City-walk med mezeaften
På denne byvandring i det gamle Chania beretter vi om byen og dens historie og viser dig nogle af de smukke bygninger og seværdigheder. Chania har været regeret af arabere, venetianere og tyrkere, og alle har sat deres præg på byen. Efter gåturen spiser vi meze på byens ældste restaurant, Zepos. Vi skal prøvesmage græske specialiteter og nyde en lækker hovedret og dessert. Naturligvis serveres der også raki - kretisk brændevin. Gennemføres med Apollo-rejseleder.
Det skjulte Kreta
På denne udflugt oplever du Kreta på en anden måde, end du ville gøre på egen hånd. Vi tager til byen Chilimoudou, som ligger 500 m over havet. På vejen gør vi stop ved den 1.250 år gamle St. Nikolas-kirke, som er berømt for sine smukke vægmalerier. Her får du en unik mulighed for at se, hvordan man på Kreta hædrer de døde med ikoner, billeder og lys.
I Chilimoudou bor bjergbonden Leonidas med sin familie. De inviterer os indenfor til en hyggelig aften med mad, levende musik og dans på verandaen, som har en fantastisk udsigt over de mægtige Lefka Ori-bjerge og havet. Før middagen ser vi, hvordan familien producerer olivenolie på gammeldags manér. F.eks. benytter de et æsel til at drive den store olivenpresse. Leonidas er også kendt for sine musikinstrumenter, og han viser os, hvordan han producerer dem i sit værksted.
Med Apollo-rejseleder.
Elafonissi
Elafonissi er nok Kretas smukkeste strand! I vandet giver skaller fra muslinger og krebs et smukt rosa skær. Derfor kaldes stranden for den lyserøde strand. På vej til Elafonissi stopper vi ved den gigantiske og smukke drypstenshule Agia Sofia. Her kan du se, hvordan tiden langsomt har skabt hundredvis af drypstensformationer, også kendt som stalaktitter elelr stalagmitter. Senere gør vi stop i den lille landsby Elos, hvor der er mulighed for at spise morgenmad i den lille taverne Platanos. Hvorfor ikke slukke tørsten med friskpresset appelsinjuice, inden vi fortsætter mod Elafonissi til en dejlig dag på stranden? Med Apollo-rejseleder.
En kongelig dag på havet
Dagen byder på fantastiske oplevelser, og vi tager bl.a. til den smukke lagune Balos. Det var her, at prins Charles og Diana lagde til på deres bryllupsrejse. Vi gør ophold et par timer for at bade og nyde livet på stranden. Derefter letter vi anker og styrer mod klippeøen Gramvousa. I 137 meters højde ligger ruinerne af en gammel venetiansk fæstning, og for dem, som har mod på at bestige de mange trapper, venter en enestående udsigt. Når du kommer ned igen, venter en velfortjent dukkert i det blå. Med Apollo-rejseleder.
Mit elskede Kreta
Dette er en smuk og oplevelsesrig tur, med masser af information om Kretas natur og historie. Du kommer til at se dele af det "ægte" gamle Kreta, som stadig findes, og øens smukke natur.
Vi starter udflugten med at køre til Vrisses, hvor vi lærer at producere den gode kretensiske vin. Vi hører mere om Raki og Ouzo og har mulighed for at købe krydderier og naturprodukter.
Turen går videre til Imbros, en af Kretas højest beliggende landsbyer. Her skal vi smage Sfakiapita, en form for pandekage fyldt med misitraost og timianhonning (inkluderet i prisen eksklusive drikkevarer).
Fra Imbros tager vi først mod Asfendos, en af Kretas mange sletter, og derefter videre mod Kalikratis, en lille landsby beliggende 850 m over havets overflade. Her stopper vi kort på torvet. I Miriokéfala besøger vi Jomfru Maria Kirken, som hører til et gammelt, nu lukket, kloster. Kirken er fra 1100-tallet og indeholder nogle meget flotte vægmalerier - i helhed en velbevaret kretensisk kirke.
Vi kører videre på den smukke bjergvej mod Lapa, også kendt som Argiroupoli, der er kendt for sine mange små vandfald. Vi kører til et af disse vandfald og kører eller går videre op til landsbyen, hvor vi tager en kort byvandring. Denne landsby er bygget på ruinerne af den gamle landsby Lapa, som blev ødelagt år 68 f.Kr. Før byen blev ødelagt, var det den vigtigste by på Kreta i Romertiden. Efterfølgende er der tid på egen hånd til at spise frokost, drikke kaffe eller bare vandre rundt i den smukke landsby.
Samaria
En af de mest populære måder at udforske Kretas fantastiske natur er via vandring. Øen ligger midt imellem to kontinent-platauer, hvilket giver anledning til jordskælv - somme tider meget kraftige. Gennem millioner af år er øen blevet formet af disse jordskælv, og det er derfor Kreta har så mange kløfter og høje bjerge. Den mest kendte kløft er Samaria-kløften, Europas længste kløft. Kløften er 16 km lang og vandreturen begynder i en højde af 1.250 meter over havet og slutter ved strandene nede ved det Libyske Hav på Kretas sydkyst. Lad dig blive faschineret af naturens skønhed. Turen gennemføres med rejseleder fra Apollo.
Santorini
Har du været på Kreta før og allerede oplevet en masse der? I så fald bør du benytte lejligheden til at besøge den nærliggende ø Santorini for en dag! Oplev de maleriske små landsbyer med hvidkalkede huse og blå døre. En dag for hele familien - eller for dem, der ønsker at se flere af de græske øer på ferien. Drikkevarer og snacks kan købes på båden. Guidet tur på Santorini inkluderet. Uden Apollo-rejseleder.
Sansernes verden
Tag med på en rejse fuld af sanseindtryk. Du får mulighed for at bruge 4 forskellige sanser: lugt, hørelse, syn og smag. På en hyggelig taverne i den smukke park Botanical Park ser vi, hvordan en kretensisk specialitet tilberedes, og du får lov at smage råvererne og den færdige ret. Vi tager også en gåtur gennem parken, som indeholder 10.000 planter fra hele verden. Du kan høre cikaderne synge om kap med fuglene, nyde duften af citrongræs og mynte og se bække og små vandfald. Ved ankomst får du en kop velgørende grøn te med frisk honning, og senere på dagen prøvesmager vi den lokale vin, hertil bydes på nødder og figner. Med Apollo-rejseleder.