Pothia
Havnebyen Pothia på Kalymnos sydkyst er øens hovedby med ca. 9.500 indbyggere.Byen er bygget som et amfiteater omkring den travle havn og med hvidkalkede huse, der klatrer op ad bjergskråningerne. Øverst på bjerget står et hvidt kors som en velkomsthilsen til alle, der anløber Pothias havn. Den brede havnepromenade er omgivet af taverner og caféer, og den mest almindelige aftenforlystelse i Pothia er at sidde her og betragte det glade folkeliv. Men kun 15 min. fra byen finder du ro og fred og badebugter med krystalklart vand.