standser ved en grotte, hvor vi ser på alle de smukke fisk, som svømmer rundt i det klare vand. I løbet af dagen serverer vores kaptajn et udsøgt måltid, som vi nyder efter en svømmetur.

Områder Içmeler

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |