Hotel, Strandhotel, Resort
Cornelia Diamond Golf Resort & Spa
Klassificering: 5
Dobbeltværelser for 2-3 personer. Familie-værelser for 3-5 personer, heraf 1 barn.
Dejligt luksushotel, som anses for at være Beleks bedste. Lige ved hotellet ligger en 27-hullers golfbane, som også tilhører hotelkæden. Privat strand. Hele 6 pools, samt 2 separate børnepools. Ved den ene pool er der en vandrutsjebane. Jacuzzier. Håndklædeservice. 11 barer, buffetrestaurant samt 7 a la carte-restauranter, som blandt andet serverer middelhavsmad, asiatisk, tyrkisk/ottomansk, fisk og skalddyr samt økologisk mad, nogle restauranter er mod ekstra betaling. Bemærk, at herrer skal bære lange bukser og skjorte på restauranterne ved middage. Bordtennis, beach volley, vandpolo, bueskydning, basket, dart, badminton, fitness-center, aerobics og squash. Bowling og billard mod betaling. På stranden findes et bredt udbud af vandsport, inkluderet er windsurfing (certifikat kræves), kano/kajak og vandcykel. Motordrevne vandsportsaktiviteter som jetski, parasailing, vandski og bananbåd er mod betaling. Aftenunderholdning og natklub. Legeplads samt børneklub med engelsktalende personale. I børneklubben findes der bl.a. biograf, hobbyrum og snackbar. Radiobiler og karrusel mod betaling. Hotellet har også et af Tyrkiets bedste og største spaområder, hvor hotellets gæster har fri adgang til indendørs opvarmet pool, dampbad og jacuzzi. Mod betaling kan man i smukt indrettede værelser med inspiration fra sydøstasien nyde bl.a. ayurvedamassage, thaimassage, tyrkisk bad og hydroterapi. På hotellet findes endvidere en optiker, frisør, juvelér, minimarked og butikker. Konferencefaciliteter. Internetcafé mod betaling. Meget roligt område, ingen trafik.
VærelserneRummelige og moderne dobbeltværelser med balkon, nogle med begrænset havudsigt. Moderne og lyse familie-værelser med 2 soveværelser med dør imellem. 2 badeværelser og terrasse. Samtlige værelser har LCD-tv, minibar og telefon. Internet med kabel mod betaling, medbring egen laptop. Flot væg til væg-tæppe. Gratis aircondition og deponering. Bad/brus og toilet. Morgenkåbe og hårtørrer.
MåltiderAll Inclusive.
- Morgenmadsbuffet, kl. 7.00-10.00
- Sen morgenmad, kl. 10.00-11.00
- Frokostbuffet, kl. 12.30-14.30
- Snacks, kl. 12.00-16.00
- Kaffe/te og kage, kl. 16.30-18.00
- Børnenes middagsbuffet, kl. 18.30-20.00
- Middagsbuffet, kl. 19.00-21.30
- Natmad, kl. 24.00-01.00
- Forfriskninger, øl/vin og lokale drikkevarer ad libitum, døgnet rundt.
A la carte-restauranterne er åbne 19.30-22.30. Det koster 10 euro pr. person at spise på disse.
Ændringer kan forekomme. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd.