• Billeder af Brunei
  • Billeder af Brunei
  • Billeder af Brunei
  • Billeder af Brunei
  • Billeder af Brunei
  • Billede af 6

Brunei

Olie kaldes "det sorte guld", og i det lille sultanat beliggende ved kysten midt på Borneo i Malaysia, kommer dette udtryk i den grad til sin ret! I den skinnende rene hovedstad Bandar vises de forgyldte rigdomme frem i form af overdådige paladser og moskeer.

Sultanatet Brunei, også kaldet Brunei Darussalam, er beliggende på øen Borneo, som er delt mellem Indonesien og Malaysia.
Brunei ligger ved havet, og er således omgivet af det Sydkinesiske Hav på den ene side, og det østlige Malaysia på den anden. I år 1929 blev der fundet olie og naturgas i Brunei, og det lille land er således faktisk grundlagt på den olieproduktion, som i dag varetages af Brunei Shell Petroleum. Dette gør, at landet i dag er et af de rigeste i Asien, og idet de fleste af statens penge kommer fra olieafgifter, betaler indbyggerne i Brunei ikke indkomstskat, men man har alligevel et stort velfærdssystem med gratis lægehælp, samt mad- og boligtilskud.
Sultanen i Brunei er en af de rigeste mænd i verden, og han styrer landet med hjælp fra et ministerråd, som han selv vælger. Dette giver generelt megen utilfredshed blandt indbyggerne, idet landets styre kritiseres for at favorisere landets ledere, og borgerne vil naturligvis også gerne have bedre levevilkår. På trods af dette er en stor del af landets indbyggere immigranter, som er flyttet hertil pga. de gode økonomiske forhold. Det er især kinesere, der immigerer til Brunei. Landets befolkning er mest en blanding af malayer og kinesere, der tilsammen udgør næsten 80% af befolkningen. Af de sidste 20% er det faktisk under halvdelen, der er indfødte. Bortset fra strækningen langs havet er en stor del af landet dækket af tropisk regnskov, og gennemsnitstemperaturen ligger året rundt på omkring 26 grader.

Områder Brunei

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |