Saigon

Full service

Der råder en helt speciel stemning i Saigon, i de små butikker, hos gadesælgerne og i madboderne. Det er en storby, som har alt - kultur, madoplevelser ud over de sædvanlige og spændende seværdigheder.

Saigon overvælder dig med indtryk fra første øjeblik. De eksotiske dufte, mængden af mennesker og alle lydene. Knallerter og motorcykler i ubegribeligt store mængder ved hvert lyskryds.

En berusende storby
Der er aldrig stille i Saigon, ved hvert gadehjørne er der liv og aktivitet, mennesker er på vej et sted hen eller sidder og spiser morgenmad på de lave stole, som findes ved gadeserveringerne. Om aftenen er de fleste ude at gå i byens gader. På markederne, ikke mindst på det berømte Ben Tanh Market, er der fuld fart hele dagen, og her kan du være sikker på at gøre gode fund.

Historie på hvert gadehjørne
Inde i Saigon centrum vidner de gamle bygninger om byens historie. Det traditionelle hotel Continental ligger ved siden af Operahuset. På hotellet skrev Graham Greene den berømte bog "Den stilfærdige amerikaner", og på den anden side af gaden ligger Rex Hotel, hvor krigskorrespondenterne samledes under krigen.

Uden for byen ligger de berømte Chu Chi-tunneller. Vietnameserne byggede et flere hundrede kilometer langt tunnelsystem under kampen mod franskmændene og senere mod amerikanerne. Her levede guerillasoldaterne og bekæmpede de fremmede styrker med stor fremgang. En del af tunnelerne er ombyggede og forstørrede, og her kan de der har lyst prøve gå en strækning under jorden. Et besøg hertil efterlader ingen uberørt.

Kombinér flere rejsemål
Saigon kan kun bestilles i kombination med Nha Trang, Phan Thiet eller Phu Quoc. Du bor 3 dage i Saigon og 11 dage i en af de tre badebyer.

Fakta om Saigon

Fakta om landet

Areal og befolkning

Saigon har ca. 5,7 mio. indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

De mest ordinære kreditkort accepteres i butikker, på hoteller og i restauranter. På markederne betaler man kontant.

Transport

Det er let at komme rundt til fods i Saigon. Skal man på en længere strækning, kan med fordel tage med taxi eller cykeltaxi.

Underholdning

Saigon har et rigt udbud af forlystelsesliv, her findes mange gode barer og natklubber.

Klima

Klima

Tropisk monsunklima der domineres af fugtige syd/sydøstvinde fra maj til og med september. Tørre nord/nordøstvinde resten af året. Mest nedbør i perioden september-januar i forbindelse med orkansæsonen. Det er varmest i tørkeperioden, ofte mellem 30-35 grader. Ellers ligger temperaturen normalt på ca. 25-30 grader. (Kilde: SMHI).

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til de første hoteller i Saigon tager det ca. 1 time, alt afhængig af trafikken.

Bonsai middag på Saigonfloden

En fantastisk tur på Saigon floden med den største og flotteste båd af slagsen i Vietnam. En imponerende kopi af den store drage båd, som for flere hundrede år siden blev brugt til at transportere konge familien over Mekon floden.
Lækker buffet med de bedste retter fra alle verdens hjørner. God og stemningsfyldt musik og selvfølgelig oplever du byens smukke skyline i gode omgivelser. Aften udflugten køres med Apollo rejseleder.

En dag i Mekongdeltaet

En udflugt hvor du kommer tæt ind på livet i Mekong-deltaet. Vi starter med et besøg i byen Ben Trey. Her vil vi opleve det lokale liv, som vietnameserne lever. Ikke mange turister kommer her, så besøget er værdsat af de fast boende. Vi tager ud i landdistriktet hvor en utrolig smuk og frodig natur møder os. På vej mod plantagen, hvor vi skal ud at vandre og lærer mere om hvad der dyrkes i plantagen, ser vi små lokale butikker.
Heldagsudflugt inklusiv frokost, med Apollo rejseleder.

Byrundtur og Cu Chi

Vietnam har en lang, stolt og undertiden blodig historie. Forskellige erobrere har gennem årene sat sit præg i arkitekturen, kulturen og historien. Vi starter med at besøge den franske kolonisering, som varede i 96 år. Franskmændene har efterladt sig imponerende bygninger som f.eks det gamle posthus samt katedralen Notre Dame. Derefter tager vi til præsidentpaladset. Det var her kamp vogne kørte igennem porten den 30. april 1975 for at markerer at krigen mellem nord- og sydvietnam var slut. En krig, hvor amerikanerne har deltaget i. Cu Chi tunnelsystemet spillede en stor rolle i denne krig. Et 240 km langt tunnelsystem som blev anvendt af oprører under krigen mod franskmændene og senere amerikanerne. Heldagsudflugt som køres med Apollo rejseleder.

Områder Saigon

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |