Aqua Plus
En sjov dag i vandland med masser af aktiviteter. En perfekt attraktion for både børn og voksne. Tag udfordringen op og se hvem der er modigst i rutschebanen, Kamikaze eller Det Sorte Hul. For dig der ikke er så vild, findes der mange andre hyggelige aktiviteter som den ultimative afkobling, Lazy River. Lig og slap af mens du bare følger strømmen.
Jeepsafari
Oplev det uberørte Kreta på fire hjul. Fra ca. 1.000 m. over havets overflade har vi en fantastisk udsigt. Den uberørte natur omkring os kan byde på flere overraskelser i form af Kretas forskellige dyrearter. Vi finder frem til det berømte Lassithi-plateau, som er et af Europas største højfjeldsplateauer. Det siges, at dem græske gud Zeus blev født i en grotte her, og den skal vi besøge og beundre med dens magi og smukke drypsten. Et ægte græsk måltid er inkluderet. Engelsktalende guide/chauffør i hver bil.
Knossos
Et besøg til Kong Minos Palads er en rejse i historien og i mytologiens verden. Apollo tager dig med på en heldagstur til udgravningerne af den minoiske civilisations højsæde, der på mystisk vis gik under og forsvandt ca. 1450 f.Kr.
På paladset kan man se udgravningen i kombination med Sir Arthur Ewans rekonstruktioner. Efter en rundtur med guide fortsætter udflugten til Heraklion centrum. Her spiser vi frokost og der er mulighed for lidt shopping. Herefter besøger vi det arkæologiske museum, og får her en rundvisning med guide blandt de fascinerende fund fra den minoiske periode på Kreta.
Mezeaften
Kom og nyd en middag på den ægte græske måde. Vi mødes på Restaurant Galini, som ligger i den gamle by Koufouloufari. Her skal vi prøve godbidder fra hele Grækenland. Koufouloufari er en af de tre kretenske små landsbyer, som du finder ovenfor Hersonissos. En kort vandring igennem olivenplantager op til restauranten med en fantastisk udsigt. En rejseleder fra Apollo deltager ved middagen.
Santorini
Øen Santorini har i mange år ligget på førstepladsen, når det gælder skønhed, og det er herfra de fleste græske postkort stammer. Udflugten sker med speedbåd og tager ca. 2 timer. Vi tager fra Kreta tidligt om morgenen og vender tilbage sent på eftermiddagen. Engelsktalende lokalguide følger med på turen.
Østlige Kreta og Spinalonga
Vil du se mere af Østkreta og samtidig nyde en afslappende dag med båd, solbadning, svømning og byliv? Nu har du chancen! I løbet af dagen rejser vil til østkysten gennem Selinari kløften til Lashithi provinsen, hvor vi møder en fantastisk udsigt. Fra en lille fiskerby i Elounda, tager vi en båd ud til øen Spinalonga. Her går vi rundt i de spedalskes fodspor og kan opleve denne historiske Ø, som du måske har læst om i Victoria Hislops bog "The Island" hvor spedalske fra hele landet var forvist til Spinalonga, uden håb for nogensinde at få lov til at komme hjem. Efter besøget gør vi et badestop på øen Kolokita, hvor vi nyder en god frokost. På den sidste del af dagen får du tid på egen hånd i den smukke landsby Agios Nikolaos.
Vai
Palmerne står så tæt side om side når man kommer kørende mod Vai og Kretas østligste punkt, at man ikke engang ser den fine sandstrand. Havet bruser i sin egen rolige takt ind på denne finde strand, som så mange snakker om, men så få får muligheden at besøge. Man har god plads, og på vejen til Vai vil Apollos rejseleder fortæller de ting, du endnu ikke ved om Kreta i bussen langs nordøst kysten af øen. Her findes både ægte små græske landsbyer og større byer såsom Agios Nikolaos og Sitia. En rejseleder fra Apollo er med på udflugten.