• Billeder af Hvar
  • Billeder af Hvar
  • Billeder af Hvar
  • Billeder af Hvar
  • Billeder af Hvar
  • Billede af 10

Hvar

Telefonservice

Hvar lokker med middelalderlig charme, krystalklart vand, hektisk forlystelsesliv og god mad på pittoreske restauranter. Alt er omkranset af en smuk frodig natur og et mildt klima.

Hvar er en af de større øer i den kroatiske skærgård. Det er en frodig og blomstrende ø med duft af lavendel og rosmarin. Hvar har en lang historie af turisme bag sig. Allerede i 1868 blev de første turister lokket til øen af en gruppe personer, der ville markedsføre Hvar, som det perfekte rejsemål for turister.

Eftersom øen er den mest solsikre langs kysten, udgør sol og strand en naturlig del af ferien. Man bader ved stenstrande, klipper eller ved store badetrapper. Man kan også tage med båd ud til skærgården og finde dejlige strande. Her findes dykkercentre samt surfing- og sejlskoler for den aktive.

Charmerende Hvar by
Apollos hoteller ligger centralt ved den lille havn i Hvar by eller lige udenfor i rolige omgivelser. Hvar by er en meget charmerende by med middelalderbygninger og en atmosfære, der minder lidt om det sydlige Frankrig. Her findes et bredt udvalg af gode restauranter.

Slå dig ned på en lokal restaurant med broderet dug i nogle af de smalle gader og bestil "gregada", en typisk ret fra Hvar, der består af forskellige fisk, tilberedt med kartofler. Til maden drikker man med fordel nogle af de gode kroatiske vine.
Hvar by har et spændende natteliv i sommermånederne. Det er her jetsettere kommer i højsæsonen og blander sig med det normale publikum på diskoteker og barer. Hvars musikfestival foregår hele højsæsonen med koncerter i klostre, katedraler og under åben himmel.

Udflugter på egen hånd
Der findes meget at opleve på Hvar. I byen finder man velbevaret arkitektur fra middelalderen, og et besøg i Stephans-katedralen og Europas ældste byteater er en fantastisk oplevelse. For den historieinteresserede anbefaler vi en dagstur til Stari Grad, kystens ældste by, der blev grundlagt af grækerne i 400-tallet. I dag er byen en relativ moderne by, men der findes stadig mange levn, f.eks. en 11 m lang del af en mur, som grækerne byggede. Man kan også besøge en spændende kirke fra 1100-tallet.

Tag en tur til byen, Jelsa, på nordkysten, der er den eneste by med store vandressourcer. Dette giver frodige omgivelser samt egen produktion af vin. Denne vin fremstilles stadig i dag på traditionel kroatisk vis og smager udsøgt. Vrboska er en pittoresk by, der er vokset op omkring en bugt. Bugten har været en perfekt, beskyttelse for skibe, på vej mod Orienten.

Kombinér flere rejsemål
Benyt muligheden for at kombinere en uge på Hvar med en ekstra uge på nogle af vores destinationer på Makarska Riviera.

Rejselederservice

Apollo har intet personale i Hvar. Vi repræsenteres af vores lokale engelsktalende samarbejdspartner. Aktuelt telefonnummer står på billetten.

Fakta om Hvar

Fakta om landet

Areal og befolkning

Hvar har ca. 11.500 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort kan anvendes som betalingsmiddel i mange butikker og restauranter. Hæveautomater findes i Hvar by.

Transport

Gode busforbindelser mellem forskellige byer. Godt udbud af taxier og minibusser, som kører på taxameter. Båd- og busforbindelser har ikke så hyppige afgange i lavsæsonen.

Strande

På Hvar bader man fra stenstrande, klipper og ved større badetrapper. Øst for Hvar by findes gode rullestensstrande, men de bedste findes på øerne Pakleni Otoci, hvortil man kommer med taxibåd. Badesko anbefales.

Restauranter

Frokost koster ca. 30-50 DKK. Middag koster ca. 70-150 DKK. En øl ca. 10-15 DKK.

Underholdning

Jetsettere tager til Hvar for at nyde diskoteker og natteliv af international klasse. I sommermånederne er stemningen høj i Hvar by.

Sport

Der findes forskellige sportsaktiviteter på hotellerne. Gode muligheder for at spille tennis. Desuden vandsport, dykning, bowling, fodbold, m.m.

Klima

Klima

Området omkring Split, Brač og Hvar: Kystområdet har typisk middelhavsklima. Solrigt og varmt sommervejr fra ca. midten af maj til slutningen af september med dagtemperatur på 25-30 grader. Det smukke sommervejr kan dog blive afbrudt af regnbyger, men oftest kun kort tid. Sommeren har en kølende havbrise om dagen og nætterne kan somme tider være varme og fugtige. I oktober er temperaturen over 20 grader, men med større risiko for regn og i slutningen af året er det køligt med regn til tider. November/december er årets mest regnfulde måneder. Om vinteren kan en kold vind fra Centraleuropa trænger ned mod Kroatien. I marts når dagtemperaturen over 15 grader, i april over 20 grader og de solrige dage vender tilbage. Vinteren har 4-5 soltimer pr. dag, og sommeren 10-12. (Kilde: SMHI)

Kultur

Transfer

Bus til havnen i Split 30 min., båd til Stari Grad 1 time. Derefter bus i 30 min. til Hvar by. Bemærk at transfertiden kan blive længere pga. den meget intensive trafik i højsæsonen. Ventetider kan forekomme i Splits havn samt i Stari Grad. Ved kombinationsrejser med Markarska Riviera rejser du til Hvar via Splits havn. Transfertiden er ca. 3 timer effektiv tid hvoraf 1 time er båd mellem Split og Hvar. Ved visse tilfælde sejler båden til Stari Grad, hvilket forlænger transferen med 30 min.

Ø-rundtur

Vi skal se nærmere på den frodige og hyggelige ø, Hvar. Øen har en rig kultur og mange historiske monumenter. De bedst bevarede finder man i Stari Grad, Vrboska og Jelsa, der har kirker fra 1300-, 1400- og 1500-tallet. Der findes også levn efter en mur rundt om Stari Grad og et gammelt vagttårn i Jelsa fra 400-tallet. Hvar har et mildt klima og en frodig natur, der gør turen ekstra billedskøn.

Dalmatinsk aften - En smag af Kroatien

På Dalmatinsk aften tager vi til byen Svirče, hvor vi på en familierestaurant nyder en fantastisk middag med specialiteter fra Dalmatia. Til forret serveres pršut og paski sir (sinke og ost). Til hovedret får vi peka, som er kartofler og kød som tilberedes på en speciel måde. Du får også mulighed for at samge på forskellige vine. Desserten er en overraskelse og serveres sammen med traditionell musik fra Dalmatien.

Dubrovnik

På rejsen til Dubrovnik rejser vi med bus langs Adriaterhavskysten og oplever det flotte kystlandskab på tæt hold.Byen Dubrovnik blev grundlagt i 700-tallet, og findes på Unescos verdensarvsliste. Dubrovnik er beskyttet af stor bymur som er ca. 2 km lang, som de også er mulig at gå på. Vi går på fælles byvandring og hvis der er tid til det vil tid på egen hånd og opleve de små gader. I Dubrovnik kan vi beundre nogle af byens højdepunkter som for eksempel paladser, kirker, museer eller side torvet og nyde den herlige stemning.

Dubrovnik med hydrofoil.

Udflugt med hurtigbåd til Dubrovnik. Vi får mere ud af dagen og får set mere af denne fantastiske by.

Mostar

Tag med på en tur til byen med den historiske bro - broen mellem øst og vest - som er et symbol på krigen og den nuværende fred.

Rafting

En herlig dag for dig som kan li fart og spænding. Med en hurtigbåd tager vi til Makarska hvor vi skal videre med bus op i bjergene. Der venter en god tur ned ad floden Cetina.

Vandfaldet i Krka Nationalpark

Inde i det kroatiske fastland ligger et af Kroatiens mest fotograferede motiver - vandfaldet i Krkas nationalpark. En oplevelse man ikke må gå glip af. Nyd den omkringliggende natur, bad i det krystalklare vand og slap af i skyggen under de duftende citrontræer.

Områder Hvar

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |