Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Vasilias

Full service

Skiathos er en frodig ø med over 60 strande at vælge imellem! Her findes alt lige fra lange, velbesøgte strande til skjulte, små bugter med få besøgende. Der er en god chance for, at du finder dit eget favoritsted.

Fakta om Vasilias

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Kreditkort accepteres på de fleste restauranter og i butikker. Der kan hæves kontanter med kreditkort i banker og på vekslingskontorer. Hæveautomater findes.

Klima

Klima

Grækenland: Solrigt og meget varmt sommervejr med temperaturer mellem 30 og 35 grader. Tordenbyger kan sommetider medføre lidt lavere temperaturer. Desuden giver havbrisen langs kysten en noget lavere temperatur. I indlandet er der også varmt i starten af september, men senere mere behageligt med temperaturer mellem 25 og 30 grader. Desuden dominerer det solrige vejr med få eftermiddagsbyger. I oktober-november bliver det mere køligt og ustadigt vintervejr. Generelt er vintrene milde i Grækenland, men kold luftstrøm fra nord forekommer, sommetider med sne. Vejret stabiliseres hurtigt om foråret og fra april er det mest solrigt med få lokale byger.

Kultur

Transfer

Ca. 15 min.

En bid af Skiathos' historie

Lad dine sanser forføres af nogle af de ypperste smagsoplevelser fra Skiathos. Denne fortryllende aften begynder ved den charmerende kirke Agia Taziarchis. Derefter fortsætter vi mod aftenens mål, klosteret Evangelistria, som ligger smukt placeret i den frodige dal Lehouni. For at komme til klostret går man gennem Zoodohou Pigi, klostrets smukke vinmarker, samt dets velduftende haver. Her har du muligheden for at opleve livet i klostret med den engelsktalende guide, som fortæller spændende historier om klosteret, Skiathos og specielt den græskkatolske kirke. Ydermere vil du få dine smagsløg stimuleret af vinen samt den lokalt fremstillede aperitif Tsipouro. Du vil til sidst blive budt på nogle af klosterets solmodne frugter og sprøde grøntsager, som har vokset sig velsmagende under middelhavets sol. Alle disse indtryk og fremmede smagsoplevelser tager dig tilbage i historien, og omgivelserne vil hviske små eventyr til dig om forhistoriske dage. Dette er en fantastisk mulighed for at bruge en aften på et af Skiathos’ mest magiske steder. Klosterets ro, de smukke og øde omgivelser vil med garanti tage dig væk fra hverdagens stress og jag og fylde dig med velbehag.

Music and moonlight

Hvorfor ikke afslutte din ferie på paradisøen Skopelos, som giver dig det lille ekstra af den græske øverden. Vi sejler til den smukke ø og nyder dejligt selskab, musik og et glas vin. Vi stopper i den lille fiskerby Loutraki, hvor en lille taverne venter på os. Her spiser vi en god middag, der afsluttes på en musikbar.

På eventyr i Sporaderne

Er du vild med krystalklart vand og imponerende kyster, skal du opleve fantastiske Skopelos og uberørte Alonissos. Vi sejler fra den gamle havn, og på turen kan du nyde den storslåede natur, det smukke dybblå hav og de mange ubeboede småøer, som hører til det fascinerende sporadiske ørige. Har vi heldet og de græske guder med os, kommer vi måske til at se Det Ægiske Havs delfiner svømme om kap med båden. Vi starter dagen med at besøge skønne og alsidige Skopelos, som er en traditionel græsk ø med hvide huse og charmerende balkoner fyldt med duftende blomster. Med sine høje majestætiske bjerge og gamle byer er Skopelos blandt de smukkeste øer i Grækenland. Byen er bygget som et amfiteater omkring havnen, hvor rækker af små fiskerbåde ligger. Følg med på en rundtur i den charmerende gamle by, og lad dig fortrylle af den spændende historie.. Mange af byerne her er bygget som labyrinter for at beskytte indbyggerne mod tyrkere, blodtørstige pirater og andre fjender. Du får tid på egen hånd til at gå omkring i de billedskønne gader eller besøge nogle af byens 120 kirker. Fra Skopelos fortsætter båden til ”uberørte” Alonissos. I den hyggelige havneby Patitiri bliver der mulighed for at besøge folkemuseet, tage en taxi til den fantastiske gamle by eller bare slentre rundt og nyde den afslappede græske atmosfære. Øen er den roligste og mest genuine af de Sporadiske øer, omgivet af det klareste og reneste vand. Efter en dag med uforglemmelige oplevelser, smukke øer, spændende fortællinger og historie vil du komme mæt og tilfreds tilbage til Skiathos med en masse nye minder i bagagen.

Skiathos' Mesterværker

Naturen har skænket Skiathos over 60 mesterværker: Eventyrlige strande - nogle med kridhvide rullesten, andre med finkornet koralsand. Nogle er kun tilgængelige med båd, beliggende i små bugter omgivet af stejle klipper. Andre er omkranset af grønne pinjetrær, som giver svalende skygge når solen er på det højeste. En af de bedste måder at opleve de smukkeste strande, er at tage med på denne bådtur. Vi begynder dagen med at sejle op mod nordsiden af øen til Lalaria.

Lalaria er et fantastisk syn med den hvide rullestensstrand, som stå i en utrolig kontrast til det klare, turkise vand. Stranden er kun tilgængelig via søvejen. Dette er ofte vopres første stop, hvor der vil være mulighed for en svømmetur. Derefter fortsætter vi længere op på nordsiden, hvor vi stopper ved ruinerne af den gamle, bysantinske hovedstad Kastro. Her finder vi også stranden Marina. Fra stranden kan man gå op ad den stejle sti til de billedskønne ruiner og få et indblik i den gribende historie som foregik her da Skiathos var besat af venezianere og tyrkere. Stedet er utroligt smukt, dækket af farverige planter. Udsigten fra toppen er fantastisk!

Herefter fortsætter vi mod Megalos Asselinos, og hvis forholdende er til det, stopper vi for at bade ved den smukke Megalos Asselinos strand. Her ligger en af Skiathos’ største taverner direkte på stranden. Uanset om vi stopper på denne strand eller på en af de andre, har har du masser af tid til at spise frokost, bade, gå langs vandkanten eller bare slappe af og nyde livet, før vi sejler videre mod nye eventyr.

Udflugten kan forudbestilles.
Læs mere her.

Sporadernes lazy days - et touch of Mamma Mia

Følg med os ud på havet og nyd denne dejlige afslappende dag på naboøernes idylliske strande. En perfekt dag for hele familien, hvor vi besøger steder, som man kun kan komme til med båd. Langt fra overfyldte strande. Vi sejler i gennem små gemte vige og bugter, hvor vi virkelig kan nyde den smukke natur på de små øer i Sporaderne. Vi har første stop på den lille ø Arkos, hvor den øde strand indbyder til turens første badestop og morgendyp med sit krystalklare vand. Efter dette lægger vi Arkos bag os og sejler videre til Skopelos. Vi passerer den smukke strand Kastani, hvor noget af filmen Mamma Mia blev indspillet. På nabostranden til Kastani, Milla Beach, er der god tid til at mærke det varme sand mellem tæerne og måske fået en middagslur i solen. I løbet af turen der rigelig tid til sol, bad og afslapning, og for de, der vil, udforskes livet under havets overflade. Snorkeludstyr kan lånes på båden. En fantastisk dag med mange herlige indtryk fra Sporaderne.

Områder Vasilias

Vis større kort

Hoteller Vasilias

| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |