• Billeder af Gran Canaria
  • Billeder af Gran Canaria
  • Billeder af Gran Canaria
  • Billeder af Gran Canaria
  • Billeder af Gran Canaria
  • Billede af 20

Gran Canaria

Full service

Favoritten der har alt! Et kontinent i miniature-format med dejligt klima og stort udbud af alt hvad du behøver på din ferie. Nyd en afslappende badeferie og opdag nogle af øens mange dejlige og mere ukendte steder.

På Gran Canaria kan du få en dejlig afslappende badeferie. Du er garanteret det bedste af sol og strand, god mad, forlystelser, shopping og masser af sport - både til lands og til vands. Vidunderlige sandstrande, spændende restauranter, forlystelser, velplejede golfbaner, vandsport, velassorterede shoppingcentre med lave priser og smukke strandpromenader skaber rammerne for en vellykket ferie.

Gå på opdagelse i byerne....
Vil du have mere endnu, så venter hele øen på dig og din eventyrlyst! Tag nordpå til det frodige bjergrige område med bananplantager og smukke, gamle byer. Her finder du også den moderne storby, Las Palmas, med den gamle by, Vegueta, fra 1500-tallet. Besøg Catalina-parken og den legendariske badestrand og strandpromenade, Las Canteras.

Mellem havet og bjergene ligger de gamle, velbevarede byer med små torve, omgivet af gamle kirker og huse. Stemningen og tempoet er noget helt andet end sydpå, her lever indbyggerne deres stille hverdagsliv med arbejde og højtider. Gå ikke glip af at besøge et af de mange lokale markeder med alt fra levende høns til plastikfigurer af Jomfru Maria.

....og bjergene
Tag en tur op i bjergene, op gennem de idylliske bjergbyer hvor pelargonier og bouganvillaer vokser som buske, hvor klematis og karse klatrer op ad bjergvæggene og hvor agaver og figenkaktuser står på rad og række. Tag gennem skovene op mod Pico de las Nieves, 1950 meter over havet. Den friske bjergluft og afslappende atmosfære står i stærk kontrast til strandlivet nede ved kysten. Tag tilbage via det "Vilde Vesten", med spidse klipper og tørre bjergformationer. Her er mange westernfilm gennem tiden blevet indspillet.

Fakta om Gran Canaria

Fakta om landet

Areal og befolkning

Gran Canaria har ca. 800.000 indbyggere, hvoraf næsten halvdelen bor i Las Palmas. Øens areal er på 1.532 km2.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres de fleste steder. Hæveautomater findes i større feriebyer.

Transport

Gode busforbindelser på øen. Mange taxier. Biler og knallerter kan lejes.

Værd at vide

Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet.

På visse hoteller på Gran Canaria regnes en tremmeseng for barn 0-2 år som ekstra opredning i værelserne/lejlighederne.

Strande

Finkornet sandstrand, 8 km lang fra Playa del Inglés til Maspalomas og Meloneras. Flot og lavvandet sandstrand på ca. 400 m i Puerto Rico, der er børnevenlig og beskyttet af bølgebrydere. San Agustín har en børnevenlig strand med finkornet sand. Ny, smuk, kunstig sandstrand i Playa de Amadores. Mellem Arguineguin og Puerto Rico ligger en kunstig strand med helt hvidt sand der hedder Anfi Beach. I Las Palmas ligger den legendariske strand, Las Canteras, hvor et naturligt rev dæmper bølgerne der ruller ind. Puerto de Mogáns strand er en ca. 250 m, lavvandet, kunstig sandstrand og i Playa del Cura er stranden lavvandet og med lavasand.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters menu inkl. drikkevarer er ca. 160 kr. pr. person.

Underholdning

Stort forlystelsesudbud i Las Palmas og Playa del Inglés, Gran Canarias 2 forlystelsesmetropoler, hvor barer, diskoteker, restauranter og forlystelser ligger tæt. San Agustín har en del natklubber samt et casino. Forlystelseslivet i Maspalomas er roligere end i Playa del Inglés består både af diskoteker , barer og er koncentreret i indkøbscentrene. Meloneras er mere roligt end i Maspalomas og forlystelseslivet er koncentreret omkring den smukke strandboulevard. Her ligger også et nyåbnet, eksklusivt kasino. Puerto Rico har et mindre, men varieret forlystelsesliv med barer, diskoteker og pubber i indkøbscentret. I Puerto de Mogán og Playa del Cura er nattelivet stille.

Sport

Mange typer vandsport såsom windsurfing og dykning. Tennis, squash og minigolf. Bjergvandring, sportsfiskeri, paintball, faldskærmsudspring og bowling. Gran Canaria har flere gode 18-hullers golfbaner.

Klima

Klima

Sommeren er domineret af højtryk. I løbet af vinterhalvåret er der derimod en vis lavtryksaktivitet. Om sommeren er dagstemperaturerne nær 30 grader, og for det meste uden regn. I vintertiden er dagstemperaturerne lige over 20 grader med regn, mest i form af kortvarige byger. Der kan også forekomme overskyede dage i løbet af vinteren, måske helt op til en uge. På den sydlige del af Gran Canaria er der så meget som ca. 300 soldage pr. år og det sydlige Tenerife ligger ikke langt fra. Tenerife er lidt mere regnfuld end Gran Canaria, men dog også mere grøn og frodig. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til vores hoteller i Las Palmas, ca. 30 min. og til Playa del Inglés og San Agustín, ca. 20 min med bus. Til Maspalomas og Meloneras, ca. 30 min. Til Puerto Rico, ca. 45 min. og Puerto de Mogán, ca. 1 time og 15 min. Til Playa de Amadores ca. 1 time. Transfertiden afhænger af antal hotelstop.

Områder Gran Canaria

Vis større kort
 
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |