• Billeder af Bali
  • Billeder af Bali
  • Billeder af Bali
  • Billeder af Bali
  • Billeder af Bali
  • Billede af 18

Bali

Lokal service

Nær ækvator ligger den frodige paradisø Bali. Det er en af de smukkeste øer i  Indonesien og landskabet er frodigt med tropiske planter, farverige blomster og smukke plateauer af rismarker.

Smukke strande, perlende floder og mægtige vulkaner danner rammen om lokalbefolkningens elskede hjem. Bali har noget for enhver smag, alle sind og behov. Det er derfor så mange vælger at rejse dertil igen og igen.


Mange byer at vælge mellem

De fleste som rejser til Bali vælger at tage til Kuta, hvor der findes en række aktiviteter at vælge imellem. Stranden er herlig og her trives også surferne. I Legian, som næsten er sammenvokset med Kuta, er stemningen mere rolig og eksklusiv, mens Seminyak præges af en mere international atmosfære. Nusa Dua er mest kendt for sin vidunderlige strand og rolige Sanur, ikke langt derfra, er børnefamiliernes paradis. Tanjung Benoa er også en i rækken af luksuriøse resortområder. Udenfor kysten ligger et koralrev, som lokker med dykning og snorkling blandt farverige fisk.


Tag på rundrejse
Der er mulighed for at starte ferien med minirundrejsen En smag af Bali. Tag med på en rejse i tid og sted, som tager dig til frodige risterrasser, hellige templer og mægtige junglelandskaber. Vi besøger også Flagermusgrotten, hvor væggene nærmest vibrerer fra de flere tusinde flagermusvinger. Måske bliver det mødet med de balinesiske væversker i den lille by Tenganan, som bliver dit mest bestående minde. Læs mere om En smag af Bali under udflugter.

Rejselederservice

Apollo har intet personale på Bali. Vi repræsenteres af vores lokale, engelsktalende samarbejdspartner. Aktuelt telefonnummer står på billetten.

Fakta om Bali

Fakta om landet

Areal og befolkning

Bali har ca. 3,5 mio. indbyggere og et areal på ca. 5.600 km2.

Sprog

Bahasa indonesia er det officielle sprog. På Bali tales også balinesisk, og i turistbyerne taler mange engelsk.

Valuta

På Bali hedder valutaen Indonesiske rupier.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

Accepteres i stor udstrækning. Hæveautomater findes i Sanur.

Transport

Lokalbusser kører på Bali, dog uden tidstabel. Det er meget billigt at køre med taxi.

Værd at vide

Vær opmærksom på at der skal betales en skat på 150 000 IDR. Betales kontant i lufthavnen ved afrejse og er ikke inkluderet i prisen.

Strande

Sanurs strand er ca. 6 km lang og har grovkornet sand. Pga. det nærliggende koralrev anbefaler vi badesko. Kuta har en fin sandstrand med større bølger, der giver ideelle forhold for surfere. Nusa Dua har en dejlig sandstrand med mindre bølger. Ebbe, flod samt vind kan hvirvle sandbunden op og gøre vandet grumset.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 3-retters middag er ca. 85 DKK pr. person. Lokal øl ca. 20 DKK.

Underholdning

Kuta er i dag centrum for al aktivitet. Byen har et godt forlystelsesliv med barer og diskoteker, shopping og caféer. Sanur og Nusa Duas natteliv er roligere.

Sport

Dykning, snorkling, surfing og sejlads. På Bali findes tre 18-hullers golfbaner samt en 9-hullers bane. Flere hoteller har tennis- og squashbaner.

Klima

Klima

Tropisk klima afhængig af hvor tæt man er på ækvator. Det er varmt året rundt med dagtemperaturer på ca. 30 grader og om natten ca. 20-25 grader. Monsunvindende medbringer kraftig regn og regntiden starter på Bali mellem december og marts. Da er fugtigheden i luften ofte høj, 70-85 % og der falder mere end 200 mm regn hver måned. Regnen kommer i form af intensive byger, som efterfølges af solskin. I højsæsonen, april-oktober, er fugtigheden lavere (ca. 60%) med betydeligt mere spredte skyer. Juni-august blæser desuden ofte en svalende havbrise. Bjergområderne på de indre dele af Bali er køligere end kystområderne, især om natten.

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til Tanjung Benoa og Nusa Dua tager det ca. 25 min. og til Kuta/Seminyak tager det ca. 20 min. Til Sanur tager det ca. 30 min.

En lille bid af Bali

Denne minirundrejse kører i perioden 1/4-2010 til 31/3-2011.

Kombiner din ferie med en minirundrejse, som giver dig et godt indblik i den balinesiske historie og kultur. Du vil opleve en enestående natur med grønne risterrasser, spise eksotisk mad og få muligheden for at møde den gæstfri lokalbefolkning. Minirundrejsen skal bestilles hjemmefra.

Dag 1 Danmark - Bali (Ubud)
Transfer til hotellet i Ubud fra lufthavnen på Bali. Resten af dagen er på egen hånd.

Dag 2 Ubud - Klungkung - Candi Dasa
Efter morgenmaden kører vi gennem Mas - træsnitternes by - før vi drager videre østpå til Klungkung og Kerta Gosa, højesteretten fra 1700-tallet, som ligger smukt inden for voldgraven. Her beundrer vi de flotte malerier i loftet og arkitekturen, som er typisk for byen. Vi fortsætter til Kusamaba, fiskerlandsbyen hvor de også driver traditionel saltproduktion, og de farvestrålende fiskerbåde står i smuk kontrast til den sorte sandstrand.

Herefter kører vi ad kystvejen til Goa Lawah, den hellige flagermusgrotte, hvor indgangen beskyttes af et tempel og diverse helligdomme. Inde i grotten kan man mærke væggene vibrere fra vingeslagene fra tusindvis af flagermus. Vi spiser frokost på en lokal restaurant i Candi Dasa, før vi tager videre til dagens sidste stop i Tenganan, en balinesisk by hvor de gamle traditioner holdes i hævd. Her kan du se, hvordan kvinderne væver de traditionelle, flammende tekstiler, som skal beskytte mod onde kræfter. Senere på aftenen checker vi ind på hotellet, hvor vi også spiser middag.

Dag 3 Candi Dasa - Selat - Rendang - Kintamani - Lovina
Efter morgenmaden på hotellet kører vi gennem rismarkerne til Selat, den lille landsby som er kendt for dyrking af palmefrugten salak. Her besøger vi et lokalt værksted, hvor man fremstiller de sorte tempelsten. Et af Balis ældste templer, Kehen, troner i den søvnige by Rendang. Templet, som er et af Balis skjulte skatte, er bygget som en hyldest til Agung-bjerget og skal minde om gammel skik og brug. Efter et besøg her tager vi videre til Kintamani for at nyde den dragende udsigt over Danau Batur-søen. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, før vi kører videre til Singaraja og Bejitemplet. Check-in og middag på hotellet i Lovina.

Dag 4 Lovina - Bedugul - Sydbali
Vi kører sydpå igen via Bedugul og den balinesiske jungle. Vi stopper for at fodre aberne og passerer Buyan- og Tamblingansøerne, før vi kommer frem til det smukke Ulun Danu-tempel, også kaldet vandtemplet, da det er bygget på en lille ø i Beratansøen.
I templet, der efter sigende beskytter hele Bali mod onde ånder, tilbeder man vand- og frugtbarhedsguden Dewi Danu. Vi stopper også på et traditionelt marked, hvor vi har mulighed for at købe krydderier, frugt og grønsager.

Efter frokost fortsætter vi gennem de grønne risterrasser til et af de helligste templer på øen, Tanah Lot, som troner på en stor klippe omringet af vand. Her nyder vi den farvestrålende solnedgang over tempeltaget og lyden af bølgeskvulp fra vandkanten.
Transfer til det foretrukne hotellet på Sydbali, hvor en fantastisk ferie med sol og bad venter.

Prisen inkluderer:
Fly tur/retur og øvrig transport i minibusser med aircondition.
Alle lufthavnsskatter og afgifter, bortset fra udrejseskatten fra Bali, der på nuværende tidspunkt er 150.000 IDR.
Overnatninger på gode mellemklasse hoteller.
Morgenmad, forkost og middag dag 2 og 3.
Morgenmad og frokost dag 4.

Bemærk:
Ændringer i programmet kan forekomme afhængigt af vejenes fremkommelighed.
Engelsktalende guide.

Områder Bali

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |