Imbros
Dette er en smuk og oplevelsesrig tur, med masser af information om Kretas natur og historie. Kreta består af fire bjergkæder og på denne tur skal vi til nogle af de højest beliggende bjergbyer i Lefka Oribjergene. Byerne er omgivet af en ubeskrivelig smuk natur. Vi besøger familien Braoudakis der er kendt for sine krydderier og naturprodukter. I Imbros er der n lille pause for at købe te, kaffe, juice med mere. I Miriokéfala besøger vi Jomfru Mariakirken. Derefter tager vi til byen Argiroupoli der er bygget af ruinerne fra en romersk by. Området er kendt for sin produktion af acocadocreme. Derefter tager vi til Lappa og ser det store vandfald, her er det også tid til at nyde en frokost på en hyggelig taverne.
Knossos
Tag med os på en rejse gennem tiden, når vi vender tilbage til tiden, hvor de mystiske Minoere herskede på Kreta. Det var her, Europas første store kultur opstod, og hovedsædet var paladset Knossos uden for Heraklion. Oplev det imponerende palads, mens vores guide fortæller om den berømte tronsal, verdens første toilet med vand og nogle af teorierne for, hvorfor dette sagnomspundne kultur pludselig forsvandt omkring 1450 f.Kr. Vi skal også høre historien om den frygtelige Minotaurus og den legendariske Labyrint. Efter slotsvandringen skal vi besøge Kretas hovedstad Heraklion for lidt shopping og frokost.
Udflugten kan forudbestilles. Læs mere under Book & betal/Vigtig information/På rejsemålet/Udflugter.
Meze night
Mit elskede Kreta
Dette er en smuk og oplevelsesrig tur, med masser af information om Kretas natur og historie. Du kommer til at se dele af det "ægte" gamle Kreta, som stadig findes, og øens smukke natur.
Vi starter udflugten med at køre til Vrisses, hvor vi lærer at producere den gode kretensiske vin. Vi hører mere om Raki og Ouzo og har mulighed for at købe krydderier og naturprodukter.
Turen går videre til Imbros, en af Kretas højest beliggende landsbyer. Her skal vi smage Sfakiapita, en form for pandekage fyldt med misitraost og timianhonning (inkluderet i prisen eksklusive drikkevarer).
Fra Imbros tager vi først mod Asfendos, en af Kretas mange sletter, og derefter videre mod Kalikratis, en lille landsby beliggende 850 m over havets overflade. Her stopper vi kort på torvet. I Miriokéfala besøger vi Jomfru Maria Kirken, som hører til et gammelt, nu lukket, kloster. Kirken er fra 1100-tallet og indeholder nogle meget flotte vægmalerier - i helhed en velbevaret kretensisk kirke.
Vi kører videre på den smukke bjergvej mod Lapa, også kendt som Argiroupoli, der er kendt for sine mange små vandfald. Vi kører til et af disse vandfald og kører eller går videre op til landsbyen, hvor vi tager en kort byvandring. Denne landsby er bygget på ruinerne af den gamle landsby Lapa, som blev ødelagt år 68 f.Kr. Før byen blev ødelagt, var det den vigtigste by på Kreta i Romertiden. Efterfølgende er der tid på egen hånd til at spise frokost, drikke kaffe eller bare vandre rundt i den smukke landsby.
Samaria-kløften
Oppe i Lefka Ori bjergene ligger Europas længste kløft, Samaria-kløften. Her får man en storslået naturoplevelse. Vi starter tidligt om morgenen inden solopgang og sætter kurs mod Omalos, Kretas tredje største plateau. Herfra begynder en vandring på 18 km ned til sydkysten og byen Agia Roumeli. Er man heldig kan man få et glimt af Kretas nationaldyr Kri Kri geden. I Agia Roumeli er der mulighed for at spise og tage en svømmetur, inden vi tager båden tilbage til bussen. Denne udflugt er en krævende tur, og man bør ikke have ryg- eller knæproblemer, da de første 4 km er stejle. Gode vandresko påkrævet.