Singapore
Singapore - eller "tigerbyen" - er en lille bid af vest midt i øst. Selvom byen ofte kun er mellemstation for rejsende mellem Europa og Asien, er den fuld af overraskelser, og der er rig mulighed for at shoppe tøj, elektronik og meget andet til en god pris.Singapore er en af de mest moderne byer i verden og kendt for at være den reneste og mest velordnede by, hvilket du hurtigt vil fornemme. Samtidig er Singapore en by med store kontraster. Går du lidt væk fra hovedstrøgene med kæmpemæssige højhuse, shoppingcentre og kontorbygninger i krom, glas og stål, vil du møde en helt anden verden, som byder på Østens mystik med sjove restauranter og spændende dufte. Her er det de kinesiske, indiske og arabiske kvarterer, som bidrager med farve og stemning i det ellers noget sterile Singapore. Byen har mange dejlige grønne områder og parker, hvor du kan slappe af midt i storbyens ræs. Undergrundsbanen er næsten en attraktion i sig selv, fantastisk ren, præcis og næsten lydløs - en nem og hurtig måde at komme rundt i millionbyen på. Få et par oplevelsesrige dage i Singapore, som du kan komme til på vores rundrejser. Velkommen til Singapore!